Foccacia. Sprødt og lækkert bradepandebrød med tomat og rosmarin. Sikke et lækkert brød, skal du høre om i dag.

Når jeg bager med Tipo 00 mel, mindes jeg vores skønne tur til Italien. Ahh. Skønne ferieminder <3
En lang biltur, men en skøn biltur. Vi spiste os mætte og glade i de tynde italienske pizzaer og den italienske is.
Italien er et skønt land! Smuk natur, behageligt klima og SKØN SKØN mad, brød, is og vin.
Nå det var et sidespring. Grunden til at jeg fortaber mig i ferieminder er, at jeg fandt en pakke italiensk tipo-00 mel i køkkenskabet.
Tipo 00 mel er en meltype med et højere protein indhold med bedre bage og hæve evne.
Man kan bage de lækreste pizzaer, de bedste boller og det bedste foccaciabrød af den type mel.
Brødet kan også bages med Manitobamel eller hvedemel, gerne med så meget protein som muligt.
Denne gang brugte jeg det gode mel til et lækkert foccacia madbrød med rosmarin og cocktailtomater.
Jeg valgte at bruge opskriften fra “Verdens Bedste Brød“, kun lidt tilpasset. Der blev tryllet et verdens bedste brød, bare som madbrød i bradepande.
Et sprødt og lækkert foccacia brød med tomat og rosmarin. Uhm!
Her kommer opskriften:
Foccacia brød med tomat – opskrift på bradepandebrød

Ingredienser
- 8 dl lunkent vand
- 1 tsk sukker eller honning
- 5 gram gær ca. det der kan ligge på en teske. Du kan forkorte hævetiden, hvis du bruger mere gær.
- 1 kg hvedemel gerne tipo 00 ell. Manitobamel evt. hvedemel og halvt durummel. Du kan skifte halvdelen eller 1/3 ud med grovere meltype eller havregryn,
- 2 tsk. salt
Fyld:
- 300 gram cocktailtomater - cherrytomater Flere/færre kan bruges
- Rosmarin-kviste andre krydderurter kan bruges
- ½-1 dl olie olivenolie eller solsikke- eller rapsolie
- Flagesalt
Sådan gør du
- Rør gær ud i lunkent vand med sukkeret. Tilsæt nu mel lidt af gangen sammen med salt. Dejen bliver blød og klistret. Ælt dejen med ske eller køkkenmaskine. Hæv nu dejen 3-4 timer ved stuetemperatur eller i ovnen på 30 grader

- Når dejen er færdighævet, så hæld den i en smurt bradepande, gerne ovnens store dybe bradepande.

- Skær cocktailtomaterne over i halve og stop dem godt ned i dejen. Læg rosmarinkvistene ovenpå og dryp med rigeligt olie og flagesalt.

- Lad dit brød hæve igen med fyld i ca. 1 times tid, et lunt sted, gerne i ovnen ved 30 grader.

- Bag dit foccacia-brød nederst i ovnen ved 200 grader varmluft (225 grader alm. ovn) i ca. 20 minutter., eller til det er sprødt og gyldent. Kig til brødet flere gange. Brødet er færdigt når det er gyldenbrunt og gennembagt.

- Serveres straks.

Noter
Et nemt og lækkert madbrød i bradepande med tomat og rosmarin
Sikke et lækkert og nemt foccacia brød og smukt er det også.
Kan du også, som jeg, finde noget super-ekstravagant luksus extra jomfruolivenolie at dryppe på, er det bare FORNEMT. Solsikkeolie og rapsolie kan også bruges.
Denne flaske har vi også hjembragt fra Italien. Dejlige minder. 😉
Jeg fortsatte den italienske bølge med god olie også. Vi kører da rigtigt Italiens-tema på bloggen i dag. 🙂
Som fyld på foccaciabrødet kan du også putte skinkefyld på, så bliver det lidt som dette pizza focciabrød som beskrevet her.
Du kan også lave det til et lækkert hvidløgsbrød med hvidløgsdyp – tjek også disse opskrifter ud:
1.

2.

Idag valgte jeg cherrytomater og frisk rosmarin på foccacia brødet – det både pynter og smager rigtigt godt.
Tomaterne halverede jeg og stoppede dem godt ned i dejen. Jeg dryssede bare rosmarinkvistene ovenpå og dryppede med olie og flagesalt.
Sikke flotte farver! Du kan også pynte med f.eks. forårsløg, så det kommer til at ligne blomster.

Så bliver brødet til det populære blomsterfoccacia. Få inspiration i denne opskrift på foccacia med asparges, som jeg har pyntet så fint.
Brødet er færdigt når det er gyldent og ser spiseligt og appetitligt ud. Ovne varmer forskelligt, så måske det skal bage lidt længere tid i din ovn end i min?
Spis brødet som tilbehør til suppe, som tilbehør til pasta, tapas, som snack-forret og som tilbehør til en buffet.
Brødet vil også være fint til en stegeso ret? Brødet kan nemlig sagtens bages imens stegesoen er i gang i ovnen.

Nam. Nam. Det var tæt på at dette brød var en italiener værdig, men som sagt kan du sagtens bruge dansk indkøbt hvedemel til brødet.
Kast dig endelig ud i det. Processen omkring brødet er lidt lang, med dobbelt hævetid, men til gengæld skal dejen hverken æltes eller trilles.
Du kan også røre dejen sammen om aftenen og så lade den hæve natten over i køleskab, hvis det passer bedre ind i din hverdag.
Rigtig god fornøjelse med brødet.
Kan I ikke spise al brødet, kan en rest lunes i ovnen, så biver det sprødt igen.
Hvis du lægger en skive ost i, og luner det i mikrobølgeovnen, så har du en nem og lækker ostesandwich. Du skulle også prøve en foccacia sandwich.
Prøv også dette foccacia med feta og tomat. Skal du kun bruge en lille portion, så prøv dette foccacia i airfryer.
Snart slipper mit Tipo 00 lager op, men så må vi vel bare til Italien igen?
Eller også må jeg vel bare til at købe mit Tipo 00 mel i Danmark, for det kan vi jo heldigvis også sagtens. 🙂
Få andre lækre opskrifter på foccacia og madbrød her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.








Verdens nemmeste og beste opskrift. Sikker vinder hver gang. Tusind tak.
Hilsen hende, der absolut ikke kan bage ?
Jeg håber din opskrift kommer i ramme så jeg kan kopier den til mine opskrifter. Den ser rigtig god ud.
Hej Gitte,
Jeg har lige bagt focaccia brødet igen – denne gang med Molino Grassi tipo 00 mel (købt på Amazon, 10 x 1 kg leveret til døren for £15 (ca 130 kr incl fragt!)). Jeg koldhævede dejen i køleskabet natten over, hvilket gav en dejlig konsistens til brødet. Virkelig god opskrift – 1000 tak!
Hej
dit brød ser super lækker ud;)
men hvor stor en bredpande bruger du og kan jeg fryse brødt ned?
Hvad er fordelingen af olie og salt? Hvor meget i deje og hvor meget ovenpå?
Hej jeg ville rigtig gerne bruge denne opskrift den ser god ud. Men det kan godt være tidskrævende at pille det personlige fra det relevante, ud af den lange opskrift.
Og hvad er en tsk gær, stor klump? Hvorfor vejer du det ikke lige. Jeg skal lave en stor portion så vil jeg gerne være nøjagtig.
Men tak
Med venlig hilsen Emil
Butikskæden Menu (tidligere Super Best) har tipo-00 mel fra Manitoba i Canada med et proteinindhold på 14,3%. Pris ca 15 kr (august 2015). Det har jeg gode erfaringer med til pizza og foccacia.