Grovboller uden æltning. Jep du kan nemt lave disse hurtige grovboller bare med ske.
Her et tip om lynhurtige grovboller du kan bage en dag det skal gå særligt tjept i dit køkken.
Det kunne være en dag du får en utålmodig trang til en frikadelle sandwich eller en hjemmelavet burger?
Måske får du lyst at bage nemt og hurtigt morgenbrød til morgenkaffen eller bage en lun bolle til din lune leverpostej?
Med denne opskrift kan du komme rigtigt hurtigt til “bollefadet”.
Jep, det kan faktisk lade sig gøre at trylle et fad boller, lynhurtigt. Sunde, grove boller fyldt med gode fibre bare lavet med ske, uden æltning.
Klart bedre burgerboller, end de købte. Klart bedre morgenbrød, end bagerens rundstykker og klart billigere også.
Jep disse boller kan sagtens konkurreres med det dyreste bagerbrød og skønt, at de er så nemme at lave. 🙂
Hvis du ikke er vild med at ælte bolledej, er disse boller helt perfekte. Bollerne skal nemlig bare sættes på bagepladen med en ske.
Grovbollerne er også et rigtigt godt hjemmelavet alternativ til de hurtige købe-løsninger.
Jeg iler med at bringe dig opskriften her:
Sunde nemme grovboller uden æltning – få en god nem opskrift på boller her

Ingredienser
- 1 liter lunkent vand kan erstattes med mælk eller surmælksprodukt
- 1 tsk sukker
- 25 gram gær
- 2 tsk salt
- 1,5 dl solsikkekerner kan udelades eller erstattes med andre kerner f.eks. hørfrø
- 200 gram havregryn Kan erstattes med anden grov meltype
- 150 gram rugmel ca. 3 dl Kan erstattes med f.eks. fuldkornshvedemel ell. ekstra alm. hvedemel
- 850 gram hvedemel ca.
- Drys: f.eks. havregryn/chiafrø/birkes/græskarkerner/solsikkekerner
Sådan gør du
- Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt sukker. Rør havregryn, rugmel og f.eks. hørfrø i dejen. Dejen kan fint røres blot med grydeske
- Rør hvedemelet i, lidt efter lidt sammen med saltet. Konsistensen bliver som tyk klistret havregrød. Rør det hvedemel i du kan. Dejen skal hverken kunne æltes eller trilles.
- Tildæk skålen med et klæde, og lad dejen hæve et lunt sted ca. 30-45 minutter gerne i ovnen v. 30 grader - ikke varmluft. Kan også hæves tildækket på køkkenbordet
- Læg boller på bagepladen med to spiseskeer. Jeg fik ca. 20 boller af denne portion. Drys bollerne med kerner f.eks. græskar- eller solsikkekerner eller havregryn/birkes/chiafrø. Du behøver ikke pensle bollerne
- Lad bollerne hæve et lunt sted gerne i ovnen v. 30 grader i ca. 30 minutter, tildækket med et klæde. Kan også hæve tildækket på køkkenbordet. Skal hæve ca. til dobbelt størrelse
- Bag bollerne ca. 20-25 minutter v. 175 grader varmluft ell. 200 grader alm. ovn. De er færdige, når de er gyldne og sprøde. Mine boller stod lidt tæt, så bollerne blev sammenbagte uden tørre kanter.
- Lad bollerne køle nogle minutter, før du løsner dem fra hinanden og de er klar til servering.
Noter
Mine boller stod lidt tæt, så bollerne blev sammenbagte uden tørre kanter. Kan også bages som rustikke flutes
FryseegnedeNemme, hurtige og lækre grove boller der ikke skal æltes, kan sættes på pladen med en ske
Mine boller blev ret store og stod så tæt på bagepladen, at de blev sammenbagte.
Det var faktisk et hit, for så blev det jo næsten “brydebrød” eller boller uden tørre kanter.
Jeg har brugt rugmel i disse, men du kan også sagtens lave bollerne med andet groft mel eller ekstra hvedemel i stedet. Så bliver bollerne også lidt lysere som disse morgenboller – få opskrift her.
Måske du tænker det er snyd, at speedhæve dejen i ovnen? Det kan godt være, men tricket virker altså.
Har du god tid, så lader du jo bare dejen hæve dobbelt så længe ved stuetemperatur.
Geniale nemme boller, der bare skal sættes på bagepladen med to spiseskeer. Det er super nemt og bollerne blev rigtigt gode. Sunde, grove og de mætter godt.
Jep og det er ikke lyv. Portionen kan nemt røres blot med grydeske. SKØNT også at du ikke skal have “fingrene i bolledejen”.
Du kan drysse bollerne med græskarkerner/solsikkekerner eller bruge havregryn/birkes/chiafrø.
Måske vi bare skulle kalde disse grovboller for “skeboller” eller klatboller? 
Bollerne er særligt hurtige at lave. Imens de speedhæver i ovnen, kan du jo trylle lækkert tilbehør.
Stege en god frikadelle til frikadelle sandwichen til aftensmaden eller frokosten? Det kunne også være en hakkebøf til dine burgere?
Du kan også nå at anrette det fineste morgenbord, eller lune en leverpostej?
Sådan laver du de nemme grovboller – se billederne her:
Verdens nemmeste boller, må dette være!
Er dette mon en morgenbolle du ser hér? Eller er det mon en frokostbolle, en eftermiddagsbolle til din te?
Måske det er en aftensmadsbolle til din lune frikadelle eller din varme suppe?
Bon appetit og rigtig god fornøjelse med bageriet 🙂
Hvis du er vild med hurtige boller, så prøv også disse eller disse nemme havreboller.
Man kan også bage boller med grød? Få opskrift på grødboller her.
Få flere opskrifter på nemme hurtige boller her:
1,

2.

3.

4,

5.

6.

7,

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

Hej Gitte.
Skøn blog med skønne opskrifter, som jeg flittigt bruger…. 🙂
Jeg vil lige høre om man kan koldhæve disse boller??
Skal have morgen gæster i morgen, og vil gerne slippe for at skulle ekstra tidligt op, men synes opskriften lyder lækker….
mvh Annemette
Har det betydning, om dejen hæver i ovnen ved varmluft eller ej?
Hej. Har lavet dine bolle her til morgen og de smager fint, men vil lige høre om det er meningen at de er flade ved andengangshævning. Min dej voksede fint første gang men da jeg delte dem til boller og satte dem til at hæve i ovnen …med klæde over..hævede de slet ikke men fladede fuldstædejndigt ud..og ligner derfor meget grove pitabrød nu. ?
Hej.
Jeg laver ofte en stor portipn dej, jeg putter 1/2 delen i en posr i fryseren.
Jeg tager enten posen op og putter dejen i en skål aftenen før brug, eller om morgenen
Dejen hygger sig ,enten mens jeg sover eller mens jeg var på arbejde.
Dejen er klar til at formes, hæve igen om nødvendigt.
Synes dejen bliver fast allerede efter 8dl hvedemel er 14 ikke i overkanten?
Feeeedt! Lige noget for mig som aldrig har meget tid i mit køkken p.t:-)