Æblemarmelade med vanilje. Uhm – i dag får du opskriften på en rigtig nem og lækker marmelade med æbler og vanilje.
Jep – der er stadigvæk æbler i haven.
Er du ved at have fået nok af æblekager, æblemuffins og andre søde lækkerier, så her et tip til dig om om den lækreste æblemarmelade.
En god marmelade, der kan laves på næsten ingen tid og næsten uden sukker.
Et par tsk. marmelade på et stykke groft knækbrød spiser jeg som mellemmåltider lige for tiden. Det er sundt og næsten uden kalorier.
Du kan koge en kæmpe portion og hvis du tilsætter atamon kan marmeladen holde sig længe. Et glas som værtindegave, vil også vække jubel.
Man kan også koge halvdelen af marmeladen lidt længere og undlade Atamon? På den måde kan man lave æblemos til en helt almindelig gammeldags æblekage. Æblemosen kan også spises som æblegrød.

Når jeg koger marmelade smager jeg altid marmeladen til med sukker til sidst.
Denne marmelade krævede næsten intet sukker, for mine æbler var søde og jeg brugte en hel vaniljestang. Vanilje søder nemlig også.
Bruger du madæbler, skal der en del mere sukker til. Bare smag til.
Jeg koger også gerne marmelade, til jeg synes konsistensen er passende. Kan du gode lide hele frugtstykker i marmeladen, så kog den ikke helt så længe. 
Dagens æblemarmelade er lavet med skrællede æbler, men du kan også koge æblemarmelade med skræl, hvis skrællen er fin?
Det giver marmeladen betydeligt mere smag – og farve, som du kan se her.
Her kommer opskriften på æblemarmelade med vanilje – af skrællede æbler:
