Omelet i ovn med aparges og nye kartofler. Sikke en dejlig sommermenu du skal høre om i dag.
Når de første nye danske kartofler er klar, SÅ er det sommer.
Sådan en åbenbaring fik jeg da jeg så disse herligheder i supermarkedet. Herlige sommeråbenbaringer.
Når man kan købe og spise nye kartofler og knækkende sprøde store grønne asparges, ja SÅ er det sommer.
Jordbærrene må vi også huske. Nu kan man også købe danske. SÅ er det sommer, regnvejr eller ej.
Mine sommererobringer ville jeg bruge til en ovnbagt omelet og servere den med nye kartofler i ovn smørristede med sammen med grønne asparges. Vores lokale sælger af landæg, kunne levere 30 æg, så der var rigeligt at tage af.
Det var nogle geniale kartofler jeg havde købt. De var nye, friske OG VASKEDE! Hvor er det dog genialt! Hader, hader, hader at skulle vaske jord af nye kartofler.Det var en super nem servering, som fint vil kunne gøre det ud for et lækkert hovedmåltid evt. serveret med et stykke kød til.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Omelet i ovn med asparges og nye kartofler – få opskrift her
Ingredienser
- 10 æg
- 3 dl mælk
- 3 tsk bagepulver udrørt i lidt mælk
- Salt/Peber
- Smør
- Evt. sprødristet bacon
Sådan gør du
- Pisk æggene sammen
- Rør bagepulver ud i lidt mælk og rør det i æggeblandingen.
- Tilsæt mælk og krydderier
- Pensl et fad med smør og hæld æggeblandingen heri. Mit fad målte ca. 25x35 cm. Omeletten kan også tilberedes på panden.
- Bag omeletten i ovnen ca. 20 minutter v. 175 grader varmluft. Omeletten er færdig, når den er gylden, sprød og gennembagt.
- Servér gerne smørristede nye kartofler og asparges til omeletten
Noter
Rist evt. lidt bacon og læg på toppen
Ovnbagt omelet – den nemmeste lækreste æggekage til frokost eller aftensmad
Det er mega nemt at lave omelet i ovnen. Æggeblandingen skal bare røres og hældes i et fad og så klarer ovnen resten af arbejdet. Du behøver ikke være bange for at æggekagen brænder på. Det er SÅ smart!
Sådan ser æggekagen ud efter 20 minutter i ovnen. Den er hævet flot op. Vi spiste smørristede nye kartofler og asparges til omeletten og kartoflerne kan fint være i ovnen imens omeletten bager.
Opskriften på de lækre nye kartofler i ovn med asparges, smør og salt får du her:
Da omeletten var færdig, fordelte jeg de smørristede kartofler og asparges på toppen af omeletten.
Det smagte virkelig godt og vi behøvede slet ikke noget kød til som tilbehør. Du kan jo evt. toppe med lidt sprødristet bacon, hvis du synes eller et grillet kyllingelår måske?Kartoflerne blev endnu mere sprøde og søde og aspagargesene fik en kraftigere smag af at blive bagt i ovnen. Så nemt og lækkert og det var perfekt tilbehør omeletten.
Sådan så den færdige omelet ud. Den var virkelig et hit her i familien. 🙂
Prøv også denne lækre omelet med spinat – der både kan laves på pande og i ovn. Du kan også lave en æggekage i ovn med feta, skinke og tomat?
Vi fik en lækker sprød salat til, enkel med tomat, agurk og peber og med en godt krydret dressing til.
Det klædte omeletten med sådan en smagsforstærker. Jeg brugte hvidløgspeber, hvidvinseddike, dijonsennep og urtesalt – den nemmeste dijondressing.
Det var en fantastisk lækker sommerret. Fedtfattig, mættende og smuk ovenikøbet. Vi var heldige.
Der var store stykker til frokost dagen efter. Den smagte også rigtigt godt kold. Heldige mig, med sådan en omelet-madpakke i tasken.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver ovnbagt omelet med “topping”
Måske skynde skynde skynde mig at købe flere asparges inden sæsonen slutter.
Med håbet om rigeligt med sol, sommer og sommerherligheder til alle. 🙂
Få flere gode nemme opskrifter på omeletter og æggekager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.