Æblegrød i mikroovn. Her får du den nemmeste opskrift på æblemos, der kan være klar på 3 minutter.
Det er lynhurtigt at koge en portion frugtgrød i mikroovnen.
Har du ikke en mikrobølgeovn, så kan du jo selvfølgelig sagtens bruge en gryde. Det tager ikke mange minutter ekstra.
Denne æblegrød er bare en lille portion af 3 æbler, lidt sukker og vaniljesukker
. Mikroovnen er især smart ved små portioner. Genialt, for tit har man jo ikke brug for så stor en mængde.
- Måske du skal bruge æblegrøden til babymos, til en lille baby?
- Det kan være du har lyst til en portion æblemos ovenpå din morgenskyr eller havregrød?
- Måske du har lyst til en hurtig æblekage i glas?
An apple a day, keeps the doctor away – dejlig frugtgrød på 3 minutter
Jeg fik til 2 æbledesserter af denne portion. Perfekt, hvis nu lige skulle blive akut lækkersulten en aften?
Prøv en æblekage i glas med flødeskum og knuste makroner eller den lidt sundere version: vaniljeskyr og granola. Du bestemmer. 🙂
Jamen hvorfor har jeg dog aldrig tænkt på at bruge mikroovnen, til at koge æblegrød i? Det er jo bare så super smart!
Nederst i dette indlæg, får du opskrifter på æblemos og æblegrød kogt i lidt større portioner, til større æblekager f.eks.
Her får du lige den nemme og hurtige opskrift, på en lille portion frugtgrød
Æblegrød i mikroovn – få en nem opskrift på æblemos kogt i mikrobølgeovn hér
Ingredienser
- 3 æbler
- 1 spsk sukker smag til. Afhænger af hvor søde/syrlige dine æbler er
- ½ tsk vaniljesukker smag til. Kan smages til med kanel/kardemomme i stedet
Sådan gør du
- Vask og skræl æblerne
- Skær æblerne i små stykker og læg dem i en lille skål, der kan tåle mikroovn. Vand behøves ikke. Jeg brugte en lille glasskål med låg. Æblegrøden kan også tilberedes i gryde. Kog med låg ved svag varme
- Kog nu æblerne 2 minutter ved høj effekt. Mos æblestykkerne med en gaffel. Hvis de ikke er helt møre, så giv dem et minut ekstra. Smag til med sukker og vanilje
- Bland æblegrøden godt med gaflen, til den er helt pureeret. Æblegrøden er nu klar til brug. Kan nydes lun eller kold. Holdbarhed på køl 2-3 dage
Noter
Nem frugtgrød med æble til baby, til kager og desserter eller til din morgenmad – en hurtig måde at koge æblemos på
På 2-3 minutter kan du have en portion æblegrød klar. Smart, hvis du lige skal bruge æblemos i en kage eller roulade f.eks.?
Måske du har en baby, der er sulten efter babymos?
Det smarte ved denne grød er, at den er helt fri for tilsætningsstoffer. Jeg brugte nedfaldsæbler fra haven og du kan sagtens bruge runkne æbler, eller æbler med stødmærker. Genialt stop madspild, at man på denne måde kan få brugt de æbler, der trænger.
På denne måde, er det altså rigtigt nemt at få spist “An apple a day”! 🙂
Æblegrøden kan holde sig 2.3 dage i køleskabet, men du kan være sikker på, at den er spist længe før.
Er dine æbler meget søde, så kan du sagtens lave æblegrøden uden sukker. Smag bare til.
Måske du ikke skal bruge 1 spsk som jeg? Start med et par tsk sukker. Du kan også bruge andet sødemiddel, hvis du ønsker en sukkerfri version?
Jeg har brugt vaniljesukker som smagsgiver, men prøv også med f.eks. lidt kanel eller kardemomme.
Det smager også super godt. Få inspiration til lækre æblemarmelader med krydderi nedenfor.
Prøv også denne lækre æblekompot eller æblesmør måske? Alle de lækkerier man kan lave med æble.
Få flere opskrifter med æbler ved at klikke her eller se med nedenfor.
Få flere lækre opskrifter på æblegrød, æblemos og æblemarmelade her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.