•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Så skal der eksperimenteres med Römertopfen igen. 🙂

Et 1 kg stort kalkunbryst blev krydret og stegt på panden og stegesoen blev fyldt med 2 dåser flåede tomater.

Kalkunbryst med bacon, løg og tomat i Römertopf

Da brystet var stegt på alle sider kom det i stegesoen med baconskiver hen over, så overfladen ikke skulle blive for tør.

Kalkunbryst med bacon og tomat i Römertopf
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 20 minutter
Ret: Retter til Römertopf/stegeso
Kategori: Slow food - simremad
Portioner: 4 -5 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kalkunbryst på ca. 1 kg
  • 2 pk bacon i skiver
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 2 ds. flåede tomater.
  • 4 fintsnittede løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bakke champignon eller 1 glas - incl. væde
  • 1 spsk paprika
  • Salt/peber
  • dl fløde kaffefløde kan også bruges

Sådan gør du

  • Brun kalkunbrystet på en pande. Omsvøb herefter kalkunbrystet med bacon.
  • Er der noget bacon tilbage, så svits det på panden sammen med bouillonterninger, løg, hvidløg, champignon og gulerødder
  • Krydr godt med salt/peber og paprika
  • Hæld fyldet fra panden i bunden af Römertopfen
  • Tilsæt de to dåser flåede tomater
  • Læg kalkunbrystet på toppen og hæld fløden ved.
  • Steg kalkunbrystet ca. 2 timer v. 175 grader varmluft (kernetemperatur minimum 75 grader)
  • Er saucen for flydende, så jævn den evt. i en gryde før serveringen. Lad kalkunbrystet hvile imens
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kalkunbryst med bacon, fløde og tomat i Römertopf

Imens stegesoen var i ovnen lavede jeg hvidløgsvarianten af “Verdens Bedste Brød”. Når man steger på varmluft kan der godt lige presses en bageplade ind oppe i toppen af ovnen. Hvidløgsbrødet blev også rigtigt lækkert.

Sådan så det færdige resultat ud. Det smagte virkeligt lækkert. Kødet blev, som altid i Römertopf, mørt og saftigt og simresovsen var virkelig lækker.

Baconsimrestegt kalunbryst i Römertopf

Jeg lavede ris, friske asparges og broccoli til. Det var lige hvad grøntsagsskuffen gemte idag 😉


  •  
  •  
  •  
  •  
  •