cncpt-lb1
cncpt-tab-lb1
cncpt-mob1

Nem rissalat med ærter og kylling Cordon Bleu

Kylling Cordon BleuBagenørdens ovn er gået kaput! Altså sikke en redelighed! Hvordan kan man sige at man har noget i ovnen, når ovnen er brændt sammen? Nogen ville sige, at det da vist ikke er så sært at min ovn nedsmelter?Ja det kan der da vist være noget om. Den kører jo fra tidligt til sent? 🙂

Måske. Eller også var det bare en lorteovn vj havde. Den var jo faktisk ikke særligt gammel? NÅ men pyt. Shit happens og vi går ikke sultne i seng. Nød lærer nøgen kvinde at spinde? (læs:ovnkaput får Bagnørden til at stege på pande og servere kolde risretter ;-).Lækker rissalat med grønt og kylling Cordon Bleu

Nå men fredagskyllingen måtte ofres og de hjemmelavede pommes frites ligeså.

Vi spiste kylling Cordon Bleu (kyllingefilet med ost og skinke i) og en nem rissalat til. Risresten havde vi på lager og cordon bleu’erne blev købt færdigtryllede. Det var en nem menu! Et kvarter og voila! Helt genialt til en sen og halvfortravlet fredag.

Lækker rissalat med grønt og kylling Cordon Bleu

Nem rissalat med ærter og kylling Cordon Bleu

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: 4-6 pers.

Nem rissalat med ærter og kylling Cordon Bleu
Det skal du bruge:
  • Rissalat:
  • Kogte ris (af ca. 5-7 dl. ris) (kogt bulgur, cous cous eller pasta kan også bruges)
  • Grøntsager efter eget valg, f.eks.:
  • 1 peberfrugt i tern
  • 1 pose ærter (min. vejede 574 gram)
  • 1 agurk i tern
  • 1 rødløg i små tern
  • 10 cocktailtomater i kvarte
  • ½ dl god olienolie
  • 4-5 spsk hvidvinseddike
  • 1-2 tsk hvidløgspeber
  • 1-2 tsk groft salt
  • 4 kylling Cordon Bleu (købes færdigfrosne eller laves selv ved at skære en lomme i en kyllingeschnitzel og presse 1 skive skinke og 1 skive ost ind i hulrummet. Luk med kødnåle. Panér kyllingefiletterne med æg og hvedemel/rasp)
Sådan gør du:
  1. Hvis du ikke har en risrest, så kog ris om morgenen og stil til afkøling
  2. Vend ærterne med den kolde ris
  3. Snit rødløg, agurk og peberfrugt i små tern og vend med risene
  4. Skær cocktailtomater i både og vend i.
  5. Hæld olien og hvidvinseddiken over
  6. Drys krydderierne over og vend godt.
  7. Stil rissalaten koldt imens du steger kyllingefiletterne (6 min på hver side ved svag varme, hvis de er dybfrosne, ellers kun 3-4 minutter)
  8. Så er der serveret!

Kylling Cordon Bleu

Måske vil du synes jeg er en sjuft, når jeg køber kylling Cordon Bleu færdigfrosne? Ja fy skamme. Jeg går gerne til bekendelse og har ikke engang røde ører. Sådan blev det i dag og wow de færdigkøbte var lækre, så dem laver vi da gerne igen. En frossen pakke fra Rema 1000 til 20 kr for 2 stk. Ej hvor godt!  Smagte virkeligt lækkert med rissalaten til. Lækker rissalat med grønt og kylling Cordon BleuDet er genialt og nærmest utroligt at man kan “stoppe madspild” ved at spise så lækker en rissalat? Salaten er virkelig nem at lave og og kan varieres i det uendelige. Du kan bruge lige de grøntsager du har på lager. Det kunne have været forårsløg, majs, gulerodstern? Du bestemmer – og lad gerne din grøntsskuffe bestemme. Lækker rissalat med grønt og kylling Cordon BleuDet blev en rigtig lækker ret og samtidig en ret der kan serveres for næsten ingen penge. Mine sunde teenagere var ellevilde og snakken gik “Dette kan vi spise når vi er fattige, er flyttet hjemmefra og skal spise mad på kollegiet”. 🙂

Vi spiste og spiste alle af rissalaten og alligevel er der rissalat nok til frokost i morgen. Lækkert!
Lækker rissalat med grønt og kylling Cordon BleuJeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet at lave hjemmelavede kylling Cordon Bleu selv (fy skamme), men jeg tænker da at du bare kan følge mine anvisninger ovenfor? Ost og skinke i en lomme og panere med æg og rasp? Har du tilfældigvis en vinderopskrift på hjemmelavet kylling Cordon Bleu, hører vi meget gerne om det. 🙂

Sådan gik den fredag. En Bagenørd der for en gangs skyld IKKE har noget i ovnen – og det blev jo faktisk en meget fin dag alligevel? Vi savner dog vores gode hjemmelavede morgen/frokostboller – og glæææder os derfor til vi får en ny ovn leveret på mandag. DSC_6612

Hvilken ovn købte jeg så? Såmænd bare en med et kæmpe ovnrum (70 liter). Nej det blev ikke til en dampovn – jeg er en nærigpind og synes mit brød bliver rigtigt fint og sprødt når jeg bare stiller en skål vand ind i bunden af ovnen. Måske jeg bare er gammel og forstokket? Jeg er fint  tilfreds.

Jeg er sikker på at jeg uden tvivl ville elske en dampovn, hvis jeg fik en sådan. Gider bare ikke lige investere SÅ mange penge lige nu (er du vimmer, jeg vil jo kunne få en ny smuk stribet sofa i vores – måske kommende – sommerhus for restpengene?? – Prioritering – you know. It’s a hard game! 🙂

Rigtig god påske til dig. Vi har skudt den igang her på matriklen og skal kigge på sommerhuset igen på tirsdag. Vi bruser over indeni, men bevarer selvfølgelig “stenansigtet” i forhandlersituationen. Du hører nærmere – hvem ved om sommerhuset snart bliver vores nye kæreste eje? 🙂
Lækker rissalat med grønt og kylling Cordon Bleu

2 Kommentarer

  1. John Christensen 19. marts 2016 af 22:30- Svar

    hej Gitte, det bliver jo spændende med sommerhuset, men skidt med ovnen, nå ny ovn på mandag så er alt jo godt igen, vi har også 70 liter ovnrum, det kan du glæde dig til. Tak for mange fantastiske opskrifter fra dig, i dag blev det nakkefilet i Rømertopf (stegeso) , Super
    KH. John

    • Gitte Hansen 20. marts 2016 af 20:56- Svar

      Hej John
      Tusind tak for din hilsen og dejligt med din positive tilbagemelding. Dejligt I bruger løs af opskrifterne. Håber sådan at nakkefiletten smagte jer.
      Ja en ny ovn er undervejs men i aften har vi grillet og hvad skal vi da egentlig med en ovn når man har en grill? Håber vi bliver tilfredse med det nye komfur – det var næsten for billigt og for godt til at være sandt. Håber vi bliver tilfredse med vores Zanussi 🙂
      God påske til dig
      Mange hilsner¨
      Gitte

Læg en kommentar