Scones er de hurtigste boller du kan bage, for dejen skal nemlig slet ikke hæve.
De er nemlig lavet med med bagepulver i stedet for gær, så dejen er lynhurtig at røre sammen. Ja så hurtig, at man næsten skulle tro, at det var snyd? 😉
Scones er perfekte at servere en eftermiddag, til en kop te eller som morgenbrød måske?
Scones’ene du skal høre om i dag er lavet med en rest yoghurt, men du kan bruge lige hvad du har. Mælk, koldskål, kærnemælk, tykmælk, skyr eller vand?
Surmælksprodukter gør scones’ene endnu saftigere, så brug gerne det, hvis du har.
Vi havde et bæger af denne frugtyoghurt til overs og det var så fint at bruge.
Alle slags yoghurt kan bruges, med eller uden smag. Det er oplagt at bruge en “tiloversbleven slat”, så scones er derfor et godt “Stop madspilds-påhit”.
Har du Manitoba-mel på lager, så brug gerne dette. Denne meltype har en særlig god bageevne og får bagværk til at hæve flot op.
Manitoba-mel kan købes i langt de fleste supermarkeder og discount-butikker. Du kan dog sagtens også bruge almindeligt hvedemel til disse scones.
Der er meget havregryn i disse scones. Hvis du ønsker knap så fiberholdigeboller, så erstat gerne noget havregryn med hvedemel.
Den nemme opskrift får du lige her
Scones med yoghurt og havregryn – opskrift

Ingredienser
- 175 gram havregryn ca. 5 dl - erstat gerne noget af det med f.eks. rugmel eller grahamsmel
- 300 gram hvedemel ca. 5 dl
- 1 spsk sukker eller honning
- 1 spsk bagepulver
- ½ tsk salt
- 5 dl yoghurt eller andet surmælksprodukt/mælk/ell. lign. kan også sagtens bruges.
- 50 gram blødt smør
- Pensling: Mælk
- Drys: Sesam, chiafrø, havregryn
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser. Rør yoghurten i. Ælt smørret i. Supplér evt. med lidt ekstra mel, hvis dejen klistrer for meget.

- Form boller med hænderne. Pensl med mælk og drys med sesamfrø eller solsikkekerner

- Bages ca. 12-15 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Bollerne er færdige, når de er sprøde og gyldne.

- Serveres lune med smør

Noter
Skønne fuldkornsscones med yoghurt og havregryn – der er meget nemme at lave
Perfekte til en solskinstime på terrasse, til brunch eller en mørk og grå regnvejrseftermiddag?
Vi nød dem på den mest fortryllende plet. Grundlovsdag besøgte vi min veninde i det lækre familie-sommerhus på Mols.
Prøv lige at se en udsigt? Den er godt nok svær at stikke og er du vimmer, hvor udsigten klædte de scones godt. Alt mad smager bare bedre i naturen. 🙂
Det er ikke lyv, når jeg fortæller dig, at en portion boller kan være færdige på 20 minutter. Rasende hurtige og SÅ lækre med smør på.
Boller uden gær skal helst spises samme dag, for dagen efter vil de være ret kompakte.
Bagepulver-dejen gør, at konsistensen ikke er så luftig især ikke på dag 2. De kan dog godt fryses, men væd dem lige med vand, før du luner dem i ovnen efter optøning.
Bagværk uden gær er smart, hvis det skal gå hurtigt eller hvis du er løbet tør for gær. Måske du ikke lige orker en indkøbstur efter nye forsyninger.
Arbejdsprocessen er nem – det viser billederne her også:
Sådan laver du scones med yoghurt og havregryn – se billederne her:
Disse fuldkornsscones mætter godt, så de fungerer fint som frokostboller også. Vi spiste dem med smør, ost og syltetøj og de var et hit på den dejlige sommerdag.
Rigtig god fornøjelse med bageriet til dig. Jeg er sikker på at de også bliver et hit hjemme hos dig 🙂

På bloggen finder du meget mere inspiration: prøv f.eks. disse med chokolade, eller prøv denne variant med æbler?
Du kunne også prøve disse med majs og feta – de er også rigtigt gode som madbrød til suppe måske?
Få inspiration til flere scones opskrifter her
Her kan du få mere inspiration:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.









