Gulerødder i ovn smager sødt og lækkert. Her får du en opskrift på bagte gulerødder med rosmarin, løg, peberfrugt og honning.
Når du bager gulerødder i ovnen, så bliver de ekstra søde. Her har jeg bagt gulerødderne med lidt rødløg og peberfrugt. Det smager nemlig rigtigt godt.
Du kan sagtens tilsætte andre og flere grøntsager end jeg. Et sundt gulerodsfad, der er nemt og billigt at lave.
Nyd det som tilbehør til aftensmaden og servér gerne aioli til.
I weekenden var der overskud og farver på menuen. Vi spiste det sunde gulerodsfad, som tilbehør til aftensmaden.
Forberedelserne tager kun 5 minutter. Bare brug de grøntsager du har i køleskabet.
Man kan bruge gulerødder til så mange lækre ting.
Få inspiration til flere nemme lækre opskrifter med gulerødder nederst i dette indlæg.

Her kommer den nemme opskrift på det sunde lækre gulerodsfad
Gulerødder i ovn med rosmarin, honning og rødløg

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 10 gulerødder du kan bruge flere/færre. Andre rodfrugter kan bruges
- 1-2 rødløg i tern eller både kan udelades eller erstattes med alm. løg.
- 1 peberfrugt i tern eller strimler. Kan udelades eller erstattes med andre grøntsager
- 2 spsk olie
- 2 tsk akaciehonning eller et nip sukker
- 1 spsk frisk rosmarin Finthakket eller 1 tsk tørret. Kan udelades eller erstattes med andre krydderurter
- Salt/peber
Sådan gør du
- Skræl gulerødder og skær i stave. Er skrællen fin, så kan du nøjes med at skrubbe/vaske dem. Jo tyndere du skærer stavene, jo hurtigere bliver gulerødderne gennembagte. Læg gulerødderne i en lille bradepande/ildfast fad.
- Hak rødløg og peberfrugt og vend med gulerødderne. Du kan også skære løget i skiver og peberfrugten i strimler. Dryp med olie og honning. Drys salt/peber og rosmarin over og vend gulerødderne godt rundt.

- Bag gulerødderne ca. 30-45 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn), afhængigt af gulerodsstavenes størrelse og hvor stor din bradepande er. Rør rundt undervejs.
- Gulerødderne er færdige, når de er møre. Hvis du breder gulerødderne ud i et enkelt lag, bliver de sprødere og hurtigere færdige.

Noter
Lækre bagte gulerødder med honning, peberfrugt, rødløg og krydderurter
Hvis du breder gulerødderne ud i et enkelt lag, bliver de sprødere og er hurtigere færdige.
Jeg brugte en mindre bradepande, så gulerødderne blev møre, men ikke helt så sprøde. De smagte rigtigt godt alligevel.
Den friske rosmarin gav en god smag til gulerødderne, men rosmarin kan sagtens erstattes med andre krydderurter.
Timian er også rigtigt lækkert på bagte gulerødder. Få opskrift her.
Du kan også prøve de endnu nemmere hasselback gulerødder?
Bag gerne gulerødderne imens du alligevel har ovnen igang, så du kan udnytte ovnvarmen. Måske med hovedret eller madbrød?
Prøv også stegte gulerødder på panden. De bliver sprødere og dem kan du lave, hvis du ikke har din ovn i gang i forvejen.
Du kan også tilberede gulerødder i airfryer. Nemt lækkert tilbehør og lidt mere strømbesparende, hvis du kun skal bruge en lille portion.
Prøv også de lækre bagte gulerødder i ovn med sesam eller disse gulerødder med bacon og honning.
Gulerodsfadet kan spises som tilbehør til mange retter måske kylling eller en ret i stegesoen?
De bagte gulerødder smager som en sød snack. Man kan spise virkelig mange gulerødder, når de tilberedes som gulerødder i ovn.

Man kan også lave grillede gulerødder med honning, timian og citron.
Få flere opskrifter med gulerødder her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.








