Bruschetta med tomat og hvidløgssmør. Her får du en god nem opskrift på tomatbruschetta. Lækre tomatbrød med hvidløg.
En lækker haps til forret eller som tilbehør til hovedretten. Et snack hit! 🙂
Forleden lavede vi Verdens Bedste Brød. Det er et vidunderligt velsmagende brød, men vi kunne ikke spise det hele, så hvad stiller man op med sådan en rest lækkerr brød?
Denne gang smurte jeg brødskiverne med hvidløgssmør med persille og så fordelte jeg tomatskiver ovenpå. Voila! Så nemt laver man tomatbruschetta med hvidløg. Helt i den gode stop madspilds-ånd.
Tænk at det gode Verdens Bedste Brød kunne blive til Verdens Bedste brød to dage i træk? 🙂
Glæd dig til de lækre brød og se lige hvor flotte de er i farven også? Du kan tro, de smager godt!
Du kan bruge alle slags brød til disse bruschetta og flutes også.
Har I en rest brød, boller eller flutes I ikke kan få brugt, så spring bare på en portion bruschetta. Det er super nemt at lave de lækre brød og de smager bare SÅ godt! 
Få flere ideer nedenfor til lækre opskrifter hvor du kan få brugt din brødrest.
Det er nemt at lave bruschetta og du får opskriften lige her:
Sprøde lækre Bruschetta med tomat og hvidløg – nem opskrift

Ingredienser
- 8-10 brød eller flutes i skiver ca.
- 50-75 gram smør - afhængigt af hvor stor en mængde du har du kan også bruge olie
- 2-3 fed hvidløg
- 1 spsk tørret eller frisk persille oregano kan også bruges
- ½ tsk groft salt
- 6-8 tomater i skiver afhængigt af hvor store dine tomater er
- 1 drys sukker
- Pynt: basilikum
Sådan gør du
- Skær brødene i skiver. Jo tyndere skiver, jjo hurtigere bliver skiverne sprøde.

- Rør hvidløgssmørret med persille/oregano

- Smør brødene med hvidløgssmørret. Du kan også pensle skiverne med olie. Pres i så fald hvidløgsfeddene og smør dem ud på brødene

- Skær tomaterne i skiver og fordel dem på brødene. Drys en lille smule sukker over tomaterne og et lille drys groft salt og evt. friskkværnet peber

- Grill brødene i5-10 minutter ovnen v. 200 grader varmluft (225 gr. alm. ovn) gerne med grill i toppen. Brødene er færdige, når de er ristet sprøde og tomaterne er møre ovenpå. Pynt med basilikumblade og servér straks. Drys evt. med revet parmesanost også.

Noter
Tomat brød gratineret i ovnen – gode som snack, forret eller som tilbehør til suppe el. hovedret
Det tager næsten kun 5 minutter at forberede de lækre bruschetta. Se lige hvor nemt det er:
Skær brød i skiver. Smør hvidløgssmør på og fordel herefter tomatskiverne på toppen. Drys med krydderi og evt. lidt sukker og bag. Så nemt er det.
Bruschetta kan du lave på mange måder. Prøv f.eks. også at lægge mozzarellaskiver eller parmaskinke på brødene eller smør dem med pesto. Det smager også skønt.
Pynt gerne dine bruschetta med basilikumblade på toppen af tomat-brødene. Basilikum og tomat smager nemlig fantastisk sammen.
Knasende sprøde søde tomat bruschetta med hvidløgssmør
Brødene vil være gode som suppebrød også, til tapas, som miniforret, som mellemret, som snack-ret, som hurtig-hapsere, til buffetten……:-)
Lækkert lækkert tilbehør. Brødene ligner jo – næsten en million, men koster ikke mange kroner at lave. En perfekt måde at få brugt sine brødrester på.
Brug gerne dine brødrester, også selv det tørre, triste, daggamle brød. Det kan nemlig nemt forvandles og også trylles om til f.eks. lækre croutoner, hvidløgsbrød eller de lækre arme riddere?
Det tørre brød kan også rives og kommes i frikadellefarsen som rasp? Bare lige et tip til dig.
God fornøjelse med bruschetta’ene og velbekomme 🙂
Få inspiration til andre gode retter, hvor du kan få brugt en rest brød:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.







