Kirsebærkage med crumble. Uhm her får du opskriften på en rigtig dejlig smørbagt bærtærte med kirsebær.
Blød kagebund, søde kirsebær og sprød crumbletop med mandler. Ej en lækker kage du skal høre om i dag.
Lige nu er det vinter og det er slet ikke bærsæson, men jeg fandt en pose kirsebær i fryseren. Et dejligt minde fra sommeren. En pose jeg fik af søde mennesker, der var på besøg i sommerhuset.
Kirsebærtærten kan sagtens laves med frosne bær af alle slags. Friske bær også og frugt også.
Jeg har prøvet at bage den med rabarber og brombær og glæder mig også til at prøve at lave den med æbler, pærer, jordbær?
Opskriften på bærkagen kan du sagtens bruge som inspiration til andre frugttærter eller bærkager.
Kirsebær var et hit, også selvom bærrene var frosne.
Måske du også har bær eller frugt i fryseren du kan bruge? Måske du kommer forbi opskriften når det er sæson for friske bær? Bare spring på kagen.Glæd dig, den er skøn! 🙂
Kirsebærtærten er super nem at lave og den smager godt.
Kirsebærkage med crumble – opskrift på bærtærte med kirsebær

Ingredienser
Kagebund:
- 130 gram smør
- 150 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 175 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 1 dl mælk
Kirsebærblanding:
- 300 gram kirsebær eller andre bær/anden frugt. Friske bær eller frosne bær kan bruges. Jeg brugte frosne bær
- 2 spsk kartoffelmel eller Maizenamel Kan udelades hvis du bruger friske bær
- 2 spsk sukker Kan udelades hvis du bruger friske bær
Crumbletop:
- 4 spsk hvedemel
- 4 spsk sukker
- 30 gram smør
- mandelflager eller grofthakkede mandler kan erstattes med andre nødder
- evt. 50-100 gram revet marcipan
Sådan gør du
- Rens bærrene og befri dem for sten. Lad dem dryppe godt af. Bruger du frosne bær, så pres væden fra bærrene og bland kirsebærrene med sukker og Maizenamel/kartoffelmel og lad dem trække lidt imens du laver kagebunden.
Kagebund:
- Pisk smør, sukker, vaniljesukker smed et æg af gangen. Rør mælk i skiftesvis med melet blandet med salt og bagepulver. Vend dejen med en dejskraber Beklæd en springform med bagepapir og smør siderne med smør. Min form målte 24 cm.
Kirsebærblanding:
- Fordel kirsebærrene på dejen
Crumble topping:
- Smuldr smør, sukker og hvedemel sammen og fordel det på kagen. Drys mandelflager ovenpå
- Bag kagen ca. 35-40 minutter v. 175 grader varmluft (ell. 200 grader alm. ovn). Kagen er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt
- Servér kagen lun som den er eller med creme fraiche, vaniljeis eller flødeskum
Noter
Kirsebærtærte med crumbletop – en nem, sprød og lækker frugttærte med friske eller frosne bær
Sikke en dejlig kage! Sprød, saftig, sød og helt perfekt. De søde kirsebær smagte skønt, selv efter en tur i fryseren.
Kirsebærkagen smagte skønt, men jeg glæder mig også til at prøve den med andre bær/anden frugt. 
Crumbledrysset på toppen var helt genialt – og de sprøde mandelflager også. Uhm. Sikke en dejlig toscaagtig top, der blev ekstra sprød og lækker.
Riv gerne lidt marcipan og drys på toppen også, eller vend det i dejen. Det vil også smage skønt.
Nam nam sikke en dejlig kage! Skønt at bage med bær om vinteren.Det er jo næsten som at få en hilsen fra sommeren. Skønt!
Hvis du har mange kirsebær, så prøv også disse lækre kirsebærmuffins. De smager så godt og er super nemme at lave.
Prøv f.eks. også disse æblemuffins med crumble – uhm de er også lækre.
Uhm vi har også en portion brombær i fryseren. Dejligt – nu ved jeg at vi også har en brombærkage med crumbletop i vente.
Den er også god med rabarber? Uhm og du skulle også prøve den som brombærkage med crumble.
Jeg glæder mig også allerede til en æblekage, pærekage, rabarberkage og jordbærkage…Fortsæt selv… 🙂
Allermest glæder jeg mig dog til det bliver sæson for friske bær igen. Jeg kan næsten ikke vente. Jeg tænker også at du glæder dig?
Kagen vil være rigtig fin at servere på et kagebord. Prøv den også som dessertkage med serveret med flødeskum, vaniljeis eller creme fraiche til?
Rigtig god fornøjelse med kirsebærkagen til dig.
Hvis du er vild med kirsebærkager, så prøv også denne clafoutis med kirsebær eller disse kirsebærmuffins.


Nedenfor får du inspiration til andre lækre frugttærter / bærtærter:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.
