Kanelsnegl med kakao-marcipan.
Altså.
Det var jo egentlig slet ikke meningen. Jeg skulle jo faktisk SLET ikke bage idag! Havde lovet eksamenslæseren ikke at friste med bagværk. Altså! Jeg skulle jo også luge i haven og gøre huset rent?!
Sådan går det ALTID med mig. Finder altid lige på et bageprojekt. Er rigtig god til lige at finde på et bageprojekt så jeg kan udskyde mine egentlige opgaver. Kan man kalde det at “bageoverspringshandle”??
Et par pærer i overskud, en liter yoghurt der skal bruges eller et par bananer er nok til at sætte en bagelavine igang i mit køkken.
Idag var det lige ½ liter vanilleyoghurt og et par sultne teenagedrenge der startede “bage-lavinen” 😉
Jamen jeg kunne da lige hurtigt lave nogle AMO yoghurt-boller yoghurt-brød. De to drenge, hvoraf den ene er til låns, er jo TOP-FAN af hvidt brød.
Måske kunne jeg snige noget vanilleyoghurt i dejen, istedet for vand, havde jo tæt på 1 liter til overs. Måske jeg kunne snige lidt ekstra yoghurt i, så jeg fik mere dej og måske kunne lave… ja hvad med kanelsnegle af resten af dejen? Det er så længe siden?
Drømte om en kanelsnegl! Ja burde have jo udryddet dræbersnegle i haven, men ja. Det endte så altså med en kanelsnegl. De er da også noget lækrere at se på end dræbersnegle! 😀
Jeg kogte lidt vand, rørte vanilleyoghurt i, til væsken blev lunken og tilsatte de 50 gr. gær. Da gæren var udrørt tilsatte jeg resten af yoghurten (tæt på 1 liter), Amo-blandingen og supplerede med 3 dl. havregryn og hvedemel, til dejen kunne slippe fingrene.
Jeg satte dejen til hævning i ovnen (ja i ovnen!) på 50 grader. Så speedes hævningen op og drengene var jo sultne 🙂
Ups, jeg opdagede jo så lige, at der var en rest kakao-marcipan til over fra mit rabarbertærte-projekt forleden . De må da kunne komme i de dér snegle?
Det måtte prøves!
Da dejen var færdighævet (efter 20 min ca.) trillede jeg boller af 2/3 del af dejen.
Imens bollerne hævede 2. gang rullede jeg det sidste dej ud til kanelsnegle. Jeg puttede striber Flydende Kærgården på, dryssede med farin og lagde små klumper kakao-marcipan på. Jeg synes måske godt at man kan kalde dem fedtfattige kanelsnegle alligevel, der er jo ingen fedtstof i dejen? (eller prøver jeg bare at lyve for mig selv? har nemlig spist TRE idag!)
Snegle-dej med flydende smør
Jeg har desværre oplevet flere kanel-snegle-fiaskoer end successer i min kanelsnegle-karriere. Fyldet. Det GODE fyld løber ud på bagepladen! :-/ Det skulle ikke ske denne gang! Man kan putte dem i muffinforme, men så gror de tit fast i papiret, nej idag ville jeg bage dem i mit gode aluminiumsfad.
Jeg ville nemlig opnå, at de skulle karameliseres og blive sprøde under bunden også. Når fyldet begyndte at sive ud, skulle det blot sive over til “naboen”. Det aluminiumsfad er min hidtil bedste køkkeninvestering 🙂
Det lykkedes! Bunden blev karamelagtig sprød. Se selv! 🙂
Sprød og karameliseret bund
Bemærk lige de små kakao-marcipan-stykker i remoncen. Det var FANTASTISK lækkert! Hvis jeg igen kommer forbi en tilbud med en rulle kakao-marcipan til 10 kr, ja så tager jeg et par hundrede ruller med hjem i fryseren 😉
Jeg satte bollerne øverst i ovnen sammen med en leverpostej. Teenagedrengenes favorit : Hvide boller og varm leverpostej. Det hører ligesom sammen her i huset. 🙂 200 grader varmluft, de første 5 minutter, de sidste 10-15 minutter på 175 grader.
Sneglene kom ind i bunden af ovnen lidt efter. Aluminiumsfadet er lidt højt, og jeg havde placeret bollerne øverst for at gøre plads til det. Ups. Pludselig lugtede der af snobrød (=brændt dej). Det er jo en lidt ildevarslende duft, når man bager?! 😉 Der blev hurtigt omrokeret i ovnen! Bollerne var vist kommet for tæt på det øverste varmelegeme
Bollerne blev sprøde og lækre, men som I kan se, lidt snobrødsagtige på overfladen. Slet ikke så hårdt og brændte som de ser ud til at være 😉
Sneglene fik lavere temperatur. 150 grader varumluft. Jeg ville undgå at de skulle blive stive og tørre. Jeg kiggede til dem MANGE gange og de kom ud straks de var gyldne.
Der blev lavet en lille smule chokoladeglasur til sneglene. Det var godt nok nogle små lækkerbidskener! De var ikke hævet så meget, men de var sprøde og fine.
Det var da en hurtig måde at lave kanelsnegle på! Tage lidt bolledej fra, smøre flydende kærgården og farin på og vupti er der snegle. Man kan også lade være med at skære snegle, men putte den sammenrullede dej i et rugbrødsfad (med åbningen nederst). Så har man pludselig et lækkert kanelbrød. 🙂
Med kakao-marcipan i, bliver det deluxe-variant, men det kan undværes.
Min søde kusine Anja har just mindet mig om et godt tip til snegle. Riv et æble fint i dejen, så bliver sneglene saftigere (og sundere). Det må jeg huske til næste gang. Tak til Anja 😀
Sidder just og blogger med kanel-te og en lille snegl. De smager ustoppeligt godt og selv kolde er de karamelagtige i top og bund. Prøv dem og put måske et æble i. Æble-varianten vil jeg snart kaste mig over. Snart! 😀
