Der rodes og regeres på matriklen. Der males, renses træværk, flyttes fliser og bygges terrasser. Se lige hvor flotte de bliver de terrasser. Jeg er jublende glad og lykkelig. De er nøjagtigt lige så flotte som jeg havde håbet på:-)
Tiden bliver brugt med fløjtende med malerpensel. Mad, hvad er det? Det er en humpel rugbrød med spegepølse, en knækbrød og ja så selvfølgelig hurtigt grillmad om aftenen. Det er jo blevet sommertemperaturer. Skønt!
Når man er handywoman er der ikke tid til at lege bagenørd i køkkenet. Det er derfor meget enkle retter der kreeres. Enkle forstået som “skal tage max. et kvarter at fremstille”.

Sådan gik det også i dag. Manden er grillmesteren og havde proklameret at menuen stod på Jensens hotwings. Tilbehør plejer han ikke at spekulere så meget på (kødet er det primære for de mænd!;-)

Jeg tænkte derfor at jeg hellere måtte banke en hurtig tilbehørsret sammen. Det blev en pastasalat efter “tøm køleskabet princippet”.
Det blev en pastasalat med rød pesto, forårsløg, og cocktailtomater.
Pastasalat med rød pesto og grillede hot wings

Ingredienser
- 500 gram pasta - gerne fuldkorns skruer eller penne kan erstattes med kogte kolde kartofler, bulgur el. lign.
- 150 gram pesto rød eller grøn pesto kan bruges. ca. jo mere jo bedre
- Lidt olie
- 3-4 forårsløg i skiver
- 1 agurk i tern
- 250 gram cherrytomater skåret i halve
- Salt/hvidløgspeber. Smag til
Sådan gør du
- Kog pasta og køl det af (brug gerne en pastarest). Bland pesto i. Tilsæt lidt olie til glasset og ryst godt for at få det sidste pesto med. Tilsæt pestoolien

- Snit forårsløg. Halvér tomater og skær agurken i tern. Bland grøntsagerne i og rør pastasalaten godt.

- Krydr godt med salt og peber og evt. friske krydderurter. Smag til

- Opbevar salaten på køl, til den skal serveres

Noter
Tilsæt f.eks. bacon eller kylling så kan du nyde den som måltidssalat.
Kan holde sig 2-3 i køleskab. God i madpakken også.Andre grøntsager kan bruges: Majs, peberfrugt. gulerodstern, radiser, ærter?
Nem sommermenu, der er hurtig at lave
Så er der pastasalat! Hurtigt ikke?. Smag den evt til med salt og hvidløgspeber. Servér den gerne i din smukkeste skål. Den kommer til at smage bedre, tro mig 😉
Så er det mandens tur. Nu skal de hotwings på grillen.
Uhm og oh la la! De bliver gode på grill de hotwings!
Så er der serveret!
Sommermenu spist i det smukkeste solskin. Mad der næsten ikke fås nemmere og dog smagfuldt.
Jeg kunne godt have puttet en peberfrugt i pastasalaten, så gør endelig det hvis du har en sådan på lager.

Tøm gerne køleskabet. Hvad med lidt avocado, eller en kugle mozzarella? Ja kun fantasien sætter grænser. Pastasalaten bliver taknemmelig..;-)
og så var der JORDBÆR til dessert. Igen igen. Med fløde. Jubijæ!
Denne sommer har vi gjort alvor af truslerne om at spise jordbær til vi ikke gider mere. Lige pludselig er sæsonen jo slut og vi vil ikke sidde skuffede med fornemmelsen af at have spist for få af de sommersøde jordbær.
Nu spiser vi jordbær ca. hveranden dag og det passer os SÅ fint!
Helt enkelt. Fløde og et let drys sukker.
SÅ er det sommer!
…og i morgen kommer mureren og fuger terrasserne.
Så spændende!
See you og GOD SOMMER til dig! 🙂










