Madbrød. Uhm her får du opskriften på et lækkert bradepandebrød med havregryn.

Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Wow et lækkert madbrød der blev tryllet på matriklen i dag. Tænk det er muligt?

At gå i gang kl. 17.45 og alligevel være klar med en lækker hjemmelavet menu MED nybagt hjemmelavet madbrød til kl. 19.15.

Der er mad til to dage OG brød – totalt win på en hverdag.Madbrød nemt bradepandebrød med havregrynBrødet blev helt perfekt, selvom hævningen blev speedet op.

Det er denne nemme opskrift jeg har brugt som inspiration. En nem dej der bare skal røres sammen, hældes på plade eller i form, speedhæve 30 min og bage 45 min. Voila!

Til madbrødet har jeg brugt det gode italienske Manitobamel – der har særlig god bageevne. Almindeligt hvedemel kan sagtens bruges.

Melet kan du købe i de fleste butikker og nogle gange på tilbud til 10 kr pr. kg. Køb stort ind, når du spotter et godt tilbud.

Fantastisk mel at bage med. Melet indeholder ekstra protein, så det giver luftigt bagværk med en rigtig god krumme.

Kan du ikke opdrive Manitobamel, kan du sagtens bruge almindeligt hvedemel til brødet.
Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Jeg har brugt havregryn i dejen, simpelthen fordi vi godt kan lide mættende brød med “bid” i her i familien.

5 dl grovvalsede havregryn. Der er noget at arbejde med, for både tænder og mave. Fibrene er en fin modvægt til det fine lyse Manitobamel. Disse ingredienser supplerer bare hinanden så godt.

Jeg brugte oregano som krydderi på toppen af madbrødet, men brug gerne andet krydderi, hvis du synes.

Rosmarin er også lækkert på et madbrød
Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Opskriften er rigtig nem, og du får den lige herMadbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Madbrød – få opskriften på et nemt bradepandebrød med havregryn hér

Et skønt og nemt madbrød med Manitobamel og oregano
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 15 minutter
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: Madbrød med havregryn, Manitobamel og oregano
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej:

  • 1 liter lunkent vand
  • 50 gram gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 150 gram havregryn - ca. 5 dl både fin- eller grovvalsede kan bruges
  • 600 gram hvedemel - ca. 10 dl gerne tipo 00 eller Manitoba mel. 1/3 kan udskiftes med fuldkornshvedemel/ grahamsmel ell. lign.).

Topping:

  • 5 spsk olie
  • 2 spsk oregano andre krydderurter kan bruges, friske/tørrede - f.eks. rosmarin, basilikum el. lign.
  • ½ spsk groft salt

Sådan gør du

  • Hæld lunkent vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt og havregryn. Rør melet i.
    Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn
  • Hæld straks dejen ud i en bageplade beklædt med bagepapir. Ovnens store bageplade kan bruges, men jeg brugte en bradepande, der var halvt så stor, for at få lidt "højde" på brødet.
    Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn
  • Dryp/pensl dejen med olie og drys med salt og oregano.
    Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn
  • Sæt bradepanden i ovnen og lad den "speedhæve" 30 min. v. 50 grader varmluft (alternativt lad den hæve 1 t på køkkenbordet ved stuetemperatur)
  • Skru temperaturen op til 200 grader varmluft (lad brødet stå i ovnen imens) og bag brødet 35-45 min. Bruger du en stor bradepande, skal brødet bage kort tid og bruger du en lille høj bradepande, længere tid.
  • Brødet er færdigt når det er sprødt og gyldent. Er du i tvivl, så tag brødet ud og bank det under bunden. Det lyder hult, når det er færdigt.
    Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn
  • Lad brødet hvile 5-10 minutter før servering. Nydes som det ér eller med iskoldt smør.
    Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Noter

Alle slags krydderurter kan bruges, friske eller tørrede. 
Prøv også at proppe tomater eller oliven ned i brødet. Skiver af rødløg er også lækkert
Madbrødet er fryseegnet og er også egnet som sandwichbrød
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Wow hvor blev det et lækkert brød i bradepande – knasende sprødt, flot krumme, god smag – dejen skal ikke æltes eller rulles ud

Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Det er det nemmeste madbrød i verden at bage. Dejen skal nemlig slet ikke æltes eller rulles ud. Så smart med en dej der bare skal hældes på pladen.

Jeg elsker de gode nemme genvejsløsninger i en travl hverdag. Har du god tid, så lad gerne brødet hæve længere tid og også gerne med mindre gær. Du bestemmer 🙂

Sådan laver du madbrød med oregano i bradepande – se billederne her:

Prøv lige at se hvor smukt! Overraskende, glædeligt og en helt vild positiv onsdagsoverraskelse!

Madbrødet er perfekt at servere som tapasbrød eller som brød til en buffet.

Det vil også være rigtigt fint som sandwichbrød

Et madbrød der er et hit. Alle vil elske at gnave af det som tilbehør til både frokost og aftensmad. Kan I ikke spise det hele, så kan resten sagtens bruges til madpakker dagen efter.
Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Vi spiste brødet til denne lækre kalkunret med timian, som jeg har videreudviklet lidt på i dagens anledning.

“Hvor får hun energien fra??” kan du måske tænke.

Hjemme så sent, og alligevel køkkenenergi?

Jeg kobler faktisk af med køkkensysler, tro det eller ej. Det er hér jeg kan lade “arbejdshjernen” få et frihjul.

Ikke desto mindre glæder jeg mig da enormt til i morgen, hvor der er nemme varme-madrester.

Måske der bliver tid til et par krimikapitler i stedet så? Det skal du da ikke høre nogen beklagelser over 😉  

Er du fan af hvidløgsbrød, foretrækker du måske hvidløgsdyp på toppen i stedet for kun oregano og salt? Klik her for at komme til en lækker opskrift i så fald

Hvidløgsbrød

Du kan sagtens eksperimentere med opskriften. Prøv også at proppe oliven eller cocktailtomater ned i brødet, skiver af rødløg måske, eller noget helt tredje?

Du kan også toppe det med den gode ramsløgsolie? 
Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn

Et nemt brødtip fra mig til dig. Prøv du gerne brødet – til hverdag eller fest.

Brødet er nemt at bage til et buffetbord eller måske til skrub-af-suppen for dine gæster?

God fornøjelse – jeg er sikker på at brødet også bliver et hit også hjemme hos dig 🙂

Få flere gode opskrifter på lækre madbrød her:

1.

Pull apart hvidløgsbrød - opskrift på madbrød
Et lækkert sammenbagt madbrød med hvidløgssmør og persille
Se opskriften her
Pull apart hvidløgsbrød - opskrift på madbrød

2.

Madbrød med cheddar ost - nemt hvidløgsbrød
Lækkert hurtigt hvidløgsbrød med havregryn og cheddarost
Se opskriften her
Hvidløgsbrød med cheddar bradepande opskrift

3.

Madbrød nemt bradepandebrød med havregryn
Et skønt og nemt madbrød med Manitobamel og oregano
Se opskriften her

4.

Madbrød med løg rosmarin & hvidløg
Sprøde grove madbrød med rødløg, hvidløg og krydderurter
Se opskriften her
Madbrød med hvidløg, rødløg og krydderurter

5.

Foccacia med pesto i bradepande - madbrød
Lækkert pestobrød med havregryn, ost og tomat
Se opskriften her
Nemt og lækkert madbrød i bradepande - prøv et lækkert foccacia brød med pesto og tomat. Dejen skal ikke æltes. Det er SÅ nemt at lave. Få opskriften her

6.

Hjemmelavet hvidløgsbrød med ost – brydebrød
Madbrød som brydebrød med ost og persille
Se opskriften her
Hjemmelavet hvidløgsbrød med ost – brydebrød

7.

Foccacia brød i bradepande med hvidløg
Lækkert foccacia hvidløgsbrød i bradepande, med hvidløgssmør og persille
Se opskriften her
Foccacia i bradepande med hvidløg og persille

8.

Foccacia med tomat, ost & bacon - koldhævet
Lækre foccacia madbrød med mozzarellaost, bacon og soltørret tomat
Se opskriften her
Foccacia med ost, bacon & tomat - koldhævet

9.

Hvidløgsbrød - nem opskrift i bradepande
Sprødt og lækkert madbrød i bradepande med hvidløg og oregano
Se opskriften her
Hvidløgsbrød - nem opskrift i bradepande


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.