Brun lagkage med smørcreme – her får du en god nem opskrift på en gammeldags lagkage med chokoladebunde og vanilje smørcreme.

En god klassiker fra “gamle dage”. Min yndlingslagkage, eller én af dem! En lagkage mange af os måske kan huske fra barndommen.

Brun lagkage med smørcreme - opskrift på gammeldags lagkage

Hvad er en brun lagkage?

En brun lagkage er en enkel lagkage der består af lagkagebunde med kakao, nogle gange tilsat kanel. Lagkagen er lagt sammen med en sød, blød creme med smør, flormelis og vaniljesukker. Faktisk er det en chokoladelagkage med smørcreme i midten.

Det er en enkel og meget nem lagkage at bage. Lagkagebunden er mørk, svampet og hurtig at bage. Dejen er nem og hurtig at røre sammen.

Dejen er lidt anderledes end f.eks. disse chokolade lagkagebunde. I dejen til denne brune lagkage har jeg nemlig også brugt smør og kærnemælk. Lagkagebundene får derfor en mere klæg / tæt konsistens.

Bundene bliver ikke så luftige som andre lagkagebunde. At lagkagen er mere “tung” i det, er faktisk et kendetegn ved den brune lagkage.

Kærnemælk er SÅ godt at bruge i chokoladekager.

Brun lagkage med smørcreme - opskrift på gammeldags lagkage
Jeg bagte bunden i en springform og delte kagen i to bunde bagefter. Nemt og enkelt, at du kan nøjes med kun én springform.

Smørcremen har jeg lavet bare med blødt smør, flormelis og vaniljesukker. Hvis du tilsætter en æggeblomme, som i denne opskrift, så bliver cremen ekstra cremet, men den er også fin uden æg.

Du får opskriften lige her. Nederst i indlægget finder du tips til variationer og du får også flere opskrifter på nemme lækre lagkager.

Brun lagkage med smørcreme - opskrift på gammeldags lagkage

Brun lagkage med smørcreme – opskrift på gammeldags lagkage

Brun lagkage med smørcreme - opskrift på gammeldags lagkage
Nem kakao lagkage med vanilje smørcreme
Print opskrift Del på Pinterest