Brombærsnitter med brombærglasur a la hindbærsnitter. Her får du en god, nem opskrift på de lækreste, sprøde kagesnitter med brombærsyltetøj og brombærglasur.
Lidt a la de klassiske hindbærsnitter, bare i en brombærversion. Wow, de blev gode!

Måske du har tryllet brombærsyltetøj eller brombærkompot af sensommerens høst? Så er det nemt at lave disse kager. Jeg brugte denne brombær æble marmelade og den var super god at bruge til kagerne.
Brombærrene giver både smag til fyldet og glasuren. Den fineste brombærglasur, med den flotteste lilla farve.
En nem, billig og hurtig kage at bage også, hvis du altså har køleskabet fyldt med hjemmelavet brombærsyltetøj.
En rigtig god sensommerkage og der er brombærsmag for alle pengene. På lidt over en halv time kan kagerne være klar. Voila!
Opskriften får du her.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme, lækre kager med brombær.
Brombærsnitter med brombærglasur a la hindbærsnitter

Ingredienser
Mørdej:
- 100 gram blødt smør
- 100 gram flormelis
- 200 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 æg
- 1 nip salt
Fyld:
- 6 spsk brombærsyltetøj eller brombærkompot andet syltetøj kan bruges
Brombærglasur
- 125 gram flormelis
- 4 spsk brombærsyltetøj eller brombærkompot andet syrligt syltetøj kan bruges
Sådan gør du
Mørdejsbund:
- Smuldr smørret med flormelis, hvedmel, bagepulver og salt. Gem lidt mel til udrulningen. Saml dejen med ægget.100 gram blødt smør, 100 gram flormelis, 200 gram hvedemel, 1 tsk bagepulver, 1 æg, 1 nip salt

- Ælt dejen kort, til den kan samles til en kugle. Synes du dejen er for blød at rulle ud, så sæt den evt. nogle minutter i køleskabet først.

- Rul dejen ud på et stykke bagepapir til et rektangel på ca. 33x41 cm (samme størrelse som bagepladen) og med ca. 3-4 mm tykkelse. Drys evt. med mel. Læg evt. en fugtig klud under bagepapiret, så glider bagepapiret ikke så nemt.

- Skær dejen igennem midt på, så halvdelene bliver lige store. Mål evt. ud (se billede). Bag bunden midt i ovnen i ca. 10 minutter ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). De skal være let gyldne i kanten, men stadig lyse og lidt bløde. Afkøl.

Brombærglasur:
- Rør imens flormelis og brombærsyltetøj sammen brombærglasur.4 spsk brombærsyltetøj eller brombærkompot, 125 gram flormelis

- Supplér evt. med lidt vand, hvis massen er for fast. Det skal være en tyk glasur.

Sådan samles brombærsnitterne:
- Fordel brombærsyltetøj eller kompot på den ene bund og læg den anden bund ovenpå.6 spsk brombærsyltetøj eller brombærkompot

- Fordel brombærglasuren på toppen og lad den stivne helt, før du skærer brombærsnitter ud.

- Jeg skar 24 små brombærsnitter ud, men du kan også lave 12 større. De er ret søde, så lav dem ikke for store.

- Klar til servering. Brombærsnitterne er sprødest nybagte.

Noter
Sprøde kagesnitter med brombærsyltetøj/brombærkompot og brombærglasur
Sikke nogle lækre kager!
Vi delte brombærsnitterne med vores søde sommerhusnaboer og du kan tro, de vakte jubel. Man bliver jo også næsten helt glad bare af at se den smukke farve kagerne har.
Det har været et virkelig godt brombærår, så vi har sanket brombær i stor stil.
Nu er der en masse glas brombærsyltetøj i køleskabet, klar til en lang vinter.

Tips og variationer til opskriften på brombærsnitter med brombærglasur:
- Foretrækker du din brombærglasur mere glat, så kan du blende din kompot eller dit syltetøj. Tilsæt evt. lidt vand, hvis den er for fast.
- Prøv også snitterne med solbær-, kirsebær- eller ribssyltetøj. Det må gerne være lidt syrligt syltetøj, da kagesnitterne bliver ret søde.
- Du kan tilsætte lidt fintrevet citronskal til dejen, så får kagerne også en mere syrlig smag.
- Pynt evt. kageglasuren med finthakkede mandler, nødder, pistacienødder, hakket mørk chokolade, mandelflager eller lidt krymmel.

Hvad kan man servere brombærsnitterne til?
Disse brombærsnitter er oplagte som sød kage til brunch, til kaffe og på et kagebord.
De vil også være et hit til kagetapas udskåret som små kagesnitter. Den flotte farve vil pynte så fint på et fødselsdags- eller dessertbord. Både børn og voksne vil elske de søde kagesnitter med brombær. 
Kan brombærsnitter laves dagen før?
Ja. Opbevar dem i en tætsluttende beholder. De er sprødest på bagedagen, og både syltetøj og glasur vil gøre kagerne blødere efter lidt tid.
Spring du bare på de lækre brombærsnitter. De er et hit, kan du tro, og så er de jo heldigvis super nemme at lave.
Prøv også disse brombærsnitter med crumble.

Få flere opskrifter på lækre kager med brombær her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Prøv også disse “hindbærsnitter” i andre versioner:
1.

2.

3.


