Chokoladekage med marcipan og Nutella. Uhm i dag får du opskriften på en rigtig dejlig chokoladetærte – en skøn kage med Nutella og marcipan.

Chokoladekage med marcipan og Nutella

Lækker chokoladekage med Nutellacreme på toppen, marcipan i kagedejen og hvid revet chokolade helt øverst. Perfekt fødselsdagskage!

Det er denne fornemme chokoladekage jeg har peppet yderligere op ved at tilsætte marcipan og Nutella på toppen.

Uhm kagen var et KÆMPE HIT ved fødselsdagsbordet?? 🙂

Hvorfor Nutella?

Jo fordi jeg tænkte det ville passe rigtigt godt til og fordi vi havde to ubrugte glas i køkkenskabet. Stop Nutella-spild – du ved 😉Chokoladekage med marcipan og Nutella

Chokoladekagen er tung, syndig, svampet, sød og rigtig god.

Kagen egner sig næsten bedre som dessertkage med flødeskum til?

Uanset hvad vi kalder den, så er det altså en RIGTIGT lækker kage  og overraskende nem at lave.

Den smager som en million – men kræver alligevel kun ganske få anstrengelser.

Der er ikke æg i kagen, hvilket jo bare gør den endnu lettere at lave. Måske også lettere at tåle, for dem der ikke tåler æg?Chokoladekage med marcipan og Nutella

Her kommer opskriften på:

Svampet chokoladekage med marcipan og Nutella – opskrift uden æg:

En skøn og overdådig chokoladekage med marcipan og Nutella
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Chokoladekage med marcipan og Nutella
Kategori: chokoladekager
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 200 gram sukker
  • 150 gram hvedemel
  • 100 gram mørk chokolade
  • ½ dl kakao
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 tsk natron
  • dl. tykmælk eller andet surmælksprodukt, det gør kagen svampet og knap så kalorieholdig
  • 100 gram smeltet smør
  • 100 gram revet marcipan
  • 5-6 spsk Nutella kan erstattes med smeltet nougat eller chokoladeglasur
  • 50 gram hvid chokolade
  • Tilbehør: iskoldt flødeskum eller vaniljeis.

Sådan gør du

  • Smelt smør og chokolade sammen (gøres nemmest 15-30 sekunder i mikroovnen.
    Chokoladekage med marcipan og Nutella
  • Lad smørblandingen afkøle lidt imens du blander de tørre ingredienser.
    Chokoladekage med marcipan og Nutella
  • Riv marcipanen i de tørre ingredienser.
    Chokoladekage med marcipan og Nutella
  • Rør smør og tykmælk i melblandingen. Du kan sagtens røre dejen med en ske. Pensl et højt tærtefad med smør og hæld dejen heri
    Chokoladekage med marcipan og Nutella
  • Bag kagen ca. 25-30 minutter v. 150 grader varmluft (175 gr. alm. ovn). Bag den ikke for længe. Den skal stadig være svampet/klæg i midten.
    Chokoladekage med marcipan og Nutella
  • Lad kagen afkøle helt inden du påsmører den med Nutella. Riv evt. lidt hvid chokolade allerøverst. Lad kagen afkøle helt, så er den lettere at skære ud. Servér gerne friske bær og flødeskum eller vaniljeis til.
    Chokoladekage med marcipan og Nutella

Noter

Kagen holder sig svampet og lækker flere dage og den kan med fordel bages dagen før.
Nutella kan også erstattes med chokoladeglasur
Fryseegnet
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En svampet og lækker chokoladekage med chokolade, marcipan og Nutella

En syndig kage fyldt med en masse lækkerier. Det kan da kun blive en god kage, med så mange lækre ingredienser.

Chokoladekagen serveres med flødeskum til og vi spiste RIGTIGT meget flødeskum til!

Flødeskummet skal være iskoldt, for at smager bedst til.

Frisk frugt til er også godt og næsten nødvendigt, for det er en meget sød kage jo. Jeg serverede vindruer og melon til.DSC_2657

Dessertkagen er drøj i brug, for der vil være til mange lækkersultne slikmunde i denne kage.

Selvom det er nogle lidt dyre ingredienser, vil det stadig være en rimeligt billig dessert til dine gæster.

Du vil virkelig undres over hvor lækker kagen er i forhold til anstrengelserne og indkøbslisten.

Langt de fleste ting har du sikkert også i køkkenskabet – medmindre dine børn har spist alt Nutellaen? 🙂

Chokoladekage med marcipan og Nutella

Her ser du chokoladekagen i billeder fra start til slut.

Sådan laver du chokoladekage med marcipan, Nutella og chokolade.

Lækker lækker kage, der både du’r som dessertkage og som kage på et kagebord.

Den er tung, og syndig og chokoladeintens i smagen.

Kagen smager genialt med iskoldt flødeskum til og en god kop kaffe.

Har man sagt chokoladekage har man også sagt KAFFE (hvis man spørger mig) 🙂Chokoladekage med marcipan og Nutella

Perfekt kagen til et fødseldagskagebord eller som dessert kage til dine gæster, til buffetbordet eller?

Jeg nåede altså ikke at få taget et billede af et stykke kage på en tallerken.

Der var gang i fødselsdagsparty’et på dette tidspunkt og jeg ville ikke slippe hverken gæster eller kage.

Mon ikke du kan tænke dig til hvordan denne let klæbrige, søde og intense kage ser ud? Det tror jeg 🙂Chokoladekage med marcipan og Nutella

På weekendens kagebord, var der en del kager at vælge igennem.

Rent pædagogisk havde jeg da selvfølgelig hjulpet mine gæster godt på vej, med små indstiks-sedler stoppet ned ved hver kage.

Den gode kage blev spist til sidste krumme og det allersidste stykke ville en gæst gerne have med hjem. Sådan!

En rigtig lækker chokoladekage fyldt med alle de gode sager: chokolade, marcipan og Nutella.

Så kommer vi da vist ikke højere op på kage- (og kalorie)-himlen? …Chokoladekage med marcipan og Nutella

Chokoladekagen indeholder ikke meget smør, for der er brugt tykmælk i stedet for. Det er en syndig kage, men i den lidt lettere ende.

Kagen er også uden æg, så en rigtig god kage, hvis du har glemt at købe æg eller skal servere kagen for én med ægge allergi.

Stil gerne kagen på køl til den skal serveres. Uhm Nutella! 🙂

Prøv også denne version med smørcreme, denne med kaffecreme eller denne med chokoladecreme.

Sidste weekend inviterede vi til fødselsdag på matriklen og når vi gør det, betyder det som regel også en invitation til “store kagebord”.

Min far er sønderjyde og nogen kunne jo påstå at jeg stiller an med 7 bløde kager og 7 hårde kager. Det er vist betingelsen der skal være opfyldt for at kagebordet kan siges at være “ægte sønderjysk”.Chokoladekage med marcipan og NutellaSå meget bager jeg alligevel ikke, selvom det er tæt på.

Du kan få et smugkik af kagebordet hér (selvom den lækre æbletærte mangler på billedet)

På fødselsdagsbordet var der bl.a. disse lækkerier:

1.

Marabou cookies - opskrift på Marabou kager
Knasende sprøde Marabou cookies
Se opskriften her

2.

Drømmekage med havregryn - nem opskrift
Drømmekage med sprød topping af havregryn og farin:
Se opskriften her
Drømmekage med havregryn - nem opskrift

3.

Fødselsdagsboller - grove med havregryn
Grove fødselsdagsboller med havregryn
Se opskriften her
Grove fødselsdagsboller med havregryn

Skønt det er weekend nu – øj hvor er den tiltrængt!

Jeg glæder mig til at holde fri, slappe af, bage kager, lave mad og læse i min nye tykke Lars Kepler-bog.

Så bliver en weekend ikke meget bedre, hvis man spørger mig. Håber også du vil nyde din weekend 🙂

Få flere opskrifter på lækre chokoladekager her:

1.

Chokoladekage med rødbeder - opskrift på snasket brownie
En lækker brownie chokoladekage med rødbede
Se opskriften her
Chokoladekage med rødbeder - opskrift på snasket brownie

2.

Svampet chokoladekage med chokoladecreme
En svampet chokoladekage med creme fraiche i dejen og chokoladecreme af flødeskum
Se opskriften her
Svampet chokoladekage med chokoladecreme

3.

Chokoladekage med kaffecreme nem opskrift
Svampet chokoladekage med kaffecreme
Se opskriften her
Chokoladekage med kaffecreme nem opskrift

4.

Chokoladekage i springform med smørcreme
Nem og lækker chokoladekage med smørcreme
Se opskriften her
Chokoladekage med smørcreme nem opskrift

5.

Chokoladekage med smørcreme - opskrift
Chokoladekage med smørcreme - nem, svampet og lækker
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.