Panko kylling i airfryer. Her får du opskriften på sprød panko paneret kyllingebryst tilberedt i airfryeren.
Hver gang jeg laver kylling i airfryer bliver det bare så saftigt og lækkert.
Det er også super smart at bruge airfryeren, især hvis du kun skal bruge en lille portion.
Når du steger i airfryeren, så kan du også spare på fedtstoffet, i forhold til stegning på pande.
Kyllingekødet bliver sprødt og lækkert alligevel. Kyllingebrystet bliver mørt og saftigt indeni og sprødt udenpå.
Her får du en meget nem opskrift på et helt stegt kyllingebryst i airfryeren. Her paneret med panko rasp og paprika/røget paprika.
Hvad er panko rasp?
Måske du aldrig har hørt om panko rasp før? Det er en japansk form for rasp, der er mere luftig i strukturen end den rasp som vi kender. Panko rasp er også grovere, så det du tilbereder bliver mere sprødt.
Panko rasp kan du købe i de fleste store supermarkeder og også i asiatiske butikker. Det er lidt dyrere end almindeligt rasp.
Du kan selvfølgelig også sagtens bruge helt almindeligt rasp til denne opskrift.
Nederst i dette indlæg får du flere nemme opskrifter på retter med kylling i airfryer
Panko kylling i airfryer – sprød paneret kyllingebryst

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 1 kyllingebryst/kyllingefilet beregn ca. 1 pr. 2 personer. Kyllingeinderfilet kan også bruges
- 1 æg sammenpisket
- 3-4 spsk panko rasp alm. rasp eller knuste cornflakes kan også bruges
- 1-2 tsk røget paprika alm. paprika kan også bruges. Kan erstattes med salt og peber.
- salt
Sådan gør du
- Fjern urenheder fra kyllingen og dup den tør. Vend kyllingebrystet i sammenpisket æg og herefter i panko rasp. Drys med salt og røget paprika/alm. paprika. Pensl/spray kyllingestykkerne med olie på begge sider.
- Læg kyllingen direkte på risten/i trådkurven. Pensl den evt. med olie, så kyllingen ikke så nemt hænger i. Steg nu kyllingen 18 minutter v. 180 grader, afhængigt af tykkelsen/størrelsen på dit kyllingebryst. Vend kyllingen forsigtigt halvvejs.
- Kyllingen er færdig, når den er sprød og gennemstegt. Stegetiden kan forkortes, hvis kyllingebryst filet'erne bankes flade eller halveres på langs før stegningen.
- Servér straks. Lad gerne kyllingebrystet trække lidt, før du evt. udskærer kødet i skiver til sandwich el. lign.
Noter
Kyllingen får en mere sprød og gyldenbrun overflade, hvis du pensler/sprayer den med olie.
Kan også steges på pande eller i ovn.Sprød pankopaneret kylling i airfryer – sprødt, lækkert og nemt at lave
Jeg brugte røget paprika og salt som krydderi på kyllingen. Den røgede paprika giver en god røget smag til kødet.
Du kan selvfølgelig også sagtens bare bruge almindeligt paprika eller du kan nøjes med salt/peber.
Det er virkelig en nemt at tilberede kyllingebryst i airfryer og det er færdigt på ingen tid. Det må du prøve.
Hvis du halverer kyllingebrystet på langs, eller banker kødet ud med kødhammer, kan du forkorte tilberedningstiden.
Jeg synes faktisk at kylling tilberedt i airfryer bliver endnu lækrere, end når det bliver stegt på panden.
Det er ihvertfald sundere, da du kan nøjes med kun lidt fedtstof.
Den lækre sprøde panko kylling kan nydes som den er, eller du kan bruge den som kylling på den populære cæcar salat.
Sprød panko kylling er også lækkert i sandwich eller i en kyllingeburger.
Hvis du gerne vil lave kylling under panering, så tjek denne opskrift på kyllingefilet i airfryer ud. Man kan også lave et fyldt kyllingebryst i airfryer.
Du kunne også prøve disse sprøde crispy kylllinge nuggets i airfryer.
En hel kylling i airfryer bliver også god og kyllingelår i airfryer også.
Hvis du gerne vil se alle mine 150 airfryer eksperimenter, så kan du få opskrifter her.
Få flere opskrifter på kylling i airfryer her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.
