Fetacreme. Uhm her får du opskriften på en frisk og nem feta dip med persille og citron.
Hvis du er vild med feta ost, så vil du elske denne fetacreme. Den er super nem at lave og smager skønt som dip til kartofler eller grøntsagsstave.
Vi spiste dippen som tilbehør til græske frikadeller og nemme ovnkartofler det var et hit. En hel græsk menu.

Jeg brugte den fuldfede og cremede puck feta ost til dippen.
Det er en ret blød feta ost, så her kunne jeg faktisk nøjes med at røre fetacremen op med citronsaft og lidt honning.
Fetacremen blev en fast dip. Du kan sagtens også røre den op med lidt græsk yoghurt eller creme fraiche, så bliver den finere og tyndere i konsistensen. Prøv også denne med skyr.
Hvilke grøntsager og krydderurter kan man bruge i fetacreme?
Jeg brugte persille i cremen, men prøv den også med mynte. Jeg brugte lidt hvidløg, det smager nemlig så godt. Hvis du ikke er fan af hvidløg, så kan det fint udelades.
Prøv også at tilsætte bagt peberfrugt til cremen eller fintsnittet soltørret tomat. Uhm. <3

Fetacremen fik en fin frisk smag af citron. Du bestemmer lidt selv hvor meget citronsaft du vil bruge, bare smag til.
Jeg sødede cremen med lidt akaciehonning – uhm så lækkert. Lad dine egne smagsløg råde over smagen i din fetacreme.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter med feta. Jeg elsker nemlig at bruge den salte ost i køkkenet.
