Melonsalat med parmaskinke og mozzarella

  • Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskrift
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskriftÅh hvor har det bare været en fortryllende sommerferie i Italien!

Jeg har skrevet mange begejstrede indlæg allerede og endnu flere vil følge. Jeg elsker bare Italien og særligt Toscana, hvor vi har været på ferie i 1½ uge nu.

Det er jo alt for lidt, men når jeg læser mine indlæg kan jeg jo se, at vi har oplevet vildt meget allerede og har fanget stemningen, kulturen, landskabet og alt det smukke italienske ganske fint.

Det har været en skøn uge for os alle i familien <3

Vi har slet ikke fået nok af Italien og glæder os til meget til at komme igen og det gør vi med garanti! 🙂

Har du lyst til at læse mine oplevelser i det italienske, så kig med her 

I dag er sidste rigtige feriedag og i morgen starter den lange hjemtur i bil. Vi tager igen to overnatninger undervejs, for ikke at gøre turen til et større mareridt end den i forvejen jer.

Vi skal besøge familie i München og i Hamburg på vejen op til Danmark – perfekte stoppesteder og familien glæder vi os meget til at se – med de afstande er det jo ikke så tit vi ses, så det er med at benytte os af muligheden, når den er dér.Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskrift

I dag tager vi på den sidste turist-tur. Flere af jer har anbefalet en tur til Siena, og med kun 1½ times køreafstand, bliver det målet for dagens udflugt. Jeg glæder mig! Turen kommer du til at høre mere til 🙂

Tak for alle jeres gode tips og søde kommentarer på bloggen og bloggens Facebook-side. Så skønt at I har haft lyst til at være med på tur til Italien. 🙂

I dag vi jeg dele en opskrift på en lækker melonsalat, som vi har nydt hernede både på restaurant og lavet i ferieboligens eget køkken. Hvis du har lyst til at læse om nogle af alle de andre lækkerier vi har spist, så fordyb dig i indlægget her – du bliver med garanti lækkersulten, for det italienske køkken er bare verdens bedste – hvis man spørger os her i familien. 🙂

Melonsalaten du skal høre om i dag er meget nem at lave, den smager virkelig godt og faktisk skal du kun bruge ganske få ingredienser, du sagtens vil kunne købe i Danmark.Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskrift

Indrømmet. Den melonsalat jeg fik lavet,, ser ikke helt så flot ud som den vi spiste på restauranten. Ruccola havde vi ikke, men gør gerne det og brug det gerne som bund og evt. som drys på toppen og dryp også gerne med god olivenolie.

Uhm – melonsalaten smagte skønt og det er en salat der er klar på få minutter – en perfekt forret. Servér den gerne med godt brød til. Dyp gerne brødet i god extra jomfru olivenolie som på ægte italiensk manér 🙂

Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskriftKig med nedenfor. Her kommer den nemme:

Opskrift på melonsalat med parmaskinke og mozzarella:

Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskrift
Nem og lækker melonsalat med parmaskinke og mozzarells
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Ret: Melonsalat med parmaskinke og mozzarella
Kategori: forretter
Keyword: forret, melonsalat, mozzarella, parmaskinke
Portioner: 5 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 melon cantaloupe eller honningmelon
  • 8 skiver parmaskinke skåret i mindre stykker
  • 1-2 kugler mozzarella gerne baby-mozzarella kugler
  • evt. ruccola som bund
  • evt. dryppes med olivenolie extra jomfru olivenkerne

Sådan gør du

  • Skallen skæres af melonen og melonen skæres i både eller i mindre stykker.
  • Læg melonskiverne på et fint fad evt. med ruccola i bunden
  • Parmaskinken skæres i mindre stykker og fordeles på melonen. Det samme gøres med mozzarellaen.
    Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskrift

Noter

Dryp gerne med god olivenolie (extra jomfru olivenkerne) men det er ikke nødvendigt. 
Du vil også kunne bruge honningmelon til salaten. 
Al slags mozzarella kan bruges og feta måske også? Baby-mozzarella-kugler var lækre på salaten

Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskrift

Dette må da vist være verdens nemmeste forret/salat? 🙂

Jeg kunne godt lige have brugt lidt ruccola eller andet grønt til bund og top, så gør du gerne det. Baby-mozzarella-kuglerne smagte godt på salaten, men vi brugte bare en almindelig mozzarellakugle og det gik også fint.

Jeg vil helt sikkert lave salaten derhjemme mange gange fra nu af. Italienerne er fænomenale til at servere enkle retter, der består af få men gode og friske, gode råvarer. Denne forret består af kun 3-4 ingredienser og den vil kunne laves på under 10 minutter. Perfekt som forret eller salat.

I Italien er vi blevet inspirereret til så mange gode og lækre retter, som jeg glæder mig til at afprøve derhjemme. Uhm <3

Vi var 5 personer omkring bordet og fadet blev tømt på ingen tid. En perfekt salat en sommerdag, hvor solen bager men den er også god om vinteren, hvor man vil sende sommeren gode og rare tanker. Den er også fænomenal som hovedret en dag hvor appetitten ikke er så stor? Melonsalat med parmaskinke og mozzarella - nem opskrift

Melonsalaten vil være et godt ferieminde for mig. Jeg mindes den skønne aften på terrassen med familien, hvor vi nød et lækkert måltid akkompagneret af cikadernes skønne musik. Busken du ser i baggrunden hér er en kæmpe rosmarin-busk. Du kan tro at det har været en lækker duft at nyde måltiderne i.

Har du lyst til at læse mere om vores skønne feriebolig og omgivelserne her, så kig med her

Ciao og arriverderci – vi høres ved når vi er retur i Danimarca. Mon jeg overlever et farvel til alt det skønne? Jeg tvivler 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer