•  
  •  
  •  
  •  
  •  

*Delvist sponsoreret indhold*

I dag får du en opskrift i den meget enkle, overskuelige og særligt fedtfattige kategori.Grillet marineret svinemørbrad på grillpandeOpskriften er et tip til dig om hvordan du kan stege 100% fedtfattigt på din grillpande, hvis du er så heldig at have en sådan.

Jeg har fået tilsendt en vareprøve fra Scanpan – en “helsepande” som gør det muligt at stege kød og grønt helt uden fedtstof.

Det er smart med sådan en grillpande, også hvis du ikke lige er så heldig at have en grill eller hvis du synes du fryser for meget om fødderne, hvis du skal bruge din din grill udenfor om vinteren.

Jeg har også en ældre støbejerns-grillpande, som jeg også bruger flittigt, men helsepanden er med sliplet-belægning, og rigtig nem at bruge i praksis.

En svinemørbrad, kan man også stege sådan en på en grillpande monstro?

Det skulle lade komme an på en prøve, skulle det da. 😉Grillet marineret svinemørbrad på grillpandeDer blev fyret op for panden og en marineret svinemørbrad lagt på.

Det er denne gode sennepsmarinade jeg brugte, den er underskøn. Du får opskriften lige her.

Grillet marineret svinemørbrad på grillpande
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Fedtfattige madretter
Kategori: Grill og grilltilbehør
Keyword: grillet svinemørbrad, marineret svinemørbrad, svinemørbrad
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 svinemørbrad andet kød kan bruges: koteletter eller kyllingebryst

Sennepsmarinade

  • 5-6 spsk smagsneutral olie
  • 5-6 spsk. sød fransk sennep
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 spsk tørret timian
  • 1 tsk hvidløgspeber og 1 tsk groft salt
  • Tilbehør: Pastasalat bulgursalat, kartoffelsalalt

Sådan gør du

  • Afpuds de 2 svinemørbrad og befri for sener og hinder
  • Rør marinaden sammen og marinér kødet godt.
  • Varm grillpanden godt op og læg kødet herpå.
  • Alm. stegepande kan også bruges
  • Vend ofte.
  • Grill på alle sider i ca. 20-25 min ialt, jo større svinemørbrad, jo længere tid. Kødet skal være gennemstegt, kernetemperatur 62-65 grader
  • Lad gerne kødet hvile nogle minutter før det udskæres

Noter

Med en grillpande får kødet de gode grillstriber. Ofte kan du "grille" helt uden fedtstof.
Svinemørbraden kan også steges på en almindelig pande eller i ovnen.
Du kan sagtens bruge opskriften til andet kød.
Servér gerne en god pastasalat til
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Du  kan sagtens grille en svinemørbrad på en grillpande, den skal bare vendes tit.

Pludselig breder der sig den lifligste duft af grillkød, indenfor.  Uhm! Vend mørbraden ofte, og grill på alle sider.

Svinemørbraden skal grille ialt ca. 30 minutter. Der er rigeligt med plads på panden til lidt grillede grøntsager imens, f.eks. grove stykker oliepenslede/krydrede peberfrugter eller gulerodsstave måske?

Du kan f.eks. servere en lækker pastasalat til svinemørbraden, det smager SÅ godt. En bulgursalat er også let og lækker og kold kartoffelsalat måske også?
Grillet marineret svinemørbrad på grillpandeHelsepanden kunne sagtens bruges til at grille den svinemørbrad. Bruger du høj nok temperatur, får den endda den helt rigtige grillagtige smag og overflade.

Jeg er allerede blevet  vild med grillpanden og tænker at vi fremover kommer til at bruge den meget her i huset, grillede koteletter, steaks, pølser og måske bare grillet grønt?

En anden gang, når det er regn og sjaskvejr udenfor og jeg fryser lidt for meget om fødderne ude ved grillen, så vil jeg bestemt overveje min nye grillpande. 🙂

Har du ingen grillpande, så brug gerne en alm. stegepande eller grillen i det fri. Ovnen kan du også bruge. Grillet marineret svinemørbrad på grillpandeEn lækker menu og dagens ultrakorte hilsen fra mig.


  •  
  •  
  •  
  •  
  •