Havrecookies med jordbærsmørcreme – sikke nogle lækre småkager, du får opskriften på her.
Småkager eller cookies med den lækreste smørcreme med jordbær som fyld. Faktisk kaldes de også sandwich cookies og det ligner de jo også.
Disse cookies med havregryn er super tynde og sprøde og så smager de komplet vidunderligt med den lækre jordbærcreme.
Havregrynskager med smørcreme er altid et hit og jeg elsker jo at eksperimentere ved du.
Da jeg havde lavet en portion af den gode jordbærsmørcreme, skulle jeg jo finde på noget at bruge den til.
Jeg er vild med de særligt tynde havregrynskager og sådan en opskrift har jeg faktisk på bloggen. Havreflarn hedder de. Skønne kager med en dejlig karamelliseret smag af sirup.
Du kan sagtens også bage almindelige havregrynskager og så putte smørcremen i.

Kommer du forbi opskriften udenfor jordbærsæsonen, så kan du sagtens bruge en almindelig smørcreme til kagerne. Cookiesene smager jo også ganske fint som de er, uden smørcreme.
Havrecookiesene er super nemme at lave, for alle ingredienserne skal bare smeltes hurtigt sammen i en gryde. 
Opskriften er nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på havregrynskager og smørcreme, du kan bruge som fyld.
Havrecookies med jordbærsmørcreme – opskrift

Ingredienser
Havrecookies - havreflarn:
- 80 gram smør
- 75 gram sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 100 gram havregryn
- 40 gram hvedemel
- 1 nip salt
- ½ tsk bagepulver
- 5 spsk sirup
- 1 æg Kan udelades
- Evt.: Smeltet chokolade til "dyp".
Jordbærsmørcreme
- 1 portion jordbærsmørcreme
Sådan gør du
- Smelt smør, sukker, salt og vaniljesukker i en gryde. Tilsæt sirup og tag gryden af varmen. Rør havregryn i.

- Bland bagepulver med hvedemel og rør det i. Tilsæt æg. Beklæd 2 bageplader med bagepapir

- Sæt små dejklatter med god afstand på bagepladerne. Brug to teskeer. Der kan være ca. 15-20 kager pr. plade. Jeg fik 26 store kager. Bag cookiesene ca. 7-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) afhængigt af størrelse.

- Kagerne er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune. Jo mørkere kager, jo sprødere kager. Hold godt øje med dem. Havrecookiesene bliver sprøde efter afkøling. Lad kagerne afkøle helt, før du fylder dem med smørcreme.

Jordbærsmørcreme:
- Pisk smørcremen imens kagerne bager. Smør lidt smørcreme på en havrecookie og læg en anden ovenpå. Du bestemmer selv hvor tykt et lag creme du smører på hver kage. Er der kager til overs, kan du servere resten uden creme.

- Så er dine havrecookies med jordbærcreme klar til servering. De skal opbevares på køl, til de skal serveres. Kagerne er sprødest, når de lige er lagt sammen. Cremen vil gøre dem lidt bløde med tiden.

Noter

Sprøde lækre havregrynssmåkager med jordbær smørcreme
Knasende sprøde småkager med lækkert fyld. Kan man ønske sig mere?
Fine kager, der vil pynte på alle kageborde. De vil også fungere godt som en dessert, efter en god middag.
Havrecookiesene er ret søde, så de fleste vil kunne nøjes med én. De er sprødest på bagedagen. Kagerne vil blive bløde med tiden, når du har lagt dem sammen med cremen, men de smager godt alligevel.

Tips og variationer til opskriften:
- Jordbærcremen kan erstattes med anden smørcreme f.eks. med citron, appelsin, Nutellacreme eller moccacreme.
- Tilsæt gerne revet citron– eller appelsinskal til kagerne. Det giver en dejlig frisk smag.
- Du kan dyppe kagerne i smeltet chokolade, før du fylder dem med smørcreme.
- Smelt evt. også lidt chokolade og dekorer striber på kagerne som i disse.
Skønne kager. Dem må du prøve. En stor anbefaling herfra. Rigtig god fornøjelse med bageriet til dig.
Prøv også disse florentinere – de er også lækre kager. Disse hjemmelavede kager a la Oreo er også lækre.
Få flere opskrifter på smørcreme du kan bruge i kagerne her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Prøv også disse havregrynskager:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

