Havregrynskugler med Nutella. Uhm her får du opskriften på lækre romkugler med Nutella og kaffesmag.
Hjemmelavede havregrynskugler er lækre og så er de super nemme at lave. De er fyldt med lækkerier og faktisk så er de taknemmelige at lave, for opskriften kan varieres helt efter egne smagsløg.
Prøv de lækre havregrynskugler med med Bailey eller havregrynskuglerne med rom og fløde og så klassikeren havregrynskugler med kaffe. De er mine favoritter alle sammen. Få mere inspiration nederst i dette indlæg.
Hvad har hun nu fundet på i dag så?
Jamen det er såmænd bare lækre havregrynskugler med kaffe og Nutella og halløj de smager bare godt!
Faktisk er der ikke vildt meget smør i, men kaffe og Nutella i stedet.
Romkuglerne er bløde og slet ikke tørre, heller ikke selvom der er rimeligt meget havregryn i. 
Uhm havregrynskuglerne er et hit, hvis du bliver akut lækkersulten.
Faktisk er det meget nemmere at lave en portion havregrynskugler, end at køre i døgnkiosken.
Der er heller ikke tilsætningsstoffer o.lign. i hjemmelavet slik og det smager bare SÅ meget bedre, hvis man spørger mig. 🙂
Hvis du er til hjemmelavet slik, brændte mandler og hjemmelavede karameller så kan du finde en masse opskrifter i bloggens helt særlige slik-kategori. Du finder den ved at klikke her
Havregrynskuglerne vil også være oplagte at servere som julegodter også – de vil hurtigt forsvinde fra dit godtefad 🙂
Uhm – jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig. Den vil være perfekt til jul, men er også et hit resten af året.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Havregrynskugler med Nutella og kaffe – få en god nem opskrift hér

Ingredienser
- 75 gram smør blødt
- 75 gram flormelis alm. sukker kan også bruges
- 175 gram havregryn finvalsede
- 20 gram kakaopulver usødet
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk romessens kan udelades eller udskiftes med rigtigt rom/Bailey ell.lign.
- 3 spsk kaffe (stærk) Jeg brugte 1 tsk Nescafe til 3 spsk kogende vand. Kan erstattes med fløde, appelsinsaft, Bailey, Kahlua, kakaomælk?
- 2-3 spsk Nutella eller anden nøddecreme Jeg brugte en duo-Nutella (hvid/mørk Nutella). Nutella kan erstattes med karamel f.eks. dulce de leche
- Drys: Havregryn, kokosmel eller krymmel
Sådan gør du
- Blødgør smørret 15 sekunder i mikrobølgeovnen

- Bland alle de tørre ingredienser

- Lav Nescafe eller brug kaffe fra kaffekanden. Jeg brugte 1 tsk Nescafe til 3 spsk kogende vand
- Smuldr smørret i og tilsæt romessens og Nutella. Ælt massen sammen og smag til. Tilsæt evt. lidt ekstra havregryn, hvis du synes massen er for klistret, vær dog obs på, at havregrynene suger væske når kuglerne "sætter sig", så de må godt klistre lidt. Lad evt. massen køle ½ time i køleskabet før du triller kugler.

- Tril små kugler og rul dem i havregryn, kokosmel eller krymmel.

- Put havregrynskuglerne i en lille dåse og opbevar dem på køl. Brug madpapir som mellemlægspapir Kuglerne kan holde sig i køleskab i et par uger eller længere tid.

Noter
Nemme lækre hjemmelavede romkugler med kaffe og Nutella
Super nemme at lave. Faktisk skal ingredienserne jo bare æltes sammen.
I starten brugte jeg en ske og hænderne til sidst. Du kan også bruge en køkkenmaskine, hvis du synes massen bliver for klistret at ælte med hænderne.
Massen klistrer noget, men den “sætter sig” efter noget tid, når havregrynene har haft tid til at suge fugt. Vær obs på at du ikke laver massen for tør. Lad derfor gerne massen afkøle en halv times tid før du triller.
Du kan med fordel smage massen til med ekstra rom/ Nutella/ kaffe eller måske Bailey også?
Det blev et glas “Duo nøddecreme” jeg brugte. Det havde overlevet i køkkenskabet efter en Tysklands-tur.
Duo-Nutella er en blanding af hvid/mørk nøddecreme, og den er klart min Nutella-favorit. Brug du bare almindeligt Nutella eller en billigere nøddecreme, hvis det er dén du har på lager.
Nutella kan sagtens udskiftes med andre lækkerier. Måske vi også skulle prøve en variant med den gode dåse-karamel dulce de leche? Det er SÅ nemt at koge karamel på dåse, kig du bare med her.
Lækre havregrynskugler med Nutella – uhm de smager skønt og så bliver de dejligt bløde.
Så er der endnu en fyldt godtedåse i køleskabet.
Vi besøgte Mikkel i Hjørring igår og han fik selvfølgelig en god portion af sin mors hjemmelavede havregrynskugler.
Forældrene bar julen ind i studenterhyblen og lavede pebernødder i miniovnen og spiste krydderkage og havregrynskugler imens vi hørte julemusik i radioen.
Sikke en skøn og meget hyggelig dag!:-)
Når det er jul, savner jeg altså at have børnene hjemme, det indrømmer jeg gerne!
Julen er altså ikke helt det samme uden børn i huset: kalendergaver i nissesokken, julekalendere, nissemysterier, julepynt og TV-julekalendere. Børnene mangler bare i alt dette. Der er tomt og stille i huset, især i december!
Dejligt med et besøg hos Mikkel. Vi stornød det alle mand og det var også dejligt at Amanda kiggede forbi her i ugen. Vi er nogle heldige forældre. Vi stornyder de store børns selskab <3
Havregrynskuglerne var Mikkel vild med og det var Amanda også. Skønne børn – heldige mig <3
Måske du også skulle prøve en portion af de lækre havregrynskugler med kaffe og Nutella?
Jeg er sikker på at de også vil blive et hit hjemme hos dig 🙂
Få inspiration til flere lækre opskrifter på havregrynskugler her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.






