Appelsindessert med makroner. Uhm her får du opskriften på en nem og lækker appelsin trifli med flødeskum med knuste makroner og vanilje i.
Sikke en skøn nem dessert, du skal høre om i dag.
Vores børn var hjemme på besøg i weekenden og her fik jeg idé til disse nemme appelsindesserter, som et hurtigt lille stop madspildsprojekt.
Vi havde nemlig flødeskum til overs fra en portion varm kakao med flødeskum, vi havde drukket efter lørdagens skovtur.
3 meget søde og meget modne appelsiner havde vi også til overs fra julen og så havde vi lige 10 makroner i posen. Voila!
Det kom der denne meget nemme appelsintrifli ud af. Altså en trifli uden creme, men med makronflødeskum i stedet for.
En god gammel dessert klassiker, som er nydt i årevis i mange familier igennem tiden.
Appelsinerne skar vi ud i små stykker og lagde dem i lag, med makronfløde imellem.
Frugtsalat på en ny måde og bestemt ikke sidste gang, vi prøver at lave den nemme dessert.
Kan man bruge anden frugt til denne dessert?
Appelsiner var perfekte at bruge til desserten. Der skal nemlig helst en syrlig frugt til, til den meget søde makrondessert.
Jeg glæder mig til at prøve den med anden frugt også, jordbær, æbler, pærer, eller blommer måske?
Trifli desserten minder lidt om denne jordbærtrifli eller æbletrifli, der også er lavet med makroner.
Kompot kan også bruges – prøv den f.eks. med jordbærkompot, rabarberkompot eller sveskemos?
Få inspiration til flere nemme lækre desserter i glas med frugter eller bær, nederst i dette indlæg.
Allerførst dagens super nemme opskrift:
Appelsindessert med makroner – få en god nem opskrift på appelsin trifli hér
Ingredienser
- 3 appelsiner kan erstattes med f.eks. jordbær, æbler, blommer, pærer, vindruer eller anden frugt/andre bær
- 1¼-1½ dl piskefløde evt. Cremefine. Kan erstattes med f.eks. vaniljeskyr
- ½-1 tsk vaniljesukker smag til. Kan udelades
- 10 makroner knuste. Kan erstattes med knuste Bastognekiks, makronrasp, crumble crunch, granola el. lign.
- Drys: Fintrevet chokolade
Sådan gør du
- Skræl appelsinerne og skær den hvide bitre hinde af
- Skær appelsinerne i små tern. Pisk fløden til skum. Knus makronerne i en pose og vend dem i piskefløden. Smag til med vaniljesukker. Makronflødeskummet skal ikke være for sødt.
- Find 4 portionsglas. Læg lidt appelsintern i bunden af hvert glas, lidt makronfløde, lidt appelsintern etc. og fortsæt til ingredienserne er fordelt. Riv lidt chokolade og drys på toppen. Desserten er nu klar til servering.
Noter
Du kan tilsætte grofthakket chokolade til makronfløden
Desserten kan laves med f.eks. friske jordbær, æbler, pærer, blommer, eller f.eks. sveskemos, rabarberkompot el. lign.Ønsker du en mere fedtfattig version, så erstat piskefløde med f.eks. Vaniljeskyr el. lign.
Makroner kan erstattes med f.eks. knuste Bastogne kiks, hjemmelavet granola eller hjemmelavet crumble crunch.Appelsintrifli med makron flødeskum – nem dessert i glas du kan lave på 10 minutter. Trifli uden creme
Appelsindesserten var en stor succes herhjemme. En frisk dessert, hvor den søde makronfløde gav en perfekt kontrast til de syrlige appelsiner.
Flødeskummet smagte jeg bare til med lidt vaniljesukker og så dryssede jeg fintrevet chokolade på toppen som pynt.
Chokoladen gav også en god smag. Brug gerne mere chokolade – hak den gerne groft og bland med makronfløden.
Ønsker du en mere fedtfattig version, så erstat piskefløde med f.eks. Vaniljeskyr el. lign.
Appelsin desserten vil også smage godt med f.eks. græsk yoghurt, alm. skyr el. lign. Lidt a la denne lækre skyr dessert med jordbær og Bastogne.
Vil du gerne lave appelsindesserten i en mere sukkerfri version?
Der er jo frugtsukker i appelsiner, men hvis du gerne vil udelade makroner, så kan du lave desserten med f.eks. hjemmelavet granola eller andet – næsten – sukkerfrit drys.
Tjek f.eks. denne opskrift på sund æblekage med vaniljeskyr og granola ud her.
Den vil også være god med denne hjemmelavede crumble crunch, eller med knuste Bastogne kiks. Der er dog sukker i, men bare lige en lille alternativ idé fra mig.
Lækre desserter i glas med appelsin!
Hvis du er helt vild med appelsin, så skulle du da næsten også prøve denne nemme appelsin panna cotta. Tjek også opskriften på den gode gamle dessertklassiker: appelsinris ud her.
Få flere opskrifter på nemme desserter i glas ved at kikke hér.
Rigtig god fornøjelse med appelsindesserten. Mon ikke også den bliver et hit hjemme hos dig? Det tror jeg. 🙂
Måske du kan få inspiration til andre dessert i glas med frugter eller bær, ved at kigge med på opskrifterne her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.