•  
  •  
  •  
  •  
  •  

DSC_8024Serverer en skøn, lækker, ny, forfriskende kyllingeret på matriklen i dag. Mør kylling i en lækker cremet peanutbutter sauce med soya, sesam og kokosmælk- Uhm! Så smagfuldt og en hurtig lavet menu. Det glædelige er, at der også bliver mad nok til to dage. Det kan vi rigtigt godt lide, især på hverdagsdage, ikke? 😉DSC_8018Retten blev udviklet fordi jeg lige havde en et bundt forårsløg der skulle bruges og ½ liter creme fraiche. Vi havde også 800 gram kyllingefilet på køl og en rest peanutbutter. Orientalsk kylling i peanutbutter sauce med soya, sesam og kokosmælkVoila – her kommer opskriften:

Orientalsk kylling med kokosmælk & peanutbutter

Orientalsk kylling med kokosmælk & peanutbutter
Lækker kyllingeret i peanutbutter sauce med kokosmælk, soya og sesam
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til de travle
Keyword: kokosmælk, orientalsk kylling, peanutbutter
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 800 gram kyllingeinderfilet eller filet af kyllingebryst. Svinekød eller kalkunkød kan også bruges
  • 2 løg i tern
  • 3 fed pressede hvidløg
  • 5 forårsløg
  • 2 bouillonterninger
  • 1 peberfrugt gerne gul
  • 1 dåse majs
  • 400 ml kokosmælk evt. light. Kan erstattes af f.eks. madlavningsfløde
  • 4 spsk soya
  • 7 spsk sesam
  • 1 tsk tørret ingefær
  • Salt og hvidløgspeber
  • 4 spsk peanutbutter
  • ½ liter kogende vand
  • ½ liter creme fraiche
  • Jævning

Sådan gør du

  • Svits løg og forårsløg med lidt smør.
  • Tilsæt bouillonterninger
  • Klip/skær kyllingefiletten i småstykker og svits det med.
  • Tilsæt salt, hvidløgspeber og ingefær.
  • Drys sesamfrø over og rist det med.
  • Tilsæt soya og peanutbutter
  • Tilsæt majs (incl. væde), peberfrugt og kokosmælk. Skyl dåsen, så det sidste kommer med.
  • Tilsæt kogende vand og lad retten simre minimum et kvarter.
  • Tilsæt nu creme fraiche og lad retten boble op.
  • Rør jævning og smag retten til evt. med mere soya
  • Servér med ris eller pasta

Noter

Retten er fryseegnet
Du kan bruge svine- eller kalkunkød til retten også
 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En nem opskrift på orientalsk kylling med kokosmælk, peanutbutter, soya, sesam og ingefær

DSC_8041Retten smagte rigtigt godt – sådan orientalsk-agtigt? Rist evt. lidt ekstra sesam og drys over – eller drys med lidt saltede peanuts. Det glemte vi, men det husker vi i morgen. Vi glæder os allerede til resten.

Ingredienslisten virker lang, men på forunderlig vis havde jeg alle ingredienserne i mit køkken. Har du ikke lige dem alle i dit, kan du sagtens improvisere.DSC_8025 Peberfrugten kan erstattes af gulerødder, forårsløg af et ekstra løg eller porrer. Peanutbutter kan dog svært undværes og kokosmælken ligeså. Er du ikke storfan af kokosmælk, så giv det alligevel en chance. Kokosmælk er SÅ lækkert både i retter med karry eller ingefær. Prøv detDSC_8029Jeg brugte light kokosmælk og det var ganske fint. I retten blev brugt ½ liter creme fraiche, så en fuldfed kokosmælk ville være for meget, både kaloriemæssigt og smagsmæssigt tænker jeg?DSC_8030Her ser du fremstillingsprocessen i billeder fra start til slut:

Sådan laver du Orientalsk kylling med kokosmælk og peanutbutter – se billederne her:

Retten var så lækker men billederne snyder hér. Halvtrist udseende og aftenbelysning skæmmer, men det skal du ikke lade dig snyde af. En rigtig lækker ret, du sagtens kan springe på en hverdags-dag.
Orientalsk kylling i peanutbutter sauce med soya, sesam og kokosmælk

Bagenørden serverer: orientalsk peanutbutter kyllingegryde.
Orientalsk kylling i peanutbutter sauce med soya, sesam og kokosmælk

Vi spiste smør på brødet til retten og en krølle på historien er, at mine børn havde kværnet smørret selv. De satte den store køkkenmaskine i gang og pludselig var der friskkværnet smør. Seje børn, der får ideer og fører dem ud i livet. Skønt initativ! Friskkværnet smør smager da bare bedre 🙂DSC_8044Det var en herlig dag, der startede dunkelt og overskyet men som endte glad og solbeskinnet. Kalle og jeg gik en tur over til vores nye ven på vejen – en ældre dame der bliver så glad for vores selskab og spontane besøg. Skønt at være selvbestaltet besøgsven og en hundehvalp med under armen er bare en ekstra bonus. En blød lille Kalle bløder op og løsner op for mange ting.  <3

Det blev et livsbekræftende besøg. Kalle gik omkuld imens damerne snakkede. En skøn onsdag – håber også du har hygget dig. 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •