Pita pizza i airfryer. Her får du en nemt lækkert tip til airfryeren. En lille lynhurtig pizza, du kan lave på kun 5-7 minutter.
Den er er virkelig genial, den lille varmluftfriture. Jeg bruger den nærmest hver dag, til alle slags retter og tilbehør.
Det er efterhånden blevet til mange airfryer opskrifter på nogetiovnen.dk allerede. Du kan se dem alle her.
Især nyder jeg, at kunne lave nemme frokost retter i den, da jeg arbejder hjemme hver dag.
Få inspiration til lette frokost og hovedretter i airfryer opskrifter nederst i dette indlæg.
Tit så bruger jeg airfryeren til at varme rester i og i dag blev det altså til en lynhurtig lille pizza til én person.
Vidste du mon, at man kan bruge pita brød som nem pizzabund? På nogetiovnen.dk finder du flere opskrifter på pita pizzaer. Se dem alle her.
Fyldet på pizaen bestemmer du helt selv. Vi havde skinke/hamburgerryg, tomat, løg og lidt ost. Pepperoni er også lækkert eller tunfisk?
I stedet for tomatsovs. så smurte jeg bare pitabrødet med ketchup. Lynhurtig tomatsovs. 😀
Du kan også smøre med ketchup eller lave en hurtig tomatsovs af flåede tomater. Tjek f.eks. denne opskrift ud.
Bare brug hvad du har og få tømt køleskabet. Nemme små stop madspilds pizzer. Hurtige at lave på pitabrødsbunde
Måske du har skolebørn, der kommer sultne hjem om eftermiddagen? Her vil en nem pita pizza i airfryeren være en succes.
Det kan også være du bliver lidt sulten om aftenen eller får lyst til lidt hurtig natmad? Fastfood i airfryer ja tak 🙂
Opskriften på pita pizza i airfryer er super nem og du får den lige her:
Pita pizza i airfryer – få en god nem opskrift med skinke, ost og tomat her

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 1 pita brød gerne fuldkorns
- 1-2 spsk ketchup
- 1-2 skiver hamburgerryg/skinke pepperoni, tunfisk, chorizo kan bruges i stedet
- 3-4 skiver tomat kan udelades eller erstattes med andre grøntsager f.eks. majs, peberfrugt eller champignon?
- 2-3 skiver løg kan udelades
- oregano/salt/peber
- 1-2 spsk revet ost al slags kan bruges
Sådan gør du
- Skyl pita brødet under vandhanen (det forhindrer bunden i at blive tør)
- Smør ketchup på pitabunden. Drys med lidt oregano og salt/peber. Læg skinke/hamburgerryg på. Fordel tomat og løgskiver på toppen. Øverst fordeler du revet ost. Slut af med lidt oregano
- Hvis du vil lette rengøringen, så kan du lægge din pita pizza på et lille stykke bagepapir, du klipper til. Pita pizzaen kan du også bare lægge direkte i trådkurven/risten.
Pita pizza i airfryer:
- Bag nu din pita pizza først 5 minutter v. 200 grader. Tjek den og giv den evt. 2 minutter til, eller til pizzaen er sprød og osten gyldensprød.
Pita pizza i ovn - smart hvis du skal tilberede flere
- Beregn ca. 15-20 minutters tilberedningstid ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn)
- Pizzaen er nu klar til servering. Er du rigtig sulten, så kan du lave pita pizza nr. 2, imens du spiser den første.
Noter
Pita pizzaen kan også laves i en almindelig ovn.
Beregn ca. et kvartérs tilberedningstid ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn)Pizza på pitabrød – super nemt og hurtigt og et hit at lave i airfryeren. Fyldet bestemmer du selv.
En pizza på pitabrød er et kæmpe hit! Vi har næsten altid pitabrød herhjemme, så det er nemt og hurtigt lige at trylle en hurtig pizza til én person.
Smart at man også lige kan få brugt sine rester i køleskabet. En runken peberfrugt, eller et løg, der trænger til at blive brugt. Det kunne også være tynde skiver kartofler? Stop madspild i allerbedste stil.
Har du ikke en airfryer? Bare rolig. Pita pizzaen kan også laves i en almindelig ovn.
Hvis du skal lave mange pita pizzaer, så kan det være fordel at lave dem i den store ovn. Beregn ca. et kvartérs tilberedningstid ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn)
Der er kun plads til 1 pita pizza i airfryeren af gangen, så det kan være dyrt i strøm, hvis du skal lave dem én af gangen heri.
Skal du kun bruge 2 pizzaer, så kan du bage pita pizza nr. 2, imens du spiser den første.
En airfryer er hurtigere varm end en almindelig ovn, så det kan være smart at bruge den, hvis du kun skal bruge få pizzaer.
Få også en god nem opskrift på “almindelig” pizza lavet i airfryer her.
Jeg øver mig stadig med airfryeren. Faktisk så brugte jeg bagepapir under pita pizzaen, men det var slet ikke nødvendigt.
Normalt, når jeg laver pita pizzaer i ovnen, så sætter jeg dem på bagepapir, da fyldet tit løber ud.
Hvis du ikke putter alt for meget fyld på, så læg bare din pita pizza direkte på risten/i trådkurven. Så kan varmen bedre cirkulere. Pizzaen blev nu rigtig god alligevel, selvom den var bagt på bagepapir.
Må man godt bruge bagepapir i en airfryer?
Det gør jeg tit i mange af mine retter. Fra producenternes side frarådes det vist ofte, da varmen ikke så nemt vil kunne cirkulere op igennem risten/trådkurven.
Hvis man tilbereder meget lette ting i airfryeren, så kan der også være en risiko for at bagepapiret flyver op i varmelegemet. Det har jeg nu aldrig oplevet.
Bagepapiret klipper jeg bare til, så det bliver lidt mindre end risten/trådkurven, så kan varmen fint cirkulere.
Skal man købe særligt bagepapir/særligt udstyr, når man tilbereder mad i airfryer?
I airfryer grupper på Facebook tippes tit om gode tilbud på særligt udstyr man kan købe til airfryeren. Det kan være særligt bagepapir med huller i, særlige siliconeforme o.a.
Det løber lidt op rent økonomisk og jeg har altid bare brugt det udstyr, jeg plejer at bruge i en almindelig ovn. Både bagepapir, siliconeforme, glasskåle, springforme o.a. Man behøver slet ikke købe ekstra udstyr.
Gå gerne på jagt i genbrugsbutikker og find forme/skåle, der passer til, i størrelsen. Det er billigst og genbrug er godt.
Hvis man har købt en airfryer for at spare strøm, giver det ikke altid så meget mening at investere dyrt i ekstra udstyr. Det er bare sådan jeg har det. 🙂
Rigtig god fornøjelse med den nemme pita pizza til dig. Jeg håber – og tror at den også bliver et hit hjemme hos dig 🙂
Få flere gode opskrifter på nemme frokost – hovedretter tilberedt i airfryer her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.
