Yoghurtkage med græsk yoghurt er en saftig svampet kage, der er meget nem at lave. Her får du min nemme opskrift.
Måske du også tit har græsk yoghurt i køleskabet og derfor tit har en rest til overs? Så har jeg en rigtig god idé til dig her. Du kan nemlig bage den lækreste kage med yoghurten.

Yoghurtkagen er meget nem at lave og dejen skal bare røres sammen med gaffel og melet vendes i. Voila! Du skal kun bruge ganske få ingredienser til kagen. Genial græsk yoghurt kage!
En yoghurtkage er en nem god gammel klassiker, der vist også kendes som en både en græsk yoghurtkage, fransk yoghurtkage eller italiensk yoghurtkage?
Mon ikke bare vi skulle kalde min version for en dansk yoghurtkage så? 🙂

Yoghurtkagen bages i nogle lande med fintrevet citronskal eller revet appelsinskal i dejen. Det kan du også sagtens gøre med denne.
Jeg nøjedes med at pynte kagen med appelsinglasur rørt af flormelis og appelsinsaft. Citronglasur vil også være lækkert og helt hvid glasur selvfølgelig også.

Opskriften er super nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på kager bagt med yoghurt og tykmælk.
