Nøddekurve med is. Uhm en skøn dessert du får opskriften på i dag.Nøddekurve med is - lækker dessert opskriftForleden skrev jeg om et smugkig på nytårsmenuen 2012 og nu er tiden kommet til at skrive om desserten.

Den lækreste dessert som faktisk viste sig at være den enkleste og letteste. Se lige hvor flotte de nøddekurve så ud <3Nøddekurve med is - lækker dessert opskriftJeg havde troet at det var vildt svært at bage nøddekurve, men det var faktisk overraskende nemt. Det vil det også være for dig 🙂

Det er overraskende hvor mange nøddekurve der blev ud af kun 50 hasselnøddekerner, 50 gram sukker og 25 gram mel. Hele 12 stk.

Vildt – men SÅ lækre tynde og sprøde bunde. Virkelig et stort desserthit 🙂

Du skal kun påregne 1 kurv pr. pers., så der bliver til rimeligt mange gæster, ud af denne portion.

Du skal regne med at nogle kan knække, så godt der lige er lidt ekstra.

De knækkede kurve kan sagtens spises som snack småkager – de tilfalder kokken. Du kan også knuse dem og drysse kagesmulderet på isdesserten. Nøddekurve med is - lækker dessert opskriftStørrelsen på kurvene bestemmer du lidt selv.

Jo større kurve, jo mere plads er der til is. Jeg synes at denne størrelse passede meget godt til 1-2 kugler is. Helt perfekt faktisk  🙂Nøddekurve med is - lækker dessert opskrift

Her kommer opskriften på den lækre isdessert med nøddekurve:

Nøddekurve med is – få en nem og lækker dessert opskrift hér

 

Karamelagtige hasselnøddekurve med is, frugt og chokolade
Sprøde, lækre hasselnøddekurve perfekte til is og frugt
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 38 minutter
Ret: Karamelagtige hasselnøddekurve
Portioner: 12 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 50 gram nøddekerner hasselnødder og mandler kan bruges
  • 50 gram sukker
  • 50 gram smør
  • 50 gram sirup
  • ¼ tsk stødt ingefær kan udelades
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 25 gram mel

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Hak nødderne groft. Lad bare skallen blive på, både hvis du bruger mandler og hasselnødder
    Hakkede hasselnøddekerner
  • Rør smør, sukker, sirup og ingefær godt. Tilsæt melet og rør nødderne i. Dejen bliver hård og fast at røre. Brug gerne køkkenmaskine eller elpisker med dejkroge
  • Sæt dejen på bagepladen med to store teskeer. Kuglerne skal ca. være på størrelse med en valnød. Tryk kagerne lidt flade. Bag 6-7 kager på en bageplade af gangen, for kagerne flyder meget ud. 
    Nøddekurve opskrift på hasselnøddekurve
  • Bag kagerne 8-10 minutter midt i ovnen. De er færdige, når de er brune i kanten.
    Nøddekurve opskrift på hasselnøddekurve
  • Afkøl kagerne ca. 1-2 minutter.
    Karamelagtige hasselnøddekurve
  • Tag en kage af pladen af gangen, når den vil slippe og læg den straks henover et omvendt glas, så den former sig som en kurv. Brug en paletkniv, til at løsne kagen med.
    Karamelagtige hasselnøddekurve
  • Lad kagerne afkøle helt. Kan opbevares i en kagedåse.
    Karamelagtige hasselnøddekkurve
  • Fyld nøddekurvene med is og frugt og træk evt. striber af smeltet chokolade over isen
    Karamelagtige hasselnøddekurve med is, frugt og chokolade

Noter

Hvis du opbevarer nøddekurvene tildækket med et klæde, så kan de godt laves dagen før. 
De kan holde sig et par dage, men bliver bliver bløde med tiden
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Dessertkurve med hasselnødder – sprøde og lækre. Helt perfekte nøddeskåle som dessert med is og bær

Nøddekurve med is - lækker dessert opskrift

Du kan fint nøjes med at hakke hasselnøddekernerne groft med en kniv. Lad bare skallen blive på. Du behøver ikke ovnriste dem først.

Ønsker du nøddekurve, der ikke er helt så grove, så kan du fint blende nøddekernerne.

Jeg er dog helt vild med de store nøddestykker i bundene. Uhm – knasende sprøde og meget lækre.Nøddekurve med is - lækker dessert opskriftSådan ser kagerne ud, når de har fået nok i ovnen.

De smager faktisk også rigtigt fine som de er, så måske du lige skulle prøve en smagsprøve?

De kan jo også sagtens bages og serveres som sprøde småkager?

Kagerne kan også lægges sammen med en god smørcreme. Du finder en lækker opskrift på smørcreme med vanilje lige her

Smørcreme med vanilje og æggeblommer
Lækker smørcreme med vanilje
Se opskriften her
Nøddekurve med is - lækker dessert opskriftSådan ser kagerne ud, når de bøjer sammen over et glas.

Det er faktisk en super smart måde at lave nøddekurve på. Jeg siger det lige igen: Jo større kurve, jo mere is er der plads til 🙂Nøddekurve med is - lækker dessert opskriftHvis kagerne når at køle for meget af, før du får dem formet, kan de være blevet så stive, at det ikke kan lade sig gøre.

Fortvivl ej. Kagerne kan blødgøres ved at blive bagt i ovnen igen i ca. 1 minut.

Nøddekurvene er kølet helt af efter et par timer. Hvis du stabler dem for hurtigt, kan der være fare for at kagerne klæber sammen.

Læg dem på en bageplade med bagepapir når de har fået form, og lad dem afkøle helt færdige her.Nøddekurve med is - lækker dessert opskrift

Efter et par timer kan nøddekurve fyldes med iskugler.

Lav evt. dine iskugler selv, af en god hjemmelavet is, men vi købte  en god is med pistacie og chokolade, vanille og bananasplit.

Vi formede kugler, og lagde lidt frisk frugt i hver kurv. Jordbær og pærer.

Kun moren her ønskede pærer i sine kurve, men det smagte altså GODT!

Hjemmelavet is - opskrift på cremet Daim is
Daim is - cremet og lækker
Se opskriften her
Hjemmelavet is - opskrift på cremet Daim is

Chokoladen smeltede vi lige nogle sekunder i mikrobølgeovnen først. 15 sekunder af gangen og herefter omrøring. SÅ nemt.

Pynt nøddekurvene med smeltet chokolade og fyld dem med is og friske bær

Træk gerne chokoladen i striber hen over is og jordbær. Du vil opleve at chokoladen straks stivner og det er det, der er meningen. Den bliver knasende sprød og det pynter bare så fint synes jeg.

Se lige hvor fine nøddekurvene er 🙂Nøddekurve med is - lækker dessert opskriftNøddekurvene smagte fantastisk! En fin nøddeagtig karamelagtig smag. Uhm – et rigtigt dessert-hit, som dine gæster vil juble over – med garanti.

Her i huset var det en formidabel nytårsdessert, som bestemt skal laves igen.Nøddekurve med is - lækker dessert opskrift

Velbekomme. Skal du snart have fest eller får du snart mange slikmunde at mætte, så var nøddekurvene måske en idé?

Du kan også lave kurvene ved at forme havregrynskager som kurve? Få en god opskrift her

Gammeldags havregrynskager - sprøde og lækre
Nemme og lækre sprøde småkager med havregryn
Se opskriften her
Gammeldags havregrynskager - sprøde & lækre

Vi giver desserten mange stjerner med på vejen herfra. 🙂