Kalveculotte på grill. Uhm her får du opskriften på en saftig og lækker kalveculottesteg tilberedt på grillen. Kalveculotte på grill med timiankartofler

Menuen du skal høre om i dag, er en særligt nem én af slagsen. En grillet kalveculotte med olieristede timiankartofler.

Kartoflerne blev skrællet i det fri, i solen, med oprullede bukseben og bare tæer. Skønt!Kalveculotte på grill med timiankartoflerKartoffelfadet blev sat i ovnen og kartoflerne stegte imens jeg gjorde kalveculotten klar. Kalveculotte på grill med timiankartofler

Det var en lille kalveculotte, men halløj sikke en lækkerbisken!

En kalveculotte smager SKØNT. Knap så kraftigt som en okseculotte, men med en lækker smag og det blev det møreste kød. Uhm.

Ofte er en kalveculotte billigere at købe. Den er helt perfekt hvis I ikke er så mange omkring middagsbordet.

Kan du ikke lige opdrive en kalveculotte, så kan en cuvette/alm. okseculotte sagtens bruges.

Den kalveculotte jeg brugte vejede kun 650 gram, så måske din tilberedningstid skal forlænges lidt, hvis du steger en større steg?

Det er nemt at tilberede en kalvecutte på grillen, men den kan selvfølgelig også sagtens laves i ovnen.

Kalveculotte på grill med timiankartoflerDu får opskriften på de olieoristede kartofler og den grillede culottesteg her.

Kalveculotte på grill med timiankartofler – få en god nem opskrift på grillet culotte af kalvekød her

Kalveculotte på grill med timiankartofler
Grillet kalveculotte med olieristede timiankartofler
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: Gæster og festlige retter
Portioner: 4 pers
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Timiankartofler:

  • 2 kg kartofler i grove tern
  • ½ kg gulerødder i grove stykker
  • 3 store løg i både
  • 4-5 spsk olie
  • 1 spsk tørret eller frisk timian
  • Salt/peber

Kalveculotte:

Sådan gør du

Timiankartofler:

  • Skræl kartofler, løg og gulerødder og skær grøntsagerne i grove tern
  • Fordel kartofler, gulerødder og løg i et stort ildfast fad, gerne af støbejern eller aluminium.
  • Bland alle grøntsagerne godt med olie og krydderier og sæt fadet i en 175 grader varm ovn (varmluft) ell. 200 grader alm. ovn
  • Steg fadet i minimum 1 time og vend rundt flere gange, så kartoffelfadet bliver sprødt og lækkert
    Kalveculotte på grill med timiankartofler

Grillet kalveculotte på gasgrill:

  • Rids kalveculotten og gnid den godt med groft salt og hvidløgspeber
    Kalveculotte på grill med timiankartofler
  • Læg culotten på grillen og steg ved middel varme i ca. 30 min. eller til en kernetemperatur på 61 grader - brug gerne stegetermometer. Jeg bruger direkte varme, når jeg griller.
    Kalveculotte på grill med timiankartofler
  • Vend culotten efter et kvarter
  • Sluk grillen når temperaturen nærmer sig 58 grader og lad culotten stege færdig ved restvarmen, så hviler den nemlig samtidig. Min steg fik 1 kvartér på hver side, men det afhænger af stegens størrrelse. Vores steg blev svag rosa
    Kalveculotte på grill med timiankartofler
  • Skær kalveculotten tyndt ud på tværs af fibrene. Lav bearnaisesauce eller en creme fraichedressing til.
    Kalveculotte på grill med timiankartofler
  • Servér også gerne andet grønt til f.eks. en tomatsalat eller en bønnesalat
    Kalveculotte på grill med timiankartofler

Noter

Culottestegen kan også tilberedes i ovnen
Hvis der bliver kartofler i overskud, så kan I bruge resten til biksemad dagen efter
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Grillet kalveculotte – mør og lækker kalvesteg serveret med lækre ovnkartofler. Kalvecuvette kan også bruges

Kalveculotte på grill med timiankartofler

Vi spiste ovnkartofler til retten, men servér gerne koldt tilbehør til retten, især hvis være lidt mere sommerligt.

Det kunne f.eks. være en lækker pastasalat, bulgursalat, marineret kartoffelsalat eller den fuldfede kartoffelsalat med cremefraiche

Fidusen ved ovn-olieristede kartofler er at de laver sig selv i ovnen. Man kunne jo f.eks. tage på en lille skovtur imens? Det er nu heller ikke så ringe. 😉

Her i huset indrømmer vi dog gerne, at vi er fan af sprøde kartofler og bearnaisesauce til lækkert oksekød. Vi behøver slet ingen dårlige undskyldinger for at springe på her.

På bloggens side på Facebook tippede jeg i dag om lækre krydrede pommes frites med tacosauce og rasp.

Er du vimmer hvor har de scoret højt i besøgsstatistikken i dag. Vi er vist ikke alene om at være vilde med sprødstegte kartofler? 😉

Kig gerne forbi opskriften, hvis du savner inspiration til kartoffeltilbehøret 🙂 Ovnbagte krydderkartofler med tacosauce og rasp

Har du en gasgrill, så er det meget nemt at grille en kalveculotte. Det er bare at trykke på knappen.

Jeg er faktisk – stadigvæk – en sølle grillamatør, men min Weber-gasgrill giver mig både selvtillid og vovemod, hver gang.

Nu tror jeg på grillprojekterne, før jeg går i gang og næsten hver gang oplever jeg succes.Kalveculotte på grill med timiankartoflerJeg er er totalt vild med min gasgrill og den har betydet, at jeg frisk, glad og fro tit tænder grillen. Alt skal prøves!

Således også en grillculotte – og hvilken succes. 🙂Kalveculotte på grill med timiankartofler

Jeg må indrømme, at vovepelsen her nok var lidt ekstra vovet i dag….Jeg grillede faktisk helt uden stegetermometer!

Det var nok lidt dumdristigt, men heldigvis holdt min fornemmelse stik: 1 kvartér på hver side og 5 minutters hvile. Voila!

Brug for en sikkerheds skyld gerne stegetermometer. Tilberedningstiden afhænger jo også meget af stegens størrelse.
Kalveculotte på grill med timiankartofler

Skær culotten ud, når den har hvilet færdig, og husk at skære stegen ud i så tynde stykker som muligt.

Jo tykkere skiver, jo sejere kød, er min erfaring. Supertynde skiver, er min/vores favorit. Uhm – den grillede kalveculotte var SÅ lækker altså 🙂

Det var en totalt lækker lørdagsservering, som krævede ganske få anstrengelser. Alle var glade. 🙂Kalveculotte på grill med timiankartofler

Solen var gået væk fra terrassen, da vi skulle spise, men heldigvis var der sol i stuen, himlen var blå og havudsigten intens.

Når vi sidder omkring middagsbordet her i sommerhuset, glemmer vi næsten helt at se på hinanden. Alle har travlt med at beundre udsigt.

Især mændene her i huset nyder at hive kikkerten frem og spejde efter skibe eller andre spændende ting de opdager ude i horisonten.

Min gemal har både en app’ til at overvåge skibsfart og en app’ til at overvåde flytrafik.

Der er nogen der har umanerligt travlt når de er i sommerhus. Så er der os andre, der lever komplet uforstyrret af trafik – til havs, til lands eller i luften 😉Kalveculotte på grill med timiankartofler

Dagens grilltip fik du lige her. Jeg håber du vil synes om sommergrill-menuen?

Jeg kan slet ikke få armene ned over den skønne solskinsdag, der pludselig opstod ud af det blå.

I går var der regn og rusk og vi brugte en hel kurvfuld brænde. I dag blev tæerne luftet i det fri og vi oplevede sved på panden på terrassen. Du drilske danske aprilvejr! Hvilket vejr mon vi står op til i morgen? Vi venter og ser – den bedste vejrudsigt får man ved at kigge ud af vinduet 🙂

Halløj hvor lørdagen da lige blevet tryllet ekstra god, da skyerne trak væk fra solen og foråret endelig kunne titte frem. Tiltrængt og hvor har vi da ventet længe! Vinteren har været totalt ubesejrlig!

Se lige hvor smuk himlen var, på stranden ved sommerhuset, på mit yndlingssted.

Kalveculotte på grill med timiankartofler

Forårssolen skinnede som på en velsignet sommerdag med mange mulighede. Terrassedriveri til strandtur, skovtur og en sommerlig grillservering.

Tiden – og livet – står stille, når jeg er på denne skønne plet. Ingen sky på himlen, lav puls og sænkede skuldre. Elsker mit sommerhus-driverliv, men det ved du vist efterhånden godt? 😉

Håber du har nydt lørdagen på skønneste vis?

Solskinsglade hilsner

fra Gitte

Få flere lækre opskrifter på oksesteg på grill her:

1.

Culottesteg på grill - grillet okseculotte
En skøn og lækker grillet culottesteg på gasgrill
Se opskriften her
Grillet culotte på gasgrill - krydret, mør og lækker

2.

Flanksteak på grill - marineret. Nem grillmad
Grillet marineret flanksteak - nem grillmad
Se opskriften her
Flanksteak på grill - marineret. Nem grillmad

3.

Cuvettesteg på grill - opskrift på grillet marineret cuvette
Mør, saftig og lækker grillet cuvettesteg
Se opskriften her
Grillet marineret cuvette og krydrede chili kartofler med sesam

4.

Grillet flanksteak med tilbehør - nem opskrift
Grillet flanksteak og pestokartofler med sesam
Se opskriften her
Flanksteak på grill med tilbehør - nem opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.