•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Rabarbermazarin

Oh la la – der er mange rabarberkager på bloggen, men ingen som denne. I dag skal du høre om den lækreste mazarintærte med rabarber, godt svampet i konsistensen p.g.a. rigeligt frugtskyr, marcipan og SMØR!

Opskriften er rigtig nem. Vildt nem, og den kan røres med ske. Den er hurtigt lavet.

og jubii. Årets første rabarberhøst er altid noget helt særligt. Jeg står og VENTER på at de små stængler pipler op af jorden. Når jeg sér én, tænker jeg, jubii kage på vej. Mere kage på vej! Håber jeg har mange rabarberkager i vente. 🙂DSC_5401

Jeg iler med at bringe opskriften:

Marcipantærte med skyr og rabarber:

Prøv en skøn mazarintærte med skyr, marcipan og rabarber
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Ret: Mazarintærte med rabarber og skyr
Kategori: Brød og kager
Keyword: dessert med skyr, marcipan, mazarin, rabarber
Portioner: 1 tærte
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 6 stængler rabarber eller 1 bakke jordbær eller anden frugt, æbler, pærer, eller?
  • 2 spsk sukker og 2 spsk. kartoffelmel til at vende rabarberne i.
  • dl. frugtskyr eller andet surmælksprodukt
  • 150 gr blødt smør
  • 150 gram sukker
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 225 gram mel
  • 75 gram marcipan til dejen 75 gram til topping
  • 2 æg
  • Tilbehør: flødeskum creme fraiche eller vaniljeis

Sådan gør du

  • Rens rabarberne og skær dem i 3 cm. stykker.
  • Bland sukker og kartoffelmel og vend rabarberstænglerne rundt heri.
  • Rør skyr med sukker. Tilsæt æg. Rør mel i, blandet med bagepulver og vanille.
  • Tilsæt smør og vend dejen godt rundt, så alle melklumperne forsvinder.
  • Snit nogle grove marcipanstykker og vend halvdelen i dejen.
  • Vend rabarberstænglerne i.
  • Fordel dejen i en smurt tærteform med høj kant. Fordel resten af marcipanen øverst på toppen. Pres marcipanstykkerne lidt ned dejen.
  • Bag kagen ca. 1 time ved 150 grader varmluft. Jeg bagte den i 50 minutter og lod herefter ovnen stå ved eftervarmen. Stop elspild. 🙂 Prik evt. i kagen med en gaffel og tjek om der hænger dej ved.
  • Obs: Prikker du tilfældigvis og rammer en rabarberklump og/eller marcipanklump vil kagen kunne føles blød, lav gerne evt. et par testprik 🙂
  • Efter lidt afkøling er kagen klar til servering.

DSC_5448

DSC_5455

DSC_5402Et er sikkert. Jeg ville bage en rabarberkage med marcipan i. Tak til Odense Marcipan for den lækre godtekurv – i dag skulle der leges med den lækre klassiske marcipan.DSC_5400I gavekurven fra Odense Marcipan var også denne lækre opskriftbog. Nemme lækre opskrifter, falder du over opskriftbøgerne fra Odense Marcipan, kan jeg varmt anbefale dem.DSC_5408 Odense marcipan

Det var opskriften nedenfor der inspirerede mig, men den blev lavet meget om.

Bl.a. tilsatte jeg 2½ dl. skyr, fordi jeg lige havde en rest, den er jo guld værd og skal da ikke smides ud! Jeg brugte også rabarber i stedet for jordbær og ingen sirup, men tak til Odense for lækker inspiration. Hold da op, hvor har jeg allerede fordrevet mange timer med de to kogebøger jeg fik i gavekurven. DSC_5406Skyr, vaniljecheasy eller tykmælk er guld værd i kager, det tilfører fugt og smag. Uhm! Bare lige et tip til dig.  DSC_5409

Snit nogle grove marcipanstykker i dejen. Det er bedst! Får man sådan et stykke lækkert marcipan i kagen, er det som at vinde i marcipanlotteriet. Sødmelækkerier når man overraskes – SÅ lækker en mundfuld det er.DSC_5420Marcipanen er det søde modstykke til de let syrlige rabarber. Der er nødt til at være et syrligt indslag – og rabarber gjorde deres job rigtigt godt i denne kage. 🙂

Fordel dejen i en smurt tærteform med høj kant. Fordel resten af marcipanen øverst på toppen. Pres den evt. lidt ned, så marcipanen bliver integreret i kagen og ikke bare ligger til pynt ovenpå. 
DSC_5445Efter lidt afkøling er kagen klar til servering. Uhm hvor bliver det en lækker kage og smuk også, ikke?

Servér gerne en iskold klat creme fraiche til kagen. 
DSC_5468Kagen bliver sprød på toppen og blød i midten. Så lækker, svampet og skøn og med den lækreste smørsmag. Den bedste rabarberkage til dato (i år, men også den eneste?) 😉

Har du mon nogle lækre rabarberopskrifter jeg kan testbage? 
DSC_5473
Søde, røde, smukke lækre rabarberstængler. Skyd nu op af jorden i en fart  tak, det haster! 😉DSC_5403


  •  
  •  
  •  
  •  
  •