Hjemmelavet syrlig luksus citronmåne med marcipan

  • Hjemmelavet saftig citronmåne med marcipan
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Hjemmelavet saftig citronmåne med marcipan

Påsken gik.

Solen kom frem, haren hoppede forbi og påskeæggene blev spist. Skøn skøn ferie og ærgerligt den er slut nu hvor forårssolen endelig har fået magt. Ferien gik med besøg hos familie og gode venner, god mad, gode bøger, terrassetid og bagetid. Skønt! Jeg vil ha’ mer’ mer’ mer’!

En helt særlig kage solede sig i succes denne påskeferie. Den har gået sin sejrsgang på nettet og 310 synes lige nu godt om opskriften på bloggen, siden den blev skrevet i starten af påskeferien

Bagenørdens Facebookside er kagen blevet delt, kommenteret og rost til skyerne. Kagen er blevet bagt på mangt et påskebord derude i det ganske land og I har været søde at sende billeder og positive kommentarer.

Hjemmelavet saftig citronmåne med marcipan

Hvorfor nu skrive om den igen?

Jo da, fordi jeg til gårsdagens familiepåskefrokost bagte kagen igen, denne gang  optimeret til en særlig luksusvariant – med marcipan i og den kage skal du da også høre om. 🙂

Hjemmelavet saftig citronmåne med marcipan

Hjemmelavet syrlig luksus citronmåne med marcipan:

Jamen så bliver det da ikke meget bedre.

Den oprindelige citronkage er stadigvæk et hit, men ønsker du en luksusudgave, så prøv marcipan-varianten. Jeg prøvede også – for sjov skyld – at tilsætte citruskoldskål i stedet for tykmælk og ja det kan altså også bruges i kage, alle surmælksprodukter går an, også koldskål og kærnemælk.

DSC_3525

Her kommer opskriften:

En lækker syrlig citronmåne i luksusversion - denne gang med marcipan
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: citronkage
Kategori: dessertkager, frugtkager og bradepandekager
Keyword: citronkage, citronmåne
Portioner: 10 -12
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 150 gram blødt smør
  • 150 gram sukker
  • 3 æg
  • dl. tykmælk/kærnemælk/koldskål/yoghurt
  • 250 gram hvedemel
  • 1 tsk. vaniljepulver brug GOD vanilje, gerne ½ vaniljestang
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 økologisk citron
  • 150 gram groftrevet marcipan
  • Glasur: ca. 250 gram flormelis tilsat kogende vand.
  • Pynt: Revet citronskal

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Blødgør smørret 15-30 sekunder i mikrobølgeovnen (eller lad pakken ligge på køkkenbordet en halv times tid)
  • Pisk smør, sukker og vanilje hvidt. Brug køkkenmaskine eller elpisker.
  • Tilsæt æg et af gangen. Pisk godt efter hvert æg.
  • Skyl citron og riv skallen groft og stil til side (vigtigt: brug usprøjtede øko-citroner).
  • Pres citronen og tilsæt halvdelen af citronsaften til dejen. Resten gemmes og pensles på kagen straks den kommer ud af ovnen.
  • Tilsæt tykmælk/koldskål ell. lignende
  • Bland bagepulver med hvedemel og tilsæt
  • Rør forsigtigt til melet er udrørt.
  • Tilsæt groftrevet marcipan
  • Pensl et højt tærtefad med smeltet smør og hæld dejen heri.
  • Bag citronkagen nederst i ovnen ca. 35 minutter v. 150 grader varmluft. Kagen kan også bages som muffins - så skal de kun bage 20 minutter.
  • Kagen er færdig når den er gylden og når der ikke længere hænger dej ved den strikkepind/gaffel du stikker i.
  • Pensl straks citronsaft på kagen. Saften trænger ned i kagen og gør den svampet og giver den lækreste smag
  • Rør glasur og fordel den på kagen når den er afkølet.
  • Drys den revne citronskal på straks inden glasuren tørrer.

Hjemmelavet saftig citronmåne med marcipan

Kagen kan serveres straks herefter, men den bliver næsten endnu bedre hvis du pakker den godt ind i stanniol og først serverer den dagen efter. Kan du mon vente så længe? 😉

Kagen er svampet, saftig og klæg p.g.a. surmælksproduktet og hvor klæ’r det dog en hjemmelavet citronmåne godt! Den skal jo være klæg! Normalt er citronkager meget smørtunge, sådan pund-til-pund-kage-agtige og ofte mister de derved lidt friskhed, synes jeg. Ofte kan man også kun spise et enkelt stykke, og det er da rigtigt ærgerligt synes jeg.

DSC_3530

Jeg kan love dig for, at du sagtens vil kunne spise to eller flere stykker af denne citronmåne – den er frisk, syrlig, sød og let.

Jeg kan anbefale citronmånen til ethvert kagebord men den vil også være rigtig fin som dessertkage en dag du skal have gæster, eller blot vil forkæle din familie.

Dejlig dejlig kage og den bliver kun endnu bedre af den gode marcipan fra Odense Marcipan

Det er aldrig lykkedes for mig at ødelægge en kage med marcipan – til gengæld synes jeg altid kagerne bliver løftet et par niveauer op.  Prøv kagen – med eller uden marcipan og se om du vil elske den ligeså meget som jeg.

Kagen er lynende hurtig at røre sammen – og kan snildt røres sammen imens du laver mad eller har andre gøremål i køkkenet.

God fornøjelse med citronkagen – eller citronmånen – kært barn har mange navne 🙂

Hjemmelavet saftig citronmåne med marcipan

Vi må i gang med hverdagen igen – tror du vi overlever? 😉


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

8
Skriv en kommentar

4 Kommentar tråde
4 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
3 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Ulla Kjær kristensen

Det er en juice maskine som er på bud, ikke kagen. Vh Ulla

Ulla Kjær kristensen

Der er ellers en på bud i kvickly i denne uge.:-)

Ulla Kjær kristensen

Hejsa. Her hjemme hos os har vi altid citroner, da vi bruger dem når vi laver grønsager juice. Men de får også lov til at komme i denne lækre kage. Ja ferien har været rigtig god, men det er nu også godt at komme i gang igen . Go uge til alle. Vh Ulla

Solvejg

Selvom påsken nu er forbi skal citronkagen bages en dag.
Her i huset er citronhalvmåne ellers – no go!

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer