Pulled pork i stegeso & burgere lavet af koldthævet dej

  • Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dej

Har du en stegeso, er du en heldig kartoffel, for så kan du nemlig trylle den lækreste mad, med ganske få anstrengelser. Maden laver – næsten – sig selv i ovnen, imens du har travlt med andre ting – tage på skovtur, på familiebesøg eller passe dit job måske? Jeg bruger en stegeso af rødler, men én af glas kan også sagtens bruges. Måske du har én i dit køkkenskab, der trænger til at blive støvet af?

En stegeso er perfekt til langtidsstegning og kødet bliver SÅ mørt og saftigt, at det næsten falder fra hinanden. En stegeso er helt perfekt til pulled pork f.eks.?Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dejHvem skulle tro, at man en ganske almindelig hverdag ville kunne sætte sig til bords og spise sådan en hjemmelavet burger med hjemmelavet pulled pork efter fyraften? Nej vel?Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dejNå men det er såmænd det vi gjorde en dag i sidste uge og opskriften skal du høre om i dag.

Stegesoen blev fyldt kl. 7 om morgenen og kl. 18 var der en lækker burger-servering, fyldt med den lækreste pulled pork og nej – jeg er ikke engang fuld af løgn 🙂Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dejBurgerbollerne blev lavet af den koldthævede dej, vi altid har på køl i køleskabet – til morgen- og frokostboller. Burgerboller er dejen også genial til og du kan finde opskriften lige her. 

Måske du synes det lyder mega-overskudsagtigt sådan lige at have en dej på køl? Samlet set tager det kun 15 kvarter at røre en portion dej sammen og det rækker til friskbagt bagværk i dagevis – og burgerboller altså også. Den nemmeste dej i verden – spring du bare på her 🙂
Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dejDu får opskriften på den nemme pulled pork ret lige her. Min er tilberedt over MANGE timer, men du kan sagtens reducere tilberedningstiden, ved at skrue højere op for temperaturen. Kernetemperaturen skal være omkring 100 grader

Pulled pork i stegeso & burgere lavet af koldthævet dej
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Pulled pork i stegeso & burgere lavet af koldthævet dej
Forfatter:
: Retter til Römertopf/stegeso
: Slow food - simremad
Portioner: 8 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 nakkefilet á 2 kg
  • 1 glas barbecuesauce
  • Salt/peber
  • 3-4 løg
  • 3-4 dl vand
Sådan gør du:
  1. Sæt Römertopfen i blød i vand min. 15 minutter. Fyld den ene del og sænk den anden del ned oveni.
  2. Skræl løg og læg i bunden af Römertopfen
  3. Læg nakkefiletten på løgene. Drys med salt og peber og smør godt med barbecuesauce på begge sider.
  4. Hæld 3-4 dl. vand ved.
  5. Sæt låget på stegesoen og sæt den i en kold ovn. Tilberedningstid: 10 timer v. 80 grader varmluft (svarer til 100 grader alm. ovn). Kan reduceres til 8 timer v. 100 grader varmluft eller 4-6 timer v. 125 grader varmluft
  6. Stik i stegen, når der mangler 1 times stegetid. Føles den ikke mør nok dér, så skru lidt op for temperaturen. Stegen er færdig, når den er helt mør, når du stikker i den.
  7. Tag stegen ud, når du skal bage bollerne. Lad den hvile lidt i stegesoen imens.
  8. Træk (=pull) kødet fra hinanden med to gafler.
  9. Skær løgene ud i små stykker.
  10. Lav burgere med pulled pork, løg og evt. ekstra barbecuesauce, ketchup eller hvad du nu foretrækker. Du kan også bruge friske rødløg og peberfrugt som fyld


Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dej
Det blev nogle totalt lækre burgere, som faktisk kun havde krævet 10 minutters anstrengelser. Ok, den koldthævede dej var jo lavet, men alligevel var det den nemmeste hverdagsmenu og det allerbedste var, at der var rigeligt nok til dagen efter også. Genial hverdagsmad! Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dejDet var også rigtigt skønt at komme hjem klokken 17 til et velduftende hus. Det var sparsomt med forberedelser og minimale anstrengelser undervejs. Spring du roligt på en pulled pork-menu, også selvom du har travlt med at passe job eller andre forpligtelser.

“Mor, må jeg godt smage noget kød, før vi skal have de burgere dér? Må jeg ikke tage noget kød ved siden af??” En nakkesteg på 2 kilo får hurtigt ben at gå op, når det smager så godt, så skal du lave mad til mange, så tilbered rigeligt måske et par stykker? Hvis der altså er plads nok i din stegeso 😉

Stegen blev rigtig mør og lækker og det tilsatte vand sikrede, at den ikke tørstegte i de mange stegetimer. Løgene gjorde, at stegen blev løftet lidt op fra vandet, og derved blev mere sprød på alle flader. Bare lige et tip 🙂Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dejDet er en rigtig nem menu og det smarte er, at din ovn laver alt arbejdet imens du har travlt med andre gøremål. Hvad med  at overraske din familie en dag, med hjemmelavet “slow food”, selvom I måske har en drøntravl hverdag? Med en stegeso er det faktisk slet ikke urealistisk 🙂Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dej

Den nemme arbejdsproces kan du følge i billeder, fra start til slut lige her:

Det var bare en ganske almindelig barbecue-sauce jeg brugte. Du kan sagtens også lave grillmarinaden selv – find f.eks. en opskrift lige her

Nakkestegen fik et godt lag barbecuesauce på alle sider. En nakkesteg er rimeligt fersk i smagen, i sig selv, så det er vigtigt, at du krydrer den godt på alle sider. Vores pulled pork med barbecuesauce smagte rigtigt godt, så se lige om du ikke kan opdrive noget barbecuesauce i en butik et sted (ellers må du i gang med din egen hjemmeproduktion 😉Bon appetit – glæd dig, det er altså bare en underskøn menu og har du en stegeso, og en portion koldthævet dej på lager, så vil det gå som en leg 🙂Pulled pork i stegeso & burgere af koldthævet dej

Mere inspiration

Læg en kommentar