Kylling i stegeso. Uhm i dag får du en rigtig god opskrift på en lækker saftig kylling tilberedt i Römertopfen.

Kylling i stegeso med kartofler & tomatSimreretter i stegeso er de allerbedste. Mørt kød og lækkert tilbehør.

Det er så nemt at lave mad i stegeso. Alle ingredienser laves færdigt i ét og det bliver altid smagfulde retter.

Ingredienserne får rigtig god smag fra hinanden, når de steger sammen i stegesoen.Kylling i stegeso med kartofler & tomatDer er flere fordele ved at lave mad i stegeso. Fugten bevares, så alt bliver mørt og lækkert.

Vitaminerne bevares også, for intet bliver hældt ud med kogevandet.

En god ting er også, at maden kan passe sig selv, imens du passer andre gøremål. Du kan tage på skovtur, besøger familie, læser en god bog, slapper af?

Denne ret lavede f.eks. sig selv imens jeg passede min fredags-aftenvagt på biblioteket. Faktisk fik retten 8-9 timer i ovnen.

Hvor var det altså bare skønt at komme hjem til et velduftende komfur og en mad der kunne serveres, straks vi fik løftet låget af.

Kylling i stegeso med kartofler & tomatEn stegeso er taknemmelig, for du kan næsten fylde alt i den, uden at mislykkes. Du kan også skrue op/ned for temperaturen, alt efter hvor lang tid du har. Genialt koncept. 🙂

Denne kylling blev tilberedt 8-9 timer v. 90 grader varmluft, men så længe kan de færreste nok vente.

Du kan fint nøjes med kortere tid, men så skal temperaturen bare hæves og du må prøve dig lidt frem, alt efter hvor lang tid du har.

2 timer v. 200 grader varmluft, 4 timer v. 150 grader varmluft, 6 timer v. 100 grader varmluft ville være gode bud? Kylling i stegeso med kartofler & tomat

Jeg brugte en marineret kylling, som var købt færdig-marineret, men du kan også sagtens bruge en fersk, og krydre den godt.

Lav gerne din egen marinade, drys med krydderier eller smør kyllingen ind i hvidløgssmør måske? Jeg brugte lige de grøntsager vi havde på lager. 1 helt kilo tomater f.eks.

Derfor blev det også rosmarin, der blev det foretrukne krydderi til retten. Tomater og rosmarin passer nemlig perfekt sammen.Kylling i stegeso med kartofler & tomatSe lige hvad Römertopfen tryllede til os <3
Kylling i stegeso med kartofler & tomatHer får du opskriften på den lækre kylling i stegeso med kartofler og tomat:

Kylling i stegeso med kartofler, tomat og rødløg – få en god nem opskrift her

Kylling i Römertopf med kartofler & tomat - god ret til stegeso
En mør og lækker ret med kylling, kartofler, tomat, hvidløg og rosmarin
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 8 timer
Samlet tid: 8 timer 20 minutter
Ret: kylling i Römertopf, kylling tomat og kartofler i stegeso
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kylling gerne marineret
  • 1-1½ kg kartofler gerne små nemme
  • 8 store tomater i både
  • 3 rødløg i både
  • 6-7 gulerødder i store stykker
  • 5 fed hvidløg
  • 1 spsk rosmarin tørret eller 1 håndfuld frisk. Kan erstattes af basilikum
  • Salt/peber

Sådan gør du

  • Sæt Römertopfen i blød i vand. Fyld den ene del i vasken og sænk den anden ned oveni
  • Vask kartoflerne. Du behøver ikke skrælle dem. Fordel dem i bunden af stegesoen, efter du har tømt vandet ud
  • Skræl gulerødderne og skær tomater og rødløg i både. Fordel i stegesoen sammen med hvidløgsfed
    Madplan uge 4 - få nemme opskrifter her
  • Drys godt med rosmarin, salt og peber. Vend godt. Placér kyllingen på toppen. Krydr den godt, hvis den ikke er krydret i forvejen. Smør den evt. ind i krydder-/eller hvidløgssmør
    Kylling i Römertopf med kartofler & tomat - god ret til stegeso
  • Sæt låget på stegesoen. Du skal sikre dig, at låget slutter godt tæt. Steg kyllingen i ovnen i 8-9 timer v. 90 grader varmluft. Tjek den evt. undervejs og skru evt. lidt op for temperaturen
  • Det sidste kvartér af stegetiden skruer du temperaturen op til 175 grader varmluft og lader stegesoen stege uden låg, så kyllingen kan få sprødt skind.
    Kylling i Römertopf med kartofler & tomat - god ret til stegeso
  • Du kan jævne saucen, eller bare bruge stegeskyen som den er. Den smager skønt. 

Noter

Du kan nøjes med kortere tilberedningstid, hvis du skruer op for temperaturen: 
2 timer v. 200 grader varmluft, 3 timer v. 175 grader varmluft, 4 timer v. 150 grader varmluft 
Retten kan også laves i en stegeso af glas eller i en støbejernsgryde i ovnen. Du kan også bruge et tildækket ildfast fad. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Mør, saftig, velsmagende og lækker langtidsstegt kylling i Römertopf med rodfrugter

Kylling i stegeso med kartofler & tomatVæden fra kartoflerne og tomaterne, giver rigtig god smag til kartoflerne.

Rosmarin og hvidløg klæder også retten, men brug gerne de grøntsager og krydderier du har på lager.
Kylling i stegeso med kartofler & tomatTomaterne blev rigtigt gode i retten, så brug endelig gerne rigeligt, hvis du har.

Kylling i stegeso med kartofler & tomat

Desværre er det ikke let at få retten til at se lækker ud på billeder i vinterbelysning.

Retten kommer slet ikke til sin ret her – men jeg håber du har fået lyst til at springe på alligevel?

En rigtig god ret i comfort-food klassen. Her i familien giver vi den mange stjerner 🙂

Kylling i stegeso med kartofler & tomatDu er en heldig kartoffel, hvis du får erobret dig et kyllingelår eller en vinge, hvor skindet er sprødest.

Til gengæld er du også heldig, hvis du får bryststykket, for der er kødstykket stort og ekstra saftigt.

Uhm – en lækker ret 🙂

Rigtig god fornøjelse med simre-retten, hvad enten du langtidssimrer eller er lidt mere utålmodig og speeder processen op 🙂Kylling i stegeso med kartofler & tomat

Få flere gode opskrifter på kylling i stegeso her:

1.

Kylling i stegeso med øl - Römertopf opskrift
Saftig stegeso kylling i øl
Se opskriften her

2.

Kyllingefilet i stegeso med bacon og kartofler
Kyllingeinderfilet i baconsvøb på kartoffelbund
Se opskriften her
Kyllingefilet i stegeso med bacon og kartofler

3.

Coq au vin blanc i stegeso - kylling i hvidvin
Saftig kylling i Römertopf i sky af hvidvin
Se opskriften her
Coq au vin blanc - kylling i hvidvin

4.

Kylling i stegeso - langtidsstegt i Römertopf
Mør og langtidsstegt kylling i Römertopf
Se opskriften her
Kylling i stegeso - langtidsstegt i Römertopf

5.

Kyllingebryst i stegeso - nem kyllingefilet i ovn
Stegesoen fyldes med kyllingebryst, fløde, bacon, ost, porrer
Se opskriften her
Kyllingebryst i stegeso - nem kyllingefilet i ovn

6.

Kylling i cola i stegeso eller gryde - opskrift
Lækker mør og saftig kylling i cola med lækker barbecuesovs
Se opskriften her
Kylling i cola i stegeso eller gryde - opskrift

7.

Coq au vin blanc i stegeso - kylling i hvidvin
Saftig kylling i Römertopf i sky af hvidvin
Se opskriften her
Coq au vin blanc - kylling i hvidvin


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.