Jordbærsmørcreme – her får du en god nem opskrift på smørcreme med jordbær til kager og cupcakes.

Her lige et lækkert sommertip til dig om en sød, blød og lækker smørcreme med smag og farve fra jordbær.

En fin lyserød jordbærsmørcreme, du kan bruge til lagkager, cookies eller småkager, ja kager af forskellig slags. Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift

Jeg lavede cremen med nogle få jordbær, der alligevel skulle bruges. Tænk at man kan trylle så lækker en jordbærsmørcreme med så få ingredienser. Smør, flormelis, vanilje og jordbær. Voila!

Smørcremen har en fin og mild jordbærsmag.

Jordbærrene giver smørcremen den flotteste røde farve. Skønt med en smørcreme, der får en naturlig farve, bare fra bær. Genialt! Helt uden farvestof.

Både friske og frosne bær kan bruges.

Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift

Jeg elsker at eksperimentere med smørcreme til kager. Nederst i dette indlæg, kan du finde flere opskrifter på smørcreme i andre smagsvarianter.

Allerførst så får du her den nemme opskrift.

Jordbærsmørcreme til kager – nem opskrift

Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift
Nem smørcreme med jordbær
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 3 minutter
Tilb. tid: 3 minutter
Samlet tid: 6 minutter
Ret: Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift
Portioner: 1 portion
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 75 gram smør blødt
  • 125 gram flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 40 gram jordbær ca. 4-5 jordbær. Frosne kan også bruges

Sådan gør du

  • Skyl og nip jordbærrene. Riv dem på et rivejern eller mos dem med en gaffel, til du har en fin puré. Blend dem evt. hvis du vil undgå de små kerner i din smørcreme.
    Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift
  • Pisk det bløde smør lyst og luftigt i et par minutter. Tilsæt vaniljesukker og herefter flormelis lidt af gangen, til du har en hvid luftig smørcreme.
  • Pisk nu 1 tsk jordbærpuré i af gangen, til cremen har en fin smag, farve og luftig konsistens. Smag til undervejs. Er cremen blevet for tynd, så tilsæt evt. ekstra flormelis.
    Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift

Noter

Smørcremen kan holde sig på køl i 3-4 dage, måske op til en uge. Opbevares i tætsluttende beholder. Kan også fryses. Cremen kan f.eks. bruges som fyld i disse kager.
Kan laves med andre bær/anden frugt, f.eks. rabarber, citron, kaffe, appelsin, brombær, hindbær
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift

Smørcreme med jordbær – sød, sommerlig og smelter på tungen.

Det bliver en lille portion, med smørcreme nok til ca. 8 cupcakes eller muffins. Du kan også bruge cremen som fyld i cookie sandwich a la disse, i florentiner eller som fyld i en lille kage.

Hvor lang tid kan jordbærsmørcremen holde sig?

Smørcreme lavet med jordbær kan holde sig i ca. minimum 3-4 dage i køleskab i en lukket beholder. Tag den ud lidt før du skal bruge den, så den kan blive blød og nem at smøre eller sprøjte ud.

Skal din smørcreme holde sig længere tid, så kan du koge puréen først. Smørcremen skal dog stadig opbevares på køl.

Du kan også fryse jordbærsmørcreme. Den holder sig ca. 1-2 måneder i fryseren. Optø langsomt i køleskab og pisk den op igen før brug, så den bliver luftig og fin igen.

Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift

Tips og variationer til opskriften på jordbærsmørcreme:
  • Du kan si eller blende jordbærpuréen, hvis du vil undgå kerner.
  • Brug hindbær, blåbær eller brombær i stedet, eller du kan bruge en blandet bærcoulis. En hindbærcoulis er også god at bruge.
  • Tilsæt evt. lidt citronsaft, hvis du vil have en mere frisk og syrlig smag.
  • Vil du have en mere kraftig rød farve, kan du supplere med lidt rød frugtfarve.
  • Hvis du tilsætter lidt flødeost til smørcremen, kan du lave “cream cheese frosting” med jordbær.

Jordbærsmørcreme til kager - nem opskrift

Hvordan kan man bruge jordbærsmørcremen?

Du kan bruge smørcremen, til kager hvor du ellers ville bruge smørcreme. Cupcakes, lagkage, som fyld til cookies eller småkager. Du kan også bruge den som fyld i macarons eller roulader.

Den må du prøve. Den creme er bare så sød og fin og jeg er helt vild med farven – og smagen.

Jeg brugte jordbærsmørcremen til nogle lækre cookies. Opskriften får du snarest.

Rigtig god fornøjelse med smørcremen. Måske du også lige har nogle jordbær til overs?

En skøn smørcreme med jordbær sommersmag. Prøv også denne moccacreme med kaffesmag – uhm.

Få flere opskrifter på smørcreme her:

1.

Appelsinsmørcreme til kage - opskrift
Appelsin smørcreme med vanilje - god til kager
Se opskriften her
Appelsinsmørcreme til kage - opskrift

2.

Smørcreme - opskrift på nem frosting med vanilje
Nem og lækker frosting med vaniljesukker - uden æg
Se opskriften her
Smørcreme med vanilje - opskrift på frosting

3.

Frosting - opskrift på smørcreme med flødeost
Lækker ostecreme med smør - god til squashkager og gulerodskager
Se opskriften her
Frosting - ostecreme med flødeost og smør

4.

Smørcreme med citron og vanilje - nem frosting opskrift
Citron smørcreme med vanilje - god til kager
Se opskriften her
Smørcreme med citron & vanilje - nem opskrift

5.

Moccacreme opskrift på smørcreme med kaffe
Lækker kaffecreme med kaffe og smør
Se opskriften her
Moccacreme opskrift på smørcreme med kaffe

6. wprm-recipe-roundup-item id=”35615″]

7.

Cookie sandwich med rabarbersmørcreme - lækker sommerdessert
Sprøde rabarber cookies med smørcreme
Se opskriften her
Cookie sandwich med rabarbersmørcreme - lækker sommerdessert


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3400 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.