Pulled pork i stegeso. Uhm – her får du opskriften på pulled pork i ovn med rub marinade.

Mørt, lækkert og langtidssimret kød der smager skønt i burgere. Kødet bliver så mørt, at det næsten falder fra hinanden og kan trækkes fra hinanden med en gaffel, heraf udtrykket “pulled pork”.

Har du en stegeso, er det oplagt at bruge den, for den er helt genial til pulled pork.Pulled pork i stegeso med rub marinade

Maden laver – næsten – sig selv i ovnen, imens du har travlt med andre ting. Tage på skovtur, på familiebesøg eller passe dit job måske?

Jeg bruger min Römertopf – en stegeso af rødler, men en stegeso af glas kan også sagtens bruges.

Måske du har én i dit køkkenskab, der trænger til at blive støvet af?

Du kan også sagtens bruge din støbejernsgryde eller et tildækket ildfast fad.

En stegeso er helt perfekt til langtidsstegning og kødet bliver SÅ mørt og saftigt. Brug du gerne din stegeso, hvis du har én. Pulled pork i stegeso med rub marinadeStegesoen gjorde, at vi, en ganske almindelig hverdag, kunne sætte os til bords og spise en hjemmelavet burger med hjemmelavet pulled pork.

Stegesoen blev fyldt kl. 7 om morgenen og kl. 18 var der en lækker burger-servering. Nej det er ikke lyv. 🙂

Du får opskriften på den nemme pulled pork ret lige her.

Min er tilberedt over MANGE timer. Du kan sagtens reducere tilberedningstiden, ved at skrue højere op for temperaturen. Få anvisninger i opskriften.

Få opskriften her:

Pulled pork i stegeso med rub marinade – få en god opskrift hér

Pulled pork og rub marinade opskrift til stegeso
Pulled pork i stegeso & burgere lavet af koldthævet dej
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 timer
Samlet tid: 10 timer 10 minutter
Ret: Retter til Römertopf/stegeso
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 nakkefilet á 2 kg
  • 1 glas barbecuesauce eller hjemmelavet rub se opskrift nedenfor
  • Salt/peber
  • 3-4 løg
  • 3-4 dl vand

Marinade/rub

  • ½ dl olie raps- eller solsikkeolie
  • 1 dl ketchup karryketchup er også fint at bruge til marinering
  • ½ dl  sur/sød chilisauce
  • 2 spsk sirup mørk/lys eller muscovadosirup
  • 2 fed  hvidløg friskpressede
  • 2 tsk paprika 1 tsk kan erstattes med røget paprika
  • 1 tsk barbecue eller all-roundkrydderi
  • salt/peber

Sådan gør du

  • Sæt Römertopfen i blød i vand min. 15 minutter. Fyld den ene del og sænk den anden del ned oveni.
  • Skræl løg og læg dem i bunden af Römertopfen - løgene gør at stegen bliver hævet lidt op fra stegeskyen og så smager de bagte løg også godt bagefter
  • Læg nakkefiletten på løgene. Drys med salt og peber og smør godt med barbecuesauce på begge sider. Du kan også lave en hjemmelavet marinade/rub - se opskrift nedenfor
  • Hæld 3-4 dl. vand ved.
  • Sæt låget på stegesoen og sæt den i en kold ovn. Tilberedningstid: 10 timer v. 80 grader varmluft (svarer til 100 grader alm. ovn). Kan reduceres til 8 timer v. 100 grader varmluft eller 4-6 timer v. 125 grader varmluft
  • Stik i stegen, når der mangler 1 times stegetid. Føles den ikke mør nok dér, så skru lidt op for temperaturen. Stegen er færdig, når den er helt mør, når du stikker i den. Kernetemperaturen skal være mindst 100 grader
  • Tag stegen ud, når du skal bage bollerne. Lad den hvile lidt i stegesoen imens.
  • Træk (=pull) kødet fra hinanden med to gafler.
  • Skær løgene ud i små stykker.
  • Lav burgere med pulled pork, løg og evt. ekstra barbecuesauce, ketchup eller hvad du nu foretrækker. Du kan også bruge friske rødløg og peberfrugt som fyld

Noter

Retten kan laves i stegeso af rødler, glas, i støbejernsgryde eller et tildækket ildfast fad.
Kødet kan fint fryses
 Løgene gør at stegen bliver hævet lidt op fra stegeskyen og så smager de bagte løg også godt bagefter
Pulled pork smager godt i burgere serveret med coleslaw til
Det smager også godt at servere de bagte løg i pulled pork-burgerne
Få endnu en god opskrift på marinade her
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Pulled pork i stegeso med rub marinade
Det blev nogle totalt lækre pulled pork burgere, som faktisk kun havde krævet 10 minutters anstrengelse

Burgerbollerne blev lavet af den koldthævede dej, vi altid har på køl i køleskabet – til morgen- og frokostboller. Burgerboller er dejen også genial til og du kan finde opskriften lige her. 

Koldhævet dej til flere dage - nem opskrift på grunddej
Nem koldhævet dej af groft mel
Se opskriften her
Koldhævede müsliboller med tranebær
Måske du synes det lyder mega-overskudsagtigt sådan lige at have en dej på køl?

Samlet set tager det kun 15 minutter at røre en portion dej sammen. Det rækker til friskbagt bagværk i dagevis – og burgerboller altså også. Den nemmeste dej i verden – spring du bare på her 🙂

Ok, den koldhævede dej var jo lavet, men alligevel var det den nemmeste hverdagsmenu. Det allerbedste var, at der var rigeligt nok til dagen efter også. Genial hverdagsmad!Pulled pork i stegeso med rub marinade

Det var også rigtigt skønt at komme hjem klokken 17 til et velduftende hus.

Det var sparsomt med forberedelser og minimale anstrengelser undervejs. Spring du roligt på en pulled pork-menu, også selvom du har travlt med at passe job eller andre forpligtelser.Pulled pork i stegeso med rub marinade

“Mor, må jeg godt smage noget kød, før vi skal have de burgere dér? Må jeg ikke tage noget kød ved siden af??” spurgte min søn

En nakkesteg på 2 kilo får hurtigt ben at gå op, når det smager så godt. Skal du lave mad til mange, så tilbered rigeligt måske et par stykker? Hvis der altså er plads nok i din stegeso 😉

Stegen blev rigtig mør og lækker og det tilsatte vand sikrede, at den ikke tørstegte i de mange stegetimer.

Løgene gjorde, at stegen blev løftet lidt op fra vandet, og derved blev mere sprød på alle flader. Bare lige et tip til dig. 🙂Pulled pork i stegeso med rub marinadeDet er en rigtig nem menu. Det smarte er, at din ovn laver alt arbejdet imens du har travlt med andre gøremål.

Hvad med  at overraske din familie en dag, med hjemmelavet “slow food”, selvom I måske har en drøntravl hverdag? Med en stegeso er det faktisk slet ikke urealistisk.Pulled pork i stegeso med rub marinade

Sådan laver du pulled pork i stegeso – se billederne her:

Den nemme arbejdsproces kan du følge i billeder, fra start til slut lige her

Du kan bruge en købt barbecuemarinade. Du kan sagtens også lave grillmarinaden eller rub’en som den kaldes selv. Find f.eks. en opskrift ovenfor eller lige her.

Hvis du ikke lige orker at lave marinaden selv, så kan du sagtens bruge en færdigkøbt barbecuesauce.

Pulled pork i stegeso med rub marinadeNakkestegen fik et godt lag barbecuesauce på alle sider. En nakkesteg er rimeligt fersk i smagen, i sig selv, så det er vigtigt, at du krydrer den godt på alle sider.

Vores pulled pork med barbecuesauce smagte rigtigt godt. Se lige om du ikke kan opdrive noget barbecuesauce i en butik et sted, ellers følger du bare opskriften ovenfor.Pulled pork i stegeso med rub marinade

Bon appetit – glæd dig, det er altså bare en underskøn menu. Har du en stegeso, og en portion koldthævet dej på lager, så vil det gå som en leg.

Pulled pork i stegeso med rub marinade

Få flere gode opskrifter til stegeso her:

1.

Svinemørbrad med bouillonkartofler i stegeso
Svinemørbrad i baconsvøb med bouillonkartofler i stegeso
Se opskriften her
Svinemørbrad med bouillonkartofler i stegeso

2.

Kylling i stegeso med kartofler & tomat
En mør og lækker ret med kylling, kartofler, tomat, hvidløg og rosmarin
Se opskriften her
Kylling i Römertopf med kartofler & tomat - god ret til stegeso

3.

Lammekølle langtidsstegt i stegeso med flødekartofler
Lammekølle langtidsstegt i stegeso - med hvidløg og skysauce
Se opskriften her
Lammekølle langtidsstegt i stegeso - med hvidløg og skysauce

4.

Steaks af oksefilet i stegeso - med flødesovs
Steaks i flødesauce - langtidsstegt i Römertopf
Se opskriften her

5.

Kalkunbryst i stegeso - langtidsstegt kalkun
Kalkunbryst i baconsvøb med flødekartofler i Römertopf
Se opskriften her
Kalkunbryst i stegeso - langtidsstegt kalkun