IKEA kødboller – uhm her får du opskriften på de små kødboller/ frikadeller som dem man kan spise i IKEA.

Her serveret med kartoffelmos og sovs til. Alle børns – og voksnes – livret, skal du høre om i dag.

IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs

Er det også en fast tradition i din familie, at spise en portion svenske kötbullar, når I er IKEA for at handle?

Sådan er det her i familien. Retten er en succes hver gang, og det går bare ikke at springe restaurant-punktet over, når vi er i varehuset.

Mine børn er vilde med IKEA’s frikadeller, og har været det i årevis.

Deres yndlingslivret her i huset er de små minifrikadeller serveret med sprøde sesamfritter til.

Köttbullarne kan købes færdige og cirkelrunde i Netto, men I årevis har jeg alligevel lagt skumle planer.

IKEA’s servering med tyttebær og flødesauce burde man da også selv kunne trylle?

IKEA-menuen blev afprøvet i dag og mine børn var glade. Ikke IKEA-sauceglade, men tæt på.

Kødbollerne smagte ikke helt som IKEA’s. Cirkelrunde var de heller ikke, men gode og smagfulde frikadeller var det.

Som Amanda sagde: “Tænk, at man kan sidde her og nyde den lækre mad og så slippe for at være i et larmende varehus. Fedt!”. IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs

Menuen scorede mange stjerner og der var julelys i mine børns øjne, da de så hvor stort et frikadellebjerg der blev serveret.

“Orv mand, hvor mange må man tage???” 🙂

Jeg havde kun hakket oksekød på lager og det gav frikadeller med god og rigelig kødsmag. Det blev nok derfor mere til kødboller end frikadeller. Kært barn har mange navne. IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs

Du kan også bruge hakket kalv/flæsk eller hakket svine-/kyllingekød.

Ideen til opskrift kreerede jeg udfra opskriften på Verdens Bedste frikadeller her. Frikadellerne formede jeg bare runde med en dessertske.

Det var noget af et arbejde, men det blev et festligt måltid, med et bjerg små oksekøds-frikadeller.

IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs

Du får opskriften på IKEA-frikadellerne og den brune flødesauce lige her:

IKEA kødboller med kartoffelmos og brun sovs

Små IKEA frikadeller med kartoffelmos, tyttebær og flødesovs
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg hakket oksekød eller kalv/flæsk, ren svine- eller kyllingefars
  • 5 dl oksebouillon der skal bruges ialt 3 bouillonterninger
  • 1 stort løg eller to små. Fintrevet
  • 4 æg
  • Salt/peber brug rigeligt
  • 4 dl rasp
  • Evt. 1 spsk sennep
  • Olie og smør til stegning.

Flødesovs:

  • 5 dl bouillon
  • dl mælk
  • dl fløde
  • 100 gram mel rystet i melryster med et par dl mælk
  • Kulør
  • Salt/peber
  • 1 spsk Tyttebærsyltetøj
  • Tilbehør: Pasta eller hjemmelavet kartoffelmos

Sådan gør du

  • Start med at skrælle kartoflerne, hvis du laver hjemmelavet kartoffelmos. Kog kartoflerne, imens du laver frikadellerne.
    Kartofler i gryde
  • Kog 1 liter vand og bland bouillonterningerne heri. Tilsæt 5 dl af bouillonen til farsen og gem resten til saucen. Læg det hakkede oksekød i en skål. Tilsæt æg, sennep og salt/peber.
    IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs - små frikadeller
  • Rør godt.. Riv løget fint og tilsæt. Rør raspen godt i til sidst.
    IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs - små frikadeller
  • Smelt smør på en stor og hæld lidt olie ved. Form små frikadeller med en dessertske og steg dem på panden 3-4 minutter på hver side. Har du ikke plads til alle frikadellerne på én pande, så læg dem i et fad undervejs og hold dem varme i ovnen på 100 grader.
    IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs - små frikadeller
  • Når alle frikadeller er færdige, tages de af panden og holdes lune i ovnen, imens pandesovsen laves. Hæld bouillon og mælk på panden. Tilsæt fløde og smag til med tyttebær
    IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs - små frikadeller
  • Rør meljævningen i og tilsæt kulør. Smag til med salt/peber.
    Pandesovs
  • Mos kartoflerne og spæd mælk og smør ved, til konsistensen er fin. Pisk gerne med elpisker. Server kartoffelmos med frikadeller, brun sovs og gerne med ekstra tyttebærsyltetøj
    IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs - små frikadeller

Noter

Du kan bruge hakket kalv/flæsk til frikadellerne eller svinekød, som i denne opskrift.
Frikadellerne kan fryses.
Frikadellerne/kødbollerne smager også godt i tomatsovs
Få en god opskrift på kartoffelmos her.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kødboller á la IKEA med kartoffelmos, brun sovs med fløde og tyttebær

IKEA kødboller med kartoffelmos & sovsEn lækker servering!  Det ville også have smagt godt med en tomatsovs til frikadellerne.

Brun sovs med tyttebær og fløde, er nu også altid et hit og det var jo IKEA’s servering vi prøvede at efterligne. Du bestemmer selvfølgelig selv hvilken sovs du vil servere til frikadellerne.

Kartoffelmos opskrift - nem luftig & lækker
En nem klassisk opskrift på mos af kartofler
Se opskriften her
Kartoffelmos - nem opskrift
Jeg lavede en portion hjemmelavet kartoffelmos til IKEA kødbollerne. Servér også gerne pasta, eller hvad du nu ellers foretrækker.

En hjemmelavet kartoffelsalat til vil også være et hit tror jeg? (minus flødesauce selvfølgelig).

Måske du synes arbejdsbeskrivelsen lyder unødigt besværlig?

Tro mig, frikadellerne tager ikke lang tid at lave og til gengæld bliver der jo et kæmpe bjerg med rigeligt til 2-3 dage.

IKEA kødbollerne kan sagtens fryses til madpakker, frikadellespyd til grill, eller bare til en nem frikadelleservering en travl dag.
Tomatsovs til pizza og pasta - nem opskrift
Hjemmelavet tomatsauce - simrer til smagfuld sødme
Se opskriften her
Tomatsovs til pizza og pasta - nem opskrift

Frikadellerne vil være fine at servere til buffet. Både børn og voksne vil elske dem. IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs

Har du en stor pande, er det genialt til alle disse kødboller, ellers fyld bare panden af flere omgange.

Beklager meget, men jeg fik altså ikke talt op, hvor mange frikadeller portionen endte ud i. 40-50 stk. vil jeg tro? Tæl gerne efter her på billedet, hvis du orker 😉

Du får lige lidt billeder af frikadellearbejdsprocessen i billeder fra start til slut.

Sådan laver du IKEA kødboller med kartoffelmos og brun sovs – se billederne her:

Altså jeg ved ikke med dig, men jeg synes altså godt dette kunne ligne en IKEA-menu?

Jo frikadelleformen er lidt tvivlsom, men mine frikadeller ville altså bare gerne tage form efter den flade stegepande. Sådan er det vist bare, med mindre du steger frikadellerne “vægtløst” i olie/friture? 
IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs - små frikadeller

Jeg bruger meget tyttebærsyltetøj i flødesovsen, men smag gerne til. Lad også gerne folk supplere med ekstra ved middagsbordet selv.

Tyttebærsyltetøj hører sig til, når der serveres flødesovs, synes jeg. Det smager også rigtigt godt som “dyppelse” til frikadeller (og til nakkesteg stegt som vildt med bacon – uhm!)

Et kæmpe bjerg IKEA kødboller blev der serveret, hertil flødesauce med tyttebær og hjemmelavet kartoffelmos.

Vi spiste smørristede majs til. Der er vist overhovedet slet ikke noget at udsætte på denne onsdags-menu 🙂 

Bon appetit – tør du vove en kopi af IKEA-menuen? Tænk nu, hvis familien hellere ville blive hjemme næste gang? 🙂IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs - små frikadeller

Få flere gode opskrifter på kødboller og frikadeller her:

1.

Frikadeller opskrift - god frikadellefars
Frikadeller - den bedste grundopskrift på frikadellefars
Se opskriften her
Frikadeller opskrift - god frikadellefars

2.

Frikadeller med bacon og havregryn - saftige og lækre
Frikadeller med bacon og havregryn - saftige og lækre
Se opskriften her

3.

Tunfrikadeller opskrift - frikadeller af tun
Tunfrikadeller med rødløg og citron - nemme og fedtfattige
Se opskriften her
Tunfrikadeller opskrift – frikadeller af tun

4.

IKEA kødboller med kartoffelmos & sovs
Små IKEA frikadeller med kartoffelmos, tyttebær og flødesovs
Se opskriften her

5.

Krydrede kyllingefrikadeller – sunde & lækre
Lækre krydrede kyllingefrikadeller
Se opskriften her
Krydrede kyllingefrikadeller – sunde & lækre

6.

Kyllingefrikadeller med tomatsovs - opskrift
Kyllingefrikadeller med tomatsauce og ovnbagte grøntsager er en nem hverdagsmenu
Se opskriften her
Kyllingefrikadeller med tomatsovs - opskrift

7.

Kyllingefrikadeller med peberfrugt - nem opskrift
Lækre frikadeller af kyllingefars
Se opskriften her
Kyllingefrikadeller med peberfrugt opskrift

8.

Italienske kødboller med tomatsovs og pasta
Krydrede oksefrikadeller med tomatsovs til pasta
Se opskriften her
Italienske kødboller med tomatsovs og pasta

9.

Kødboller i tomatsovs opskrift nem aftensmad
Kødboller i tomatsauce er en nem og lækker ret - perfekt til pasta
Se opskriften her
Kødboller i tomatsovs - en nem, lækker og smagfuld ret

10.

Boller i karry opskrift - nem lækker aftensmad
Boller i karry - med lækre kødboller lavet direkte i karrysovsen
Se opskriften her
Boller i karry opskrift - nem lækker aftensmad

11.

Kyllingefrikadeller med hytteost og havregryn
Nemme sunde frikadeller med hakket kyllingekød
Se opskriften her
Kyllingefrikadeller med hytteost og havregryn

12.

Kyllingefrikadeller med spinat & havregryn
Nemme sunde frikadeller med hakket kyllingekød
Se opskriften her
Kyllingefrikadeller med spinat & havregryn

13.

Minifrikadeller - opskrift på hjemmelavede små frikadeller
Små frikadeller til buffet, frokost eller tapas
Se opskriften her
Minifrikadeller - opskrift på hjemmelavede små frikadeller


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.