Grillet flanksteak. Et genialt stykke kød til grillen. I dag får du en lækker opskrift på flanksteak på grill med tilbehør. En nem grillmenu.
Her kommer der lige et rigtigt godt tip til dig på en nem og lækker grillret, der kan laves uden de store armbevægelser. Der bliver rigeligt med tid til solhygge på terrassen.
Grillet flanksteak og pestokartofler med sesam.
Flanksteak på grill med pestokartofler med sesam. Halløj en god grillmenu – og en nem en af slagsen også.
Hvis du ikke har en grill, så fortvivl ej. Du kan jo sagtens også stege flanksteaken på en grillpande eller en helt almindelig stegepande, så bare spring på.
Få opskriften på grillet flanksteak med tilbehør lige her.
Grillet flanksteak med tilbehør – nem opskrift
Ingredienser
Flanksteak:
- 1 flanksteak så stor som mulig. Gerne marineret
Pestokartofler med sesam:
- 2 kg kartofler skrællede eller vaskede
- 1 kg gulerødder
- 150 gram rød eller grøn pesto. Jeg brugte basilikumpesto
- 1½ dl. sesamfrø
- Salt/peber
- Tilbehør: Salat
Sådan gør du
Pestokartofler med sesam:
- Skræl/vask kartofler og gulerødder. Skær dem i grove tern og vend dem med pesto i en bradepande. Drys med sesam, salt/peber. Steg v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) el. til de er sprøde/ gennembagte. Vend undervejs.
Grillet flanksteak
- Grill flanksteaken ca. 3-5 minutter på hver side, afhængig af størrelse/tykkelse. Kan også steges på grillpande
- Lad flanksteaken hvile 5-8 minutter før servering
- Flanksteaks kan købes færdigmarinerede, eller du kan marinere selv. Kan også købes "naturel" og krydres med salt/peber
Noter
Savner du et tip til en nem og lækker grillmenu, så kig med her. Grillet steak med sesamkartofler
Kartofler og gulerødder kan du skrælle imens du sidder på terrassen med stængerne oppe.
Flanksteaken skal næsten ingen tid have på en grill. Har du en gasgrill går det super hurtigt. En nem og lækker dovendriver sommergrill-menu.
Grillet flanksteak smager LÆKKERT, både med og uden marinade.
Kødet er nemt at håndtere, for du skal kun holde øje med et stykke kød.
Vær obs. på at grill tiden varierer alt efter hvor stor din flanksteak er. Det afhænger jo også af om du er til medium- eller rosastegt kød.
Pesto-sesamkartoflerne er et hit til alle grillretter og de er nemme at lave.
Jeg har brugt ovnen, men hvis du er ferm, vil du jo også sagtens kunne lave dem på grillen. De skal dog vendes rundt ofte. Kartoflerne ser sådan ud når de er færdige. Uhm! Pestoen giver lige et ekstra pift.
Jeg laver ofte sesamkartofler, men pestokartoflerne kandiderer også nu til favoritterne. Prøv dem 🙂
Den flanksteak jeg havde købt til dagens grill var marineret med en marinade af hvidløg og rosmarin.
Den smagte godt den flanksteak!
Du kan sagtens marinere din egen flanksteak med en yndlingsmarinade evt. at olie/krydderurter eller barbecuedressing.
En flanksteak smager også godt bare krydret med salt/peber.
Få tips til lækre marinader her:
1.
2.
3.
4.
En flanksteak skal grilles ca. 5 minutter på hver side og hvile 10 minutter. That’s it. Det går HURTIGT på en gasgrill! Efter vi har arvet den grill er vi i den grad kommet i gang med grilleriet.
Tilberedningstiden afhænger selvfølgelig af stegens tykkelse.
Flanksteak kan du også tilberede i ovn eller på pande.
Flanksteaken blev mør og LÆKKER og pestokartoflerne blev knasende sprøde med en delikat pestosmag.
Genialt med grilltilbehør der (næsten) laver sig selv. Der skulle kun lige snittes en salat. Jeg dyppede mine kartofler i lidt aioli (god mayonnaise rørt op med salt og friskpressede hvidløgsfed).
Få opskriften på aioli lavet af hjemmelavet mayonnaise her. Uhm <3
Det smagte fantastisk. Jeg behøver ingen sauce, ikke engang bearnaise til steak’en, når bare jeg har min aioli 😉
Endnu et foto af den lækre møre flanksteak. Haps!Nem og lækker grillmenu. Skal du grille flanksteak nu sommeren rammer eller skal du have noget andet på grilltallerkenen? 🙂
Hvilken pesto anvendte du. Kan se den ikke er grøn, så det er hverken persille, basilikum, brændenælde…?
Synes heller ikke at kartofler og gulerødder er tomat- eller peberfrugtrød..?