Bastogne – nemme, sprøde snitter med krydderier

  • Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderier

Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderierElsker du også Bastogne-kager? Du ved de sprøde købe-kanelsmåkager, der smager fortryllende til en kop kaffe eller te?

Jeg er fan og har set det som mit livs bageudfordring at prøve at bage min egen Bastogne-variant. Èn der matcher sprødhed og  den gode smag af kanel og andre julekrydderier.

Jeg har prøvet forskellige varianter og flere kommer tæt på. Dagens kryddersnitter er en variant af denne guld-opskrift på chokoladesnitter. Jeg tænkte, at når chokoladevarianten kunne blive en hit, så burde opskriften vel også kunne populær i en krydret udgave? Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderier

Ved du hvad?

Opskriften blev et totalt hit herhjemme. Kagedåsen blev fyldt og den er allerede tømt igen. Normalt ender det med at jeg må tage kagedåsen med på job, fordi der ikke er det store afsæt herhjemme. Disse kager forsvandt som dug for solen og kollegerne blev snydt i denne omgang.

Min datter har gnasket kagerne imens hun har læst i sine tykke psykologi-bøger, hov og pludselig var dåsen tom. Vi må da vist have sørget for en refill? 🙂

En tom kagedåse må siges at være den allerbedste anbefaling en småkage kan få. Jep familien her var totalt fan af kagerne og jeg synes de kommer ret tæt på de originale Bastogne-kager.Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderierEr du vild med krydderkager, med smag af julekrydderier, så vil denne opskrift være et hit for dig. Dejen er nem at røre sammen og der skal ikke bruges æg i dejen, og det gør den jo bare endnu hurtigere at røre sammen.

Kig også med her, hvis du er allergisk overfor æg – eller hvis du bare er kagesulten og er løbet tør for æg i dit køleskab.Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderier

Bastogne - nemme, sprøde snitter med krydderier
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Bastogne - nemme, sprøde snitter med krydderier
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 40-50 stk
Det skal du bruge:
  • 75 gram smør
  • 2 dl farin
  • 4 spsk sirup
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 gram hvedemel
  • ½ tsk natron
  • 1 spsk kanel
  • 1 spsk kardemomme
  • 1 spsk. stødt ingefær
  • Et knivspids salt
  • Pensling og drys: Vand og kanelsukker
Sådan gør du:
  1. Lun smørret i mikrobølgeovnen
  2. Rør smørret med farin, vaniljesukker og sirup
  3. Bland melet med natron og krydderier og rør det i.
  4. Dejen kan fint røres med ske, men det er først når du bruger hænderne, at dejen vil samle sig.
  5. Del dejklumpen i 3 dele og tril 3 pølser.
  6. Tril pølserne flade med en kagerulle
  7. Pensl med vand og drys med kanelsukker
  8. Bag stængerne 10-12 minutter v. 175 grader varmluft. Hold øje med dem.
  9. Kagerne er færdige, når de er gyldne og sprøde
  10. Straks stængerne er kommet ud af ovnen, triller/skærer du snitter med et pizzahjul.
  11. Jo tyndere snitter, jo flere kager. 🙂
  12. Kagerne bliver sprøde efter afkøling, men synes du kagerne stadigvæk er lidt for bløde, så bag dem 3-5 minutter ekstra

Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderierVerdens nemmeste småkager, eller meget tæt på. Meget hurtigere end at køre til bageren og som ekstra bonus, vil din bopæl dufte himmelsk af skønne julekrydderier. En mega god bonus! Man kommer jo næsten helt i tidlig julestemning? Ikke den dårligste stemning faktisk 🙂

Tag gerne dine børn med i køkkenet. Det er en nem dej at bage med børn, og de kan ælte med deres små hænder og smage løs på dejen, for der er jo ikke rå æg i. Ja jeg ved godt at der ikke skulle være salmonella i danske æg længere, men altså jeg tør altså stadigvæk kun smage på dej der ikke er æg i. Kald mig bare overhysterisk. Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderier

Denne kagedej smager forresten hamrende lækkert, og der røg da lige en del smagsprøver indenbords før bagningen.

Smag gerne løs 🙂

Jep chokoladesnitterne var et hit men det bliver disse Bastogne-kryddersnitter også, fornemmer jeg.

Bag løs og meld gerne tilbage om du også er fan, ligesom os her i huset. Send mig gerne din uforbeholdne mening om, om du også synes de kommer ret tæt på de ægte Bastogne-kager?

Tænk hvis nogen siger 100%. Wow! Hvis ikke, kan du måske råde mig til hvordan jeg fikser den allersidste krølle? Som sagt er hjemmelavede Bastogne-kager mit livs bageudfordring 🙂

Jeg er sikker på at kagerne også vil blive et hit hjemme hos dig. Kagerne er perfekte til den hurtige lækkersult eller hvis du vil fylde kontorkagedåsen op til jobbet men ikke har al tid i verden. På en halv time, er der et fad kager klar.

Måske du gerne vil trylle hurtigkager til aftenkaffen eller pludselig bliver lækkersulten en eftermiddag? Det kan jo ske? 🙂
Bastogne - sprøde, lækre snitter med krydderier

Rigtig god Bastogne-fornøjelse til dig. 🙂

Skønt at have energi til at skrive et indlæg til dig igen. Efter to dage med sølle tand-piberier, kan jeg nu se en vej ud. Jeg  har spist en rugbrød i dag og møre koteletter til aftensmad. Juhuu 🙂

Tak for alle dine hilsner og fordi du har holdt alle elendighederne ud. Det var jo altså kun en tand, men hvilken tand! Tanden har underholdt mig fysisk, psykisk og økonomisk de sidste måneder, men heldigvis er den nu et overstået kapitel.

Jep jeg mangler en kindtand nu, men livet er da bare en fest uden den. FEDT at være sluppet af med den betændte fætter!

Når jeg hører udtrykket “roden til alt ondt” vil jeg uden tvivl fremover tænke “tand-roden” 🙂

Tak for din tålmodighed. Jeg er heldigvis på vej tilbage på sporet nu 🙂

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Camilla 6. oktober 2016 af 04:48- Svar

    SINDSSYGT lækkert med Bastogne kiks – det glæder jeg mig VIRKELIG til at prøve, når vi kommer hjem fra Rom på søndag ❤
    Men jeg må spørge dig om noget helt andet…. Jeg er ny madblogger. Hvordan får du din opskrift til at være i sådan en separat boks, d er er nem at printe ? Og følge faste rammer ifht tid, antal personer etc? Ved du noget om, om Google indekserer selve opskriften eller kun det du skriver oven over?
    Håber at det er ok at spørge ?
    Mvh Camilla

    • Gitte Hansen 7. oktober 2016 af 21:05- Svar

      Hej Camilla
      Dejligt du synes opskriften er inspirerende. God fornøjelse med bageriet til dig 🙂
      Mht. udprint-venligeopskrifter, så kan jeg anbefale pluginnet Easy recipe. Tjek det ud – det er nemt at bruge og billeder bliver vist i Google-søgninger.
      Jeg må blive dig svar skyldig i forhold til hvad Google indekserer – jeg tror det er teksten i det der kaldes “rich snippets” altså den korte tekst du ser i Google-visninger. Prøv at søg på “bagenørden chokoladekage” (f.eks.), så kan du se nogle eksempler.
      God fornøjelse med din blog – det er det allerskønneste tidsfordriv 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

      • Camilla 8. oktober 2016 af 08:32- Svar

        Årh super…. Prøver at finde det pluginn… Fedt. Tak tak ☺

        • Gitte Hansen 9. oktober 2016 af 21:55- Svar

          Så fint – held og lykke med bloggeriet 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

  2. Sofia 6. oktober 2016 af 00:43- Svar

    Hejsa. Tro du kan hjælpe mig. Jeg ville så gerne bage ex bolle kager osv. Men her i sommerhuset har vi ingen ovnen. Da jeg er her meget håber jeg du har nogle dejlige opskrifter. Glæder mig hverdag til at se hvad du finder på trods en dårlig tand klare du det alligevel. Du er en sej kvinde…

    • Gitte Hansen 7. oktober 2016 af 21:08- Svar

      Hej Sofia
      Tusind tak for din søde besked – hyggeligt du har lyst til at læse med her på bloggen 🙂
      Gys da også, at I ingen ovn har. Den var sværere. Har I mon en mikrobølgeovn måske? Hvis ja, så kan jeg anbefale denne chokoladekage http://nogetiovnen.dk/chokoladekage-brownie-i-mikroboelgeovn/
      Håber det lykkes for dig at få gang i bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar