Nektarinsalat med tomater og mozzarella er en skøn frisk salat, du kan lave på ingen tid med få ingredienser.
Her får du en god nem opskrift på en lækker sprød sommersalat med nektariner – eller ferskner.

Måske du synes det lyder lidt mystisk med frugt i en salat? Tro mig, det smager super godt. Nektariner og ferskner kan nemlig både bruges til det søde og det salte køkken.
Kombinationen af sød nektarin, sommersøde tomater, lidt skarp rødløg og blød cremet mozzarella er virkelig god.
En skøn salat, der passer perfekt til sommerens grillmad eller som en let frokostsalat.
En salat der både er nem at lave og ser flot ud på bordet. Tjek lige de farver! Man bliver helt glad. 🙂
Salaten kan også laves med ferskner. Både nektariner og ferskner kan vi købe billigt, når det er sommer. Så er de særligt store, bløde og saftige.
Det samme gælder tomaterne. Om sommeren er de store danske tomater solmodne og særligt søde. Skøn kombination og skøn sommersalat.
Du kan også bruge blommetomater eller små cherrytomater til denne salat. Bare brug dem du har. Måske du er så heldig at have tomater i dit drivhus?

En lækker salat med få enkle ingredienser.
Nektariner og ferskner smager skønt som de er, men de er også lækre når de f.eks. grilles eller steges.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter med ferskner eller nektariner.
