Påskefrokost, brød og lækre kager – tips til gode opskrifter

  • Påskelykke - anemoner, hav og blå himmel

Påskeferien venter lige om hjørnet og mon ikke der bliver tid til gode frokoster med gæster, venner og familie fra nær og fjern?

Hvis du er komplet idéforladt, så kig med her, hvor jeg har samlet en stribe opskrifter til dig på nemme frokostretter, godt brød og lækre kager. Skulle det ikke lige være påske, når du læser dette, så er retterne jo også ganske fine at servere resten af året.

Dette et forsøg på overblik, for dig og mig. Du finder mange flere opskrifter på bloggen, det er jo blot et mikroudvalg jeg har medtaget her. Hvis du har lyst til at servere noget helt andet end det jeg har udvalgt, så forsyn dig endelig i bloggens store spisekammer fyldt med opskrifter.

Gode frokostretter: 

Her er der en håndfuld gode frokostsamlet til dig – tunmousse, avocado med rejer, laks, skinkesalat og andre lækkerier. Klik på linket her og hop direkte til artiklen med de 5 gode frokostretter.

Du kan finde tips til flere frokostretter lige nedenfor:

 

 Stegte sild:

Hvad med at servere en portion hjemmelavede stegte sild til påskefrokosten? De vil uden tvivl smage gæsterne og så er de faktisk rigtigt nemme at lave:

Du finder opskriften lige her:

 

Hjemmelavet hønsesalat:

Prøv også at servere en hjemmelavet hønsesalat til dine frokostgæster. Det vil være en populær ret. Servér på en ananasring eller med hjemmelavede flutes til måske?

Find opskriften på den lækre hønsesalat lige her,

 

Æggesalat med karry: 

Ingen påske uden æggesalat!

Denne æggesalat med karry er virkelig nem at lave, så spring du bare på en portion 🙂

 

Lammesteg stegt i stegeso:

Ja jeg ved godt at det ikke er en frokostret, men man kan da ikke komme udenom en lammesteg til påske, vel?

Kig med her og få opskriften på en lækker lammesteg i stegeso. Den vil du kunne lide også selvom du normalt ikke er fan af lammesteg 🙂

Gode brød til frokosten:

 

Rugbrød bagt med kærnemælk

Intet stikker hjemmelavet rugbrød og dette rugbrød kan laves helt uden surdej, så det er nemt og hurtigt at fremtrylle et brød.

Der er brugt kærnemælk i stedet og det er super nemt.

 

Rugbrød bagt med hvidtøl:

Har du en hvidtøl tilovers fra julen, så kan du også prøve dette brød.

Det bliver saftigt og lækkert og er også bagt helt uden surdej:

 

Koldhævede flutes:

Disse flutes bliver knasende sprøde og de er lavet med en koldthævet dej, det kun tager få minutter at røre sammen. Flutes’ene er bagt ved meget høj temperatur. Krummen bliver blød og skorpen sprød.

Helt perfekte flutes at servere til din påskefrokost 🙂

 

Hjemmebagt franskbrød: 

Prøv dette lækre hjemmebagte franskbrød bagt med rugmel. Brødet er fyldt med smag, krummen er blød og skorpen sprød.

Dette brød vil også være perfekt at servere til frokosten og skulle du være så¨heldig, at der er noget tilbage til dagen efter, vil brødet også være perfekt at servere til morgenkaffen dagen efter. Det kan fint holde sig frisk i 2-3 dage.

 

Verdens Bedste Brød:

Har du en støbejernsgryde, så kan du trylle det så populære Verdens Bedste Brød.

Alle der smager brødet, bliver imponerede, både når de ser brødet og når de smager det. Man skulle næsten tro, at det er raketvidenskab, at bage så lækkert brød, men det er det slet ikke.

Opskriften på Verdens Bedste Brød finder du lige her:

 

Lækre solgule påskekager:

Citronkager er perfekte at servere i påsken, for de får den smukkeste, fine, gule glød, der passer helt perfekt.

Prøv disse citronmuffins – der er rigtigt nemme at lave:

 

Du kan også bage en hel citronkage?

Denne må du altså prøve. Den smager skønt – er saftig, lækker og fyldt med god citronsmag.

 

Overdådige kager:

Snickerskage

Har du god tid og vil du rigtigt forkæle dine gæster, så prøv den overdådige og meget populære Snickerskage. Den smager skønt og vil være fin at servere som både dessert og til eftermiddagens kaffebord.

 

 

Toscakage:

Er du vild med nødder, chokolade og karamel i køn forening, vil du både være vild med Snickerskagen og Toscakagen.

Det kan være forbistret svært at vælge imellem de to, så du får opskriften på dem begge her:

 

Jeg håber du kunne overskue den lange stribe opskrifter og at du kunne finde god inspiration iblandt?

Rigtig god påskeferie til dig og familien – når den starter lige om snart. 🙂Åh hvor jeg håber, at der bliver tid – og godt vejr – til smukke strandture, skovture og at vi måske kan få et glimt af nyudsprunge grene hist og pist?

Jeg håber at fuglene vil synge højt og larmene og at duftene i det fri, vil være gode og lokkende. Ikke mindst, håber jeg, at vi får påskesolen at se..

Det er næsten mit allerstørste ønske, og jeg satser på mange gode terrassetimer i lækrogen i sommerhuset. Håber! 🙂

Anemonerne er det nok for tidligt til, men drømmene er intakte 🙂

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer