Burgerdressing a la Big Tasty sauce. Mangler du en god opskrift på en nem hjemmelavet burger dressing, så kig med her.
Dressingen er et forsøg på at lave den legendariske dressing fra Big Tasty burgeren. Jeg synes faktisk at denne version kommer ret tæt på originalen.
Denne Big Tasty sauce smager virkelig godt. Den har den dejligste smag af paprika, sød sennep, lidt ketchup, sukker og syrlige agurker.
Kombinationen af syrligt/sødt giver en perfekt smag i denne dressing.
Der er drueagurker i dressingen. Det smarte er, at du kan bruge noget af lagen fra agurkerne til at smage til med.
Har du ikke drueagurker, så kan dressingen også laves med syltede agurker eller asier?
Få inspiration til flere gode nemme dressing opskrifter nederst i dette indlæg. Her får du også tips til hvad du kan servere dressingen til.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Burgerdressing a la Big Tasty sauce – nem burger dressing
Ingredienser
- 3 spsk creme fraiche Ca. 50 gram. Kan erstattes med ekstra mayonnaise
- 3 spsk mayonnaise med top. Ca. 100 gram. F.eks. Hellmanns el. lign. Salatmayonnaise kan også bruges
- 3-4 drueagurker / cornichoner /asier / syltede agurker hakkede i tern
- 1-2 tsk lage fra de syltede agurker smag til. Kan erstattes med f.eks. æblecidereddike, hvidvinseddike eller lidt citronsaft
- 1½ tsk sød sennep kan udelades eller erstattes med anden sennep f.eks. dijonsennep. Smag til
- 1½ tsk paprika gerne røget paprika - smag til
- 1-2 spsk ketchup smag til
- 1 nip sukker smag til
- 1 tsk hvidløgspulver kan erstattes med friskpresset hvidløg
- 1 tsk løgpulver kan udelades eller erstattes med ekstra hvidløgspulver/fintrevet løg
- salt/peber
- ½ tsk Engelsk sauce eller Worcestershiresauce. Smag til. Kan udelades
Sådan gør du
- Rør creme fraiche og mayonnaise godt sammen og tilsæt krydderier.
- Hak drueagurkerne og tilsæt sammen med sennep. Smag til med sukker, ketcup og lage fra drueagurkerne
- Rør Big Tasty dressingen godt sammen og smag evt. til med lidt sukker. Dressingen er nu klar til brug. Stil den køligt til den skal serveres. God dressing til burgere, som dressing til salater eller bagte kartofler
Noter
Kan laves kun med mayonnaise, men jeg synes creme fraichen gør dressingen lidt lettere.
Opbevares på køl. Kan holde sig minimum et par dage i tætsluttende beholder.Hjemmelavet burger dressing på få minutter – også god til bagte kartofler, tortilla o.lign.
Skønt med en dressing man kan lave så nemt og hurtigt. Ingredienserne har vi altid i vores køkkenskabe herhjemme. De kan holde sig længe.
Både løgpulver og hvidløgspulver er genialt til dressinger, for det giver en rigtig god smag og lader sig let opløse i dressingen.
Bare smag til med sød sennep, ketcup og et nip sukker. Det lyder måske som en lidt sjov blanding af ingredienser.
Tro mig, dressingen smager bare super godt. Den må du prøve.
Dressingen er super god til andet end burgere også. Vi nød den f.eks. på disse bagte kartofler med fyld. Den vil også være god som dressing på en grøn salat?
Prøv den også i denne Big Mac Taco tortilla wrap, her vil dressingen også være skøn. I en klassisk burger med en bøf af oksekød selvfølgelig også. Det kunne også være i pitabrød?
Big Tasty saucen minder meget om denne Big mac dressing.
Du skulle næsten også prøve denne cæsar dressing, denne tartar sauce, denne Thousand Island dressing. Du kunne også prøve en sauce verte med friske krydderurter.
God fornøjelse med dressingen. Jeg glæder mig til at få tilbagemeldinger fra dig, når du har prøvesmagt.
Få flere opskrifter på dressing her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.