Mazarinkage med kartofler. Her får du opskriften på en skøn kartoffelkage med kogte kolde kartofler. Halløj en lækker kage du skal høre om i dag.
Verdens bedste mazarinkage med “snydemarcipan” nemlig kogte kolde kartofler og mandelessens.
Jep tro mig! Man kan nemlig bage den lækreste kage med kogte kolde kartofler, der er tilovers fra aftensmaden.
Et sandt mirakel! Så skøn en kage!
Fremover er det slut med biksemad eller knuste kartofler, når vi har kogte kartofler i overskud. Vi skal da bare bage den gode mazarinkage nu, hver gang i stedet for! 🙂
Hvem mon der har fundet på at bage mazarinkage på denne måde, ved jeg ikke.
Jeg kan forestille mig at det kunne være en snedig husmor der måske levede under krigen?
Måske husmoderen har tænkt: Hvordan kan vi trylle med det vi har, når nu vi ikke kan købe det dyre marcipan? kan vi finde på noget, der er billigere?
Hvad ligner marcipan mest i konsistensen? Kogte kolde kartofler blandet med mandelessens. Smart fundet på!
Jep fintrevet kartoffel minder faktisk rigtigt meget om fintrevet marcipan, se lige på billedet her.
Kogte kartofler er neutrale i smagen og mandelessensen giver marcipansmagen. Voila.
Byd velkommen til en portion hjemmelavet snyde-marcipan.
På bloggen finder du MANGE kager med marcipan – skønne mazarinkager allesammen.
Jeg må indrømme at denne “look-a-like”marcipan-kage næsten smager endnu bedre end en “ægte” mazarinkage synes jeg.
Kagen er saftig og svampet på en helt særlig måde og heller ikke overdrevet sød. Den er ikke tung og klæg, som ægte mazarinkager godt kan have en tendens til at være.
Tænk at jeg faktisk bedst synes om denne “falske” mazarinkage end rigtige mazarinkager.
Jeg er KÆMPE fan og jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig.
Jeg er fuld af roser og et ekstra plus er, at kagen også er rimeligt fedtfattig.
Til denne mazarinkage til 10 pers. har jeg kun brugt 100 gram smør. Fedtfattig er den også, selvom kagens konsistens føles som om der er en masse fedtstof i.
Kagen har en særlig blød krumme og smagen er bare SKØN!
Denne kage kan du altså godt glæde dig til at smage og jeg iler med at bringe dig opskriften.
Nu skal jeg ikke trække pinen mere. Opskriften på den lækre mazarinkage med kartofler får du lige her:
