Tunmousse med husblas. Uhm her får du opskriften på en nem lækker sund fedtfattig tunmousse.
En skøn mousse med tun. Den smager rigtigt godt og så den ovenikøbet sund, fedtfattig, kalorielet og meget nem at lave.
Smagen er helt i top. Jeg tror at denne tunmousse kommer i kategorien “en af mine livretter”.
Er du vild med fiskeanreatninger, så prøv at lave en tunmousse. Det er så enkelt og så let!
Tunmoussen skal køle minimum ½ dag, så du skal gå i gang først på dagen, hvis din tunmousse skal serveres om aftenen. Den kan sagtens også laves dagen før den skal serveres. Så skal den bare lige pyntes, før gæsterne ankommer.
Det er nemt at lave tunmousse med husblas. Det kan du snildt finde ud af. Følg bare opskriften nedenfor. Jeg tager dig i hånden hele vejen og du får få enkle tips.
Servér gerne tunmoussen på et frokostbord eller et buffetbord en dag du får gæster?
Opskriften er nem og du får den lige her
Sund tunmousse med husblas – nem opskrift

Ingredienser
Tunmousse:
- 4 blade husblas
- 3 dåser tun i olie (eller tun i vand) ca. 150 gram drænet vægt. Kan erstattes med varmrøget laks
- 4 dl græsk yoghurt creme fraiche, tykmælk ell. skyr kan også bruges
- 3-4 tsk citronsaft
- ½ tsk paprika Smag til. Kan udelades eller erstattes med peber eller cayennepeber
- salt/peber smag til
Pynt:
- 350 gram rejer gerne store grønlandske
- 1-2 citroner i skiver
Sådan gør du
- Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min. Hæld tunfisken i en si og lad den dryppe godt af. Kom tunfisken i en skål og findel den med en gaffel. Vend græsk yoghurt i og smag til med citronsaft, paprika/cayennepeber/peber og salt.

- Kram vandet af husblassen og smelt den flydende få sekunder i mikroovn eller i gryde. Rør 1 spsk tunblanding i husblassen af gangen, til den er afkølet lidt. Hæld nu husblasblandingen i resten af tunblandingen i en tynd stråle.

- Hæld tunmoussen i en stor skål, en springform med hul i eller lille rugbrødsform (ca. 1 liter). Kan også portionsanrettes i små skåle. Tildæk skålen med film og stil tunmoussen i køleskabet til den er stivnet, ca. 4-5 timer eller gerne natten over.

- Løsn tunmoussen med en kniv og vip tunmoussen ud på et fad. Fordel rejerne midt på tunmoussen. Pynt med citronskiver. Tunmoussen kan også pyntes på andre måder. Servér med creme fraiche dressing og ristet brød/flutes.

Noter
Tunmousse kan holde sig 2-3 dage i køleskabet, men kun max. 1 døgn, efter den er pyntet den med rejer.
Prøv også denne med smør. Kan også laves som laksemousse med varmrøget laks.
Fedtfattig tunmousse uden smør – jeg elsker denne version og den er nem at lave
Når tunmoussen har været på køl i 5 timer, kan du tage den ud og vende den rundt på et fad og pynte fint med rejer og citron.
Jo flere rejer, du bruger, jo bedre. De store grønlandske er ekstra gode.
Tunmoussen kan serveres på ristet brød med aioli eller mayonnaise. Kan også serveres med friskbagt flute.
Anret også gerne din tunmousse i små serveringsskåle eller portionsskåle f.eks.?
Jeg brugte tun i olie, da jeg synes den har den bedste smag. Hvis du gerne vil spare på kalorierne, så kan du sagtens bruge tun i vand.
Tunfisk kan erstattes med varmrøget laks. En laksemousse smager nemlig også rigtigt godt.
En tunmousse forsvinder hurtigt på et frokostbord til f.eks. julefrokost eller til en god påskefrokost.

Den vil også være genial at servere som forret også. Dine gæster vil juble, med garanti. Tunmousse er altid et hit. En firser forret, der stadig holder.
Tænk. Og denne tunmousse er fedtfattig. Jeg brugte græsk yoghurt, men du kan også bruge tykmælk, skyr eller creme fraiche?
Herligt. Den tunmousse med husblas kan du godt glæde dig til at smage. Den må du prøve.
Kan man lave tunmousse uden husblas?
Ja sagtens, så vil tunmoussen bare ikke kunne udskæres i skiver/få en fast form.
Få en opskrift på tunmousse uden husblas her. Man kan også lave tunmousse med Philadelphia flødeost, det smager også super godt. 
Rigtig god fornøjelse med tunmoussen til dig.
Servér gerne denne type dressing til:

Få flere lækre opskrifter på tunmousse her:
1.

2.

3.

4.









Lækker tunmusse. Jeg har udvidet opskriften med en god håndefuld majs, ligeså meget fine ærter og en god del fintskåret rød peberfrugt, samt lidt finthakket skalotteløg. jeg havde ingen rejer, men det gjorde nu ikke noget. Den blev forøvrigt også smuk at se på. Og så blev den jo endnu sundere pga grøntsagerne.