Kold kartoffelsalat. Uhm – i dag får du opskriften på en helt klassisk kartoffelsalat med creme fraiche. En skøn dressing.

Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg

Noget af det allerbedste ved sommeren er lyse sommernætter, jordbær, fuglesang, blomsterflor.

Lige næst efter kommer nye kartofler og hjemmelavet kold kartoffelsalat.

De første nye kartofler nydes med særligt stor velbehag. Vi spiser dem bare med smør og salt. Uhm.

Hver eneste mundfuld tæller og skulle der blive et par kartofler til overs, bliver der vogtet over dem. “Jeg vil gerne have en kartoffelmad med i morgen. Gemmer du ikke lige nogle af kartoflerne til mig?”. 🙂

Nye, kogte karatofler serveret med smør og salt er svær at stikke.

De skal gerne serveres med dampede asparges med smør eller et nykogt blomkål måske?

Resten kan bruges til det lækreste smørrebrød med kolde kartoffelskiver, mayonnaise og purløg.

Så bliver det vist ikke mere dansk og iøvrigt heller ikke mere lækkert 🙂Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløgSommer-lækkerier af højeste karat.

Skulle du være så heldig, at du har en større mængde kogte, kolde nye kartofler til overs, ja så er du en “heldig kartoffel”.

Har du kartoflerne, så kan du hurtigt trylle den lækreste kolde kartoffelsalat.Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg

Hjemmelavet kartoffelsalat smager SÅ dejligt og 1000 gange bedre end den færdigt-købte.

På bloggen finder du flere kartoffelsalat opskrifter, bl.a. denne grønne kartoffelsalat med rødløg og olie-eddikedressing

Kartoffelsalaten du skal høre om i dag, er en klassisk, lækker hvid kartoffelsalat med creme fraiche dressing.

Lige præcis denne variant kartoffelsalat er jeg blevet “opfostret” med i min barndom.

Creme fraiche og gerne et par spsk. god mayonnaise. Kartoffelsalat i mormor-mad-kategorien.

En ægte klassiker i det danske sommerkøkken 🙂Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg

Du får opskriften på den lækre kartoffelsalat lige her:

Kold kartoffelsalat med creme fraiche & purløg – få en nem opskrift her

Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg
Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Mormormad - klassiske oldschool retter
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1-1½ kg kogte kolde kartofler skåret i tynde skiver
  • ½ liter creme fraiche fedt-procenten bestemmer du selv. Kan erstattes med f.eks. skyr, ymer, ylette el. lign
  • 2 spsk god mayonnaise f.eks. Hellmanns
  • 1 fintrevet løg
  • Salt/peber
  • 1.2 spsk spsk citronsaft kan udelades
  • Pynt: Purløg og cocktaintomater
  • evt. ½-1 tsk karry

Sådan gør du

  • Bland creme fraiche, mayonnaise og fintrevet løg
  • Krydr godt med salt og gerne hvidløgspeber
    Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg
  • Finsnit de kogte, kolde kartofler i creme fraiche-dressingen. Smag til
    Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg
  • Anret i en fin skål, gerne af glas.
    Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg
  • Pynt med halve cocktailtomater og purløg
    Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg

Noter

Kartoffelsalaten kan pyntes med agurketern og cherrytomater
Smag gerne til med karry
Kartoffelsalaten kan opbevares på køl i 2-3 dage - brug en tætsluttende beholder.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kartoffelsalat med nye kartofler, creme fraiche, purløg og grillpølser – smagen af sommer og sol

Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløgHjemmelavet kold kartoffelsalat smager fænomenalt godt til Verdens Bedste Frikadeller og hjemmesyltede rødbeder.

Frikadeller opskrift - god frikadellefars
Frikadeller - den bedste grundopskrift på frikadellefars
Se opskriften her
Frikadeller opskrift - god frikadellefars

Det smager nu altså også godt til en grillpølse eller en pølse stegt på pande. 🙂Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløgCreme fraiche dressingen er rigtig nem og hurtig at røre sammen.

Brug gerne lige den mængde kartofler du har. Bruger du for mange, bliver kartoffelsalaten lidt for “tør”.

Bruger du for få kartofler, så vil kartoffelsalaten være lidt for flydende. Tilsæt i så fald lidt agurketern måske?

Tilsæt evt. lidt ekstra mayonnaise, eller et par spsk citronsaft hvis du synes dressingen skal være lidt tyndere.  Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg

Citron giver også en rigtig fin smag til den lidt tunge, mættende kartoffelsalat, så brug gerne det fif. Tilsæt evt. karry. Det smager også lækkert i kartoffelsalat.

Den gode dressing til kartoffelsalat kan også bruges til pastasalat. Smart! 🙂

Har du skrabede nye kartofler på lager, vil det gå som en leg at lave denne lækre kartoffelsalat. Max. 10 minutter.

Sådan laver du kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg:

Hjemmelavet kartoffelsalat er det perfekte grilltilbehør og det er også godt at tage med i picnic-kurven.

Det vil være en succes på ethvert buffetbord – tro mig, det vil ret hurtigt svinde i skålen.

Prøv også denne kartoffelsalat med pølser i. Wienersalat er bare så lækkert. Få tips til flere lækre opskrifter på kartoffelsalat nederst i dette indlæg.

Hjemmelavet kold kartoffelsalat er en rigtig klassiker i det danske køkken.

Kartoffelsalat er et hit, men den største hurdle er at få skrabet alle kartoflerne først.

Måske du har fundet et godt trick? Det har jeg ikke. Det skulle da lige være at købe kartoflerne færdig-skrabede? Se det er smart! 🙂

Hvis vi ikke har kunnet opdrive de færdigt-skrabede kartofler her i huset, ja så er vi nødt til at krybe til korset.

Vi skraber et bjerg kartofler på Dag 1 og på Dag 2 har vi så “kartoffel-fest”. Således også i dag.

Der var 1 kilo kolde kartofler til overs i køleskabet og heldigvis var de ikke blevet snuppet til madpakker. 😉Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløgHiv gerne alle dine gode køkkenhjælpere med i køkkenet, når der skal skrabes kartofler.

Det er faktisk en hyggelig og afstressende proces at skrælle kartofler, for du kan intet andet lave imens.

Ingen mails, du kan ikke tjekke Instagram eller statusopdatere Facebook. Et åndehul. Måske det går lidt lettere, hvis du betragter “skraberiet” som sådan? 😉

Jeg kommer dog aldrig til at elske det højt, så jeg har fint sluttet fred med at give 5 kr. ekstra pr. pose for en portion skrabede kartofler.

Det er alle pengene værd synes jeg – i en travl hverdag.

Hold godt øje i dine kartoffel-boder rundt omkring, langt de fleste sælger skrabede kartofler. Jep – nogle gange er det faktisk ok at springe over hvor gærdet er lavest 🙂

Rigtig god fornøjelse med din kartoffelsalat

Retten vil blive et hit hjemme hos dig, er jeg sikker på.Kold kartoffelsalat med creme fraiche og purløg

Få flere gode nemme opskrifter på kartoffelsalat her:

1.

Varm kartoffelsalat - sursød med eddike - nem
Varm kartoffelsalat med eddike, løg og fløde
Se opskriften her
Varm kartoffelsalat - sursød med eddike - nem

2.

Wienersalat - kold kartoffelsalat med pølser
Kold kartoffelsalat med pølser
Se opskriften her
Wienersalat - kold kartoffelsalat med pølser

3.

Hjemmelavet kartoffelsalat med ymer - opskrift
Nem opskrift på fedtfattig kartoffelsalat med ymer og ravigottesauce
Se opskriften her
Hjemmelavet kartoffelsalat med ymer - opskrift

4.

Kartoffelsalat med karry og græsk yoghurt
Kold kartoffelsalat med karry, sennep og græsk yoghurt
Se opskriften her
Kold kartoffelsalat med karry, sennep og græsk yoghurt

5.

Kartoffelsalat med creme fraiche og timian
Hjemmelavet kartoffelsalat med timian og citronsaft
Se opskriften her
Kartoffelsalat med creme fraiche og timian

6.

Varm kartoffelsalat med rødløg & peberfrugt
Lun marineret kartoffelsalat med rødløg, peberfrugt og hvidløg
Se opskriften her
Varm kartoffelsalat med rødløg & peberfrugt

7.

Kartoffelsalat med pesto, rødløg & peberfrugt
Sommer kartoffelsalat med pesto, rødløg og peberfrugt
Se opskriften her
Kartoffelsalat med pesto, rødløg & peberfrugt 1 kg nye kartofler (gerne små hurtige, der er købt vaskede) 1 finthakket peberfrugt (rød eller gul) 1 finthakket rødløg 250-300 gram cherrytomater Pesto marinade: 3 spsk. god olivenolie (f.eks. extra jomfru olivenkerne) 1 spsk pesto (rød eller grøn kan bruges) 1 spsk. hvidvinseddike eller citronsaft 1 tsk.dijonsennep Salt/peber Fremgangsmåde: Snit de kolde kogte kartofler Snit løg og peberfrugt.  Bland kartofler og grønt Nu skal marinaden laves. Jeg havde en rest pesto i bunden af et glas. Jeg puttede olien heri og rystede glasset godt, så jeg kunne få al pestoen med. Jeg brugte min extra gode jomfruolienolie. Til en salat du skal spise "au naturel" skal det helst være en god smagfuld olie (jeg bruger en billigere variant, til fødevarer jeg skal opvarme f.eks.) Jeg tilsatte 1 tsk sennep til pestodressingen og krydrede med salt og peber og hvidvinseddike, for at tilføre lidt syrlighed. Den blev HAMRENDE god den dressing! Tror jeg skal prøve den næste gang jeg skal ovnstege pestokartofler, sennepsmarinaden må også kunne bruges til varme kartoffelretter? Tja tjo kønt ser det ikke ud. Vi skal vist ikke tale om hvad det ligner her men LÆKKERT smager det! Har du en rest pesto, så smid den endelig ikke ud. Brug den i din dressing/marinade/gryderet (find selv på flere forslag..;-) Kartoffelsalaten vendes rundt med marinade og det hele. Vend forsigt, så kartoflerne ikke moses.  Tilsæt tomater til sidst og lad gerne kartoffelsalaten trække lidt. Gerne 1 time inden servering (så lang tid kunne vi dog ikke vente i dag ;-)

8.

Kartoffelsalat med feta, tomat og forårsløg
Nem og lækker kartoffelsalat med fetaost, tomat og forårsløg
Se opskriften her
Kartoffelsalat med fetaost, tomat og forårsløg

9.

Kold kartoffelsalat med olie eddike dressing
Grøn kartoffelsalat med krydderurter, forårsløg og olie eddike dressing 
Se opskriften her
Kold kartoffelsalat med eddike olie dressing