Æblecrumble med kokos. Uhm her får du opskriften på en nem og lækker bagt æblekage med kanel og crumble smuldredej.

En crumble er den nemmeste kage du kan bage!

Crumbledejen kan smuldres sammen på få minutter og smuldredejen er nem at fordele på frugten.

“Crumblen” laver et fint sprødt låg på kagen. En skøn kage. Blød frugt med sprød top.

Æblecrumble med kokos & kanel - nem æblekage

Det er også en rigtig god stop madspilds kage, for du kan få brugt den frugt eller de bær, der lige trænger allermest.

Runkne æbler, bløde pærer eller overmodne blommer måske? Nedfaldsæbler? Jeg brugte nedfaldsfrugt til denne kage og den blev skøn. Stop madspild – stop æblespild. 🙂

På bloggen finder du crumble kager i mange afskygninger.

I dag kommer der så endnu en opskrift: en herlig æblecrumble med kokos og kanel.

Æblecrumble med kokos & kanel - nem æblekage

Kagen blev tryllet i vores sommerhus, hvor jeg tit bager kager efter “det forhåndenværende søms-princip”. Hvad har vi mon lige på lager?

Der var æbler i køleskabet, smør, kokosmel og kanel. Nogle af de faste bage ingredienser, som vi meget sjældent løber tør for.

Du skal kun bruge ganske få ingredienser til denne crumble, så spring du bare på.

For en gangs skyld blev det til en æblecrumble uden havregryn. Den blev bare SÅ god med kokosmel i stedet.

Er du ikke vild med kokos, så kan du dog sagtens erstatte det med havregryn.

Det bliver en ret stor crumble, og jeg brugte mit største tærtefad.

Vi skal nemlig bruge æblecrumblen som dessert til en fødselsdag, en rigtig fin dessertkage er det nemlig også.

Jeg vil tro at crumblen rækker til 10-12 personer. Bliver I ikke så mange, så kan du sagtens halvere portionen.

Æblecrumble med kokos & kanel - nem æblekage

Sikke en lækker crumble! Der er rimeligt meget sukker og sirup i denne kage og det gør at crumble toppingen karamelliserer ekstra godt. Kagen bliver dejlig sprød og næsten får en karamel smag.

Ønsker du en ekstra krydret smag, så prøv at erstatte halvdelen af sukkeret med brun farin

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her.Æblecrumble med kokos & kanel - nem æblekage

Æblecrumble med kokos & kanel – nem opskrift på æblekage

Æblecrumble med kokos & kanel - nem æblekage
Æblecrumble med kanel og kokos - nem og lækker
Print opskrift Del på Pinterest