Spinatwraps. Jeps her får du opskriften på sprøde nemme spinatpandekager uden mel. Nemme, sunde, sprøde, lækre madpandekager.
Vi havde lige en rest frisk spinat til overs og vupti var der wraps med spinat til frokosten. Næsten kun 3 ingredienser! Det er jo næsten magi!
Hvis du gerne vil leve lidt sundere og skære ned på f.eks. kulhydrat/stivelse eller gluten, så er disse spinatpandekager et rigtigt godt bud.
De består faktisk kun af spinat og æg og en lille smule majsstivelse. Genialt!
Spinatpandekagerne eller spinatwraps’ene kan du bruge som madpandekager, du kan fylde med alskens fyld: laks, kylling, tun eller kødsovs?
De kan nydes lune og kolde og vil også være et hit at tage med i madpakken, måske smurt med friskost og/eller tunsalat?
Spinatwrapsene kan du også bruge til små lakseroulader. Altså smurt med f.eks. flødeost og spinat og så skåret ud i ruller som roulade?
Spinat er super sundt, propfyldt med vitaminer og grøntsagen giver en rigtig god smag til mange retter. Få flere opskrifter med spinat nederst i dette indlæg.
Du finder f.eks. opskriften på de populære spinatvafler og også spinatpandekager med hvedemel og mange andre gode retter.
Allerførst får du opskriften på de nemme spinatwraps
Spinatpandekager uden mel – få en god nem opskrift på spinatwraps her
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 50 gram spinat jeg brugte frisk spinat
- 2 æg
- 1 tsk Maizena (majsstivelse/kartoffelmel) kan udelades
- 1 nip salt
Sådan gør du
- Skyl spinaten godt fri for jord og ryst/kram vandet af. Fordel spinaten i en skål og tilsæt æg
- Blend nu æg/spinat sammen til en fin pureret masse. Jeg brugte min stavblender, men du også bruge en foodprocesser/alm. blender/minihakker. Tilsæt Maizena/majsstivelse og et nip salt
- Hæld olie/smør på en pande og fordel dejen herpå. Jeg fik 2-3 spinatwraps af denne portion. Steg wraps'ene ved middel varme, til de har fået lidt stegeskorpe. Vend dem herefter
- Servér spinatwraps'ene lune eller afkølede. Kan serveres med div. fyld
Noter
Spinatpandekager uden mel er nemme og hurtige at lave. Kan også bages i ovn, som spinatbund til spinatroulade
Dejen til disse spinatwraps kan du lave på få minutter. Jeg brugte min stavblender og det gik wroom wroom hurtigt.
Spinatpandekagerne stegte jeg bare på panden i smør. Smørret giver en god smag, men du kan også bruge olie.
Hvis du gerne vil lave en fedtfattig version uden fedtstof, så prøv at bage massen i ovnen. Bare bred den ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag massen, til den har sat sig.
Måske du vil skulle fordoble portionen, så den fylder en hel bageplade? Jeg tror det.
På den måde kan du faktisk nemt og hurtigt lave en spinatbund til spinatroulade med laks, tun eller andet fyld.
En lakseroulade ser bare så dekorativ ud, når den serveres som forret. Jeg har mere spinat i køleskabet, så måske ikke denne uge byder på endnu et spinat eksperiment?
Skønt med lidt sundere alternativer til frokost eller aftensmad. Tippet er nu hermed givet videre til dig.
Spring du bare på et forsøg med de nemme spinatwraps. Et hit som et sundere indslag i madpakken eller som madpandekager. Dem må du prøve.
Hvis du er vild med spinat, så prøv også denne spinatlasagne eller denne omelet med spinat og tomat. Man kan også lave pesto med spinat?
Få flere opskrifter med spinat her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Hej.
Jeg er vild med din hjemmeside og bruger den tit som inspiration her hjemme.
Ved du om de kan fryses?