cncpt-lb1
cncpt-tab-lb1
cncpt-mob1

Nem kringle med æble og marcipanremonce

Nem kringle med æble og marcipanremonce

Æbler, æbler, æbler i haven. En Bagenørd uden appetit, men med en stædig kagebagetrang der er svær at undertrykke. Kald det kampånd, kald det viljestyrke, kald det dumstædighed? DSC_8590I dag gik jeg i køkkenet, slatten og slap, og trillede kringler. Hun er bindegal, kvindemennesket! At bage giver glæde, selv når kroppen er svag og der ikke er appetit.  Heldigvis har jeg kagesultne naboer 🙂
Det blev til en lækker kringle med æble og marcipanremonce.DSC_8601

Kringlen var af den hurtige slags, med bagepulver. Bager du kringle på denne måde, får du en særligt sprød kringle, og du kan springe de to omgange hævninger over. Kringlen skal helst spises samme dag, a den hurtigt bliver tør, dmen det er som regel heller ikke noget problem, især ikke hvis du også har kagesultne naboer 😉

(hvis du luner kringlen i mikroovnen er den altså også rigtig fin på dag 2)
Nem kringle med æble og marcipanremonceDet er nemt at bage kringle med bagepulver og har du også æbler i haven, er denne æblekage et oplagt weekendkagebageprojekt for dig? 🙂

Her kommer opskriften:

Nem kringle med æble og marcipanremonce

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: 2 kringler

Nem kringle med æble og marcipanremonce
Det skal du bruge:
  • 250 gram mel
  • 100 gram blødt smør
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 dl tykmælk ell. mælk
  • ½ sammenpisket æg
  • Remonce:
  • 6 revne æbler
  • 200 gram revet marcipan
  • 3 tsk kanel
  • Evt. rosiner, hvis du er til rosiner i bagværk
  • Pensling:
  • ½ sammenpisket æg
  • Drys
  • Perlesukker og mandelflager
Sådan gør du:
  1. Bland alle de tørre ingredienser
  2. Tilsæt smør
  3. Tilsæt mælk/tykmælk og sammenpisket.
  4. Ælt dejen godt sammen
  5. Del dejen i to halvdele.
  6. Lav remoncen:
  7. Skræl og riv æblerne og marcipanen og bland remoncen godt sammen med kanel
  8. Tril dejen ud til to kringlestænger
  9. Fordel fyldet på miden af stængerne
  10. Læg siderne ind over og pres dejkanterne godt sammen. Bøj enderne godt sammen, så fyldet ikke løber ud.
  11. Tryk kringlerne lidt flade.
  12. Pensl kringlestængerne og drys med perlesukker og mandelflager.
  13. Bag kringlerne ca. 13-15 minutter v. 175 grader varmluft
  14. Kringlerne er færdige, når de er gyldne og sprøde.

Nem kringle med æble og marcipanremonceKringlerne var friske og søde, ikke vammelsøde som kringler har en tendens til at blive (hvis man spørger mig). Let syrlige, med en lækker marcipansmag og et strejf af kanel.

Der er brugt en rimeligt stor mængde marcipan i kringlerne, men ikke andet sødestof i remoncen end æbler. Tilsæt evt. gerne lidt ekstra sukker eller lidt blød nougat i skiver, hvis du har en særligt sød tand. 🙂Nem kringle med æble og marcipanremonceMine æbletræer bliver ved med at kaste frugt af sig, men vi er snart mættede med æblekager. Æblemarmelade har jeg ikke fået lavet i år, mest fordi vi stadigvæk har glas til overs fra sidste års hus. Har du en masse æbler i haven kan jeg ellers anbefale dig at prøve denne marmelade. Kogte, blendede æbler med vanilje. Den nemmeste æblemarmelade.
DSC_8592Når kringle bages med bagepulver, springer du over hvor kringlegærdet er lavest. Kringlerne skal helst spises samme dag, hvor gærkringler kan holde sig et par dage. Du kan med fordel fryse en af kringlestængerne – lun den blot i ovnen inden servering. Nem kringle med æble og marcipanremonce

Her ser du den nemme kringleproces i billeder fra start til slut:

Ønsker du en mere traditionel kringleremonce, kan en sådan laves af:

100 gram smør, 100 gram sukker, 100 gram marcipan. Tilsæt evt. 2 revne æbler. Det giver lidt syrlighed, men er du til smørtung  særligt søde kringlefyld, så prøv denne remonce.
DSC_8599Se nedenfor hvordan jeg har føjet enderne sammen. Ægpenslingen holder godt sammen på det hele. Husk at drysse bordpladen med mel, inden du ruller kringlestængerne ud. Det er grrrr-træls, når dejen hænger i og kringlestængerne sprækker (jeg blev pludselig mindet om hvorfor det nu er jeg hader udrullede deje).DSC_8600Se lige en fin og lækker kringle. Sprød og smuk.

Naboerne blev glade og min gemal også. Han er ikke meget til kage, men kringle giver ham julelys i øjnene. Sønnike, der ellers mest er til frugt, var også begejstret. Kringlesucces på matriklen 🙂Nem kringle med æble og marcipanremonceJeg kunne intet spise. Det er en ganske glimrende – ufrivillig – slankekur jeg er på, men ret generende at appetitten er væk. Det er sjovere, når det er smagfuldt at synde. Nu spiser jeg en bid og ikke mere.  Øv
Nem kringle med æble og marcipanremonceJeg håber snart jeg kommer helt på toppen igen.

Jeg har kæmpet mig oprejst denne uge, cykler på kondicykel, går ture med hunden, tager på skovtur, besøger naboer,  men åh hvor jeg kæmper med energien. Mit blodtryk er stadigvæk alt for lavt og hvor er det da voldsomt irriterende og generende for mig. Det føles som at blive hæmmet af en håndbremse.
Nem kringle med æble og marcipanremonceJeg er optimist og har sagt til mine kolleger at jeg kommer på arbejde i næste uge – til en forsigtig opstart. Jeg glæder mig vildt, selvom jeg ikke kommer til at piske rundt i mit sædvanlige tempo. Øv. Synes ellers det er sjovest at ride på flere heste samtidigt, og det er virkelig en omstilling at må finde bakgearet i stedet for. Nem kringle med æble og marcipanremonceJeg håber på snarlig fremskridt og at jeg snart er helt oppe i gear igen. Tak for alle jeres hilsner. De luner, varmer og gør mig glad.

Jeg vil da elske snart at kunne skrive indlæg til dig uden at sygdom kaster sin triste skygge indover. Kan slet ikke vente.

Foreløbigt her en kringlehilsen fra mig til dig. Nem kringle med æble og marcipanremonceGod fornøjelse med bageriet til dig og rigtig god weekend 🙂

2 Kommentarer

  1. Britta sørensen 17. oktober 2015 af 18:48- Svar

    Det kan godt være du synes du er slatten og slap ….. jeg synes du er rigtig sej ?, i morgen vil jeg prøve at bage kringle for første gang.
    Varme hilsner
    Britta

    • Gitte Hansen 17. oktober 2015 af 21:10- Svar

      Hej Britta
      …og tak for din søde hilsen. Dejligt at få så gode ord fra dig – de gav mig smil på læben. TAK! 🙂
      Rigtig god fornøjelse med dit kringleprojekt – wow da også, at jeg har fået dig til at bage kringle for første gang. Jeg bliver da så stolt og voksede lige en halv meter dér 😉
      Held og lykke med kringlen – er sikker på den vil smage dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar