Oksefilet af ungkvæg langtidsstegt i stegeso. Her får du opskriften på lækkert mørt oksekød tilberedt i Rømertopf. Mør oksesteg med tilbehør.
Sikke lækkert mad man kan lave i en stegeso! Kødet man tilbereder bliver altid mørt og saftigt. Det kan ikke gå galt med mad man laver i sin Römertopf.
Her får du opskriften på langtidsstegt oksefilet af ungkvæg. 2 små stege tilberedt med løg i stegesoen.
Stegeskyen jævnede jeg til sovs til slut, med lidt fløde i. En lækker flødesovs smagt til med tyttebærsyltetøj.
Vi spiste pommes frites og dampede grøntsager til. Så lækkert et måltid.
Jeg var heldig at finde 2 små oksefileter af ungkvæg, købt på tilbud.
Oksekød bliver altid så lækkert i stegesoen, så straks fik jeg også lyst til at eksperimentere med disse.

Oksefilet af ungkvæg er lidt billigere end en almindelig oksefilet, men stadig fornemt kød. Oksestegene blev møre og lækre, og blev tilberedt lidt a la en gammeldags oksesteg.
Sikke nogle gode dufte maden sendte ud i huset. Vi elsker det!

Hvilken kernetemperatur skal en langtidsstegt oksesteg have?
Kødet langtidsstegte jeg i 2 timer, så her kommer temperaturen noget højere op, end når du laver en almindelig oksefilet.
Det er faktisk sjældent jeg bruger stegetermometer, når jeg langtidssteger. Jeg mærker bare efter om stegen er mør.

Du kan sagtens stege stegen kortere tid og så gå efter en oksefilet’s “normale” kernetemperatur: rød: 55-57 grader: rosa: 57-59 grader : gennemstegt: 60-62 grader.
Stegene kan også langtidssteges over længere tid, f.eks. 3 timer v. 150 grader varmluft, 4 timer v. 125 grader varmluft osv.
Opskriften kan bruges til andre typer udskæringer end oksefilet af ungkvæg. Få tips i opskriften nedenfor.

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: