Pærecrumble med mandler og ingefær. Uhm i dag får du opskriften på en rigtig lækker crumble kage med pærer og smuldredej.

6 brune pærer i køleskabet og ikke langt fra tanke til handling.
Pludselig var der en lækker pærecrumble på vej og der måtte sendebud afsted til købmanden efter piskefløde.
Her i huset elsker vi bare crumble kager! Den nemme smuldredej gør kagerne til nogle mega-hurtige kager at bage og så smager de helt fortryllende.
De smager faktisk så godt, at man skulle tro at kagen havde været undervejs længe og med store anstrengelser.
Hvis du aldrig har prøvet at bage en crumble før, så bringer jeg dig her crumbletippet.
Det er en genial kage, for dejen kan smuldres sammen på få minutter og så klarer ovnen resten af arbejdet.
Det smarte ved en crumble er også, at du kan bruge al slags frugt/alle slags bær.
I dag brugte jeg f.eks. 6 overmodne pærer. Brug den frugt du har på lager eller den frugt/de bær der lige er i sæson. Det kunne være pærer, rabarber, blommer, jordbær?
Crumblen kan fint serveres til både kaffebord eller som dessert efter en god middag. Det vil vække jubel, hvis du serverer vaniljeis eller flødeskum til.
Crumblen toppede jeg med grofthakkede mandler og sikke en lækker mandelknas!. Karamelliseret sprød sukkertop med ristede mandler.
Uhm – hvor går det altså godt i spænd med flødeskum!
Har du ikke lige mandler på lager, kan andre nødder sagtens bruges, men de kan også udelades helt.
Min gemal er ellers ikke vild med kage, men denne crumble fik julelys frem i hans blik. En stor klat flødeskum til og lykken var gjort. 
Alt dette kagehurlumhej fordi vi lige havde 6 brune pærer i køleskabet.
Jeg er jo total-stop-madspilds-freak og smider intet ud. Dagens Stop Madspilds-initiativ resulterede jo så lige i en ½ liter nyindkøbt piskefløde såehh… Ved ikke lige om jeg er et glimrende forbillede Stop Madspilds-sammenhæng, lige i dag? 😉
Udelad gerne piskefløden eller erstat med lidt creme fraiche, hvis du har det på lager.
Prøv også gerne med vaniljeskyr, hvis du gerne vil spare lidt på kalorierne. Crumblen kan også sagtens spises som den er, men indrømmet, flødeskum er lige prikken over i’et.
Bruger du æbler, så erstat gerne ingefær med kanel. Bruger du bær, så udelad gerne ingefær/kanel og nøjes med et ekstra drys vaniljesukker.
Du får opskriften på den lækre crumble lige her.
