Cornflakestoppe med rosiner og chokolade – nem konfekt med cornflakes – klar på få minutter.
Julekonfekt på et kvarter, kan man det? Jeps, man kan. Ingen jul uden hjemmelavet juleslik.

Disse cornflakestoppe med rosiner er de nemmeste – og næsten de billigste – du kan lave.
Jeg smeltede bare chokoladen i mikroovnen og på den måde kan du lave en portion på få minutter.
De hurtigste julegodter, du kan forestille dig, og så kan du lave dem med kun 3 ingredienser.
Alle vil elske de sprøde chokoladetoppe, både børn og voksne, så lav gerne en stor portion.
Genialt med sikre successer, der kan laves med ganske få anstrengelser.
Sprøde cornflakestoppe med rosiner er vist næsten det nemmeste juleslik du kan lave?
Cornflakestoppene med rosiner er et hit som juleslik, men de smager skønt hele året og ikke kun til jul.
Er I lækkersultne derhjemme en aften, så er det nemt at trylle en portion hjemmelavet slik.
Du kan sagtens lave cornflakestoppene uden rosiner, men de smager nu skønt med rosiner i.
De lidt seje rosiner, gør også noget godt for konsistensen. Du kan også bruge tørrede tranebær i stedet.
Du kan også prøve at lægge rosinerne i blød i rom eller Baileys først? Oh la la – voksenjuleslik af allerbedste slags.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på nem konfekt.
Cornflakestoppe med rosiner og chokolade – opskrift

Ingredienser
- 100 gram mørk chokolade eller chokoladeknapper. Både mørk chokolade, mælkechokolade og hvid chokolade kan bruges
- 50 gram rosiner kan udelades eller erstattes med f.eks. tranebær eller ekstra cornflakes.
- 30 gram cornflakes eller til passende konsistens. Kan også laves med rice krispies eller müsli.
- evt. revet appelsinskal fra øko. appelsin smag til
Sådan gør du
- Hak chokoladen i små stykker og smelt chokoladen i mikroovn. Varm 15 sekunder af gangen ved fuld effekt, til den er smeltet. Omrør efter hver opvarmning.

- Chokoladen kan også smeltes over vandbad.

- Rør rosinerne i lidt af gangen og tilsæt cornflakes lidt af gangen, til chokoladen er godt opsuget.

- Beklæd et fad med madpapir og læg små cornflakestoppe på. Størrelsen bestemmer du selv. Afkøl og opbevar cornflakestoppene køligt i tætsluttende beholder.

Noter

Hjemmelavet slik – konfekt med cornflakes er også nem billig juleslik
Toppene kan laves både med hvid chokolade, mælkechokolade, mørk chokolade eller blød nougat også.
Bare brug den chokolade, du synes bedst om, eller som kan købes billigt.
Jeg har ikke brugt en dyr chokolade til disse toppe, men det er helt op til dig. Orangechokolade kan også bruges, det smager skønt.
Det er super nemt at smelte chokoladen i mikroovnen, det kræver kun en varmefast skål, gerne af glas. Nem konfekt uden chokoladetemperering.
Bræk eller hak chokoladen i mindre stykker. Lun den 5-10 sekunder af gangen, til chokoladen er smeltet. Super nemt. Omrør efter hver opvarming. Det tager kun ca. 1-1½ minut.
Voila! Når du har den smeltede chokolade klar, er du kun få minutter fra din portion sprøde cornflakestoppe med rosiner.
Har du ikke en mikroovn, kan du sagtens smelte chokoladen over vandbad med en gryde i stedet.

Bløde rosiner, sprøde cornflakes og chokoladeovertræk – uhm! En himmerigs mundfuld!
Lynhurtige hjemmelavede julegodter, der smager så godt.
Disse godter kan laves på ingen tid, især hvis du tager mikroovnen til hjælp. Nem juleslik, uden stress. 
Prøv også de lækre chokoladerosiner eller disse marcipankugler. Også nemme julegodter du også kan lave på under ½ time.
Synes du chokoladen er for dyr, så prøv også disse nougatbidder.
Jeg ønsker dig den allerbedste jul. Kærlige julehilsner fra mig til dig / Gitte

Få flere lækre opskrifter på nem, lækker hjemmelavet konfekt og juleslik her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.


Her ser du det oprindelige billede fra opskriften. Jeg har siden opdateret indlægget og opskriften med nye billeder i 2025.





